Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

4 Mosebog 15:1-41

15  Og Jehova talte videre til Moses idet han sagde:  „Tal til Israels sønner og sig til dem: ’Når I kommer til det land som jeg vil give jer og som I skal bo i,+  og I skal bringe et ildoffer til Jehova,+ et brændoffer+ eller et slagtoffer ved aflæggelsen af et særligt løfte eller som en frivillig gave*+ eller ved jeres festtider,+ for at berede Jehova en formildende duft,+ af hornkvæget eller af småkvæget,  så skal den der frembærer sin offergave for Jehova også frembære et kornoffer af fint mel,+ en tiendedel efa,* tilsat en fjerdedel hin olie.  Og du skal ofre vin som et drikoffer,+ en fjerdedel hin, sammen med brændofferet eller til slagtofferet, for hvert vædderlam.  Eller du skal til en vædder bringe et kornoffer af to tiendedele [efa] fint mel tilsat en tredjedel hin olie.  Og du skal frembære vin som et drikoffer, en tredjedel hin, til en formildende duft for Jehova.  Men i det tilfælde at du ofrer et handyr af hornkvæget* som et brændoffer+ eller et slagtoffer ved aflæggelsen af et særligt løfte+ eller som et fællesskabsoffer til Jehova,+  skal der også sammen med handyret af hornkvæget frembæres et kornoffer+ af tre tiendedele [efa] fint mel tilsat en halv hin olie. 10  Og du skal frembære vin som et drikoffer,+ en halv hin, som et ildoffer til en formildende duft for Jehova. 11  Sådan skal man gøre for hver okse eller vædder eller for hvert stykke småkvæg af vædderlammene eller gederne. 12  Uanset det antal I ofrer, skal I gøre sådan for hvert enkelt [dyr], efter deres antal. 13  Enhver indfødt skal ofre dem på denne måde når han frembærer et ildoffer til en formildende duft for Jehova.+ 14  Og i det tilfælde at der er en fastboende udlænding der opholder sig hos jer eller en som [har boet] iblandt jer gennem flere generationer, og han skal bringe et ildoffer som en formildende duft til Jehova, skal han gøre sådan som I gør.+ 15  For jer som tilhører menigheden og for den fastboende udlænding der opholder sig [hos jer], er der én og samme ordning.+ Det er en varig ordning i denne og kommende generationer. Den fastboende udlænding vil være ligestillet med jer* for Jehova.+ 16  Der vil være én og samme lov og én og samme ret for jer og for den fastboende udlænding der opholder sig hos jer.’“+ 17  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde: 18  „Tal til Israels sønner og sig til dem: ’Når I kommer ind i det land som jeg fører jer til,+ 19  så skal I give et bidrag til Jehova når I spiser af landets brød.+ 20  I skal give et bidrag af førstegrøden+ af jeres groftmalede mel som ringformede kager. I skal give det ligesom bidraget fra tærskepladsen. 21  I skal give noget af førstegrøden af jeres groftmalede mel som et bidrag til Jehova, generation efter generation. 22  Men i det tilfælde at I begår en fejl og ikke følger alle disse bud+ som Jehova har udtalt til Moses, 23  alt hvad Jehova har påbudt jer ved Moses fra den dag Jehova gav påbudet og fremefter, generation efter generation, 24  så skal hele forsamlingen, hvis det er gjort af vanvare, borte fra forsamlingens øjne, bringe en ung tyr som et brændoffer til en formildende duft for Jehova, og dets kornoffer og dets drikoffer på den sædvanlige måde,+ og en gedebuk som et syndoffer.+ 25  Og præsten skal skaffe hele forsamlingen af Israels sønner soning,+ og det skal tilgives dem; for det var af vanvare,+ og de har som deres offergave bragt et ildoffer til Jehova samt deres syndoffer for Jehovas ansigt for deres fejl. 26  Og det skal tilgives+ hele forsamlingen af Israels sønner og den fastboende udlænding der opholder sig iblandt dem, for det var af vanvare for hele folkets vedkommende. 27  Og hvis en sjæl synder af vanvare,+ så skal han frembære en ged i dens første år som et syndoffer.+ 28  Og præsten skal skaffe soning for den sjæl som har fejlet ved [at begå] en synd af vanvare for Jehovas ansigt, og således skaffe soning for den, og den skal tilgives ham.+ 29  Hvad angår den indfødte blandt Israels sønner og den fastboende udlænding der opholder sig iblandt dem, så vil der være én og samme lov for jer med hensyn til at gøre noget af vanvare.+ 30  Men den sjæl der gør noget med overlæg,*+ hvad enten han er en indfødt eller en fastboende udlænding, idet han spotter Jehova,+ den sjæl skal udryddes af sit folk.+ 31  Da det er Jehovas ord han har ringeagtet+ og hans bud han har brudt,+ skal den sjæl ubetinget udryddes.+ Hans egen misgerning hviler på ham.’“+ 32  Mens Israels sønner var i ørkenen, fandt de engang en mand der samlede brænde på sabbatsdagen.+ 33  De der fandt ham i færd med at samle brænde, førte ham så hen til Moses og Aron og hele forsamlingen, 34  hvorpå de satte ham i forvaring,+ for der var ikke givet nogen tydelig kendelse om hvad der skulle gøres med ham. 35  Da sagde Jehova til Moses: „Manden skal ubetinget lide døden,+ idet hele forsamlingen skal stene* ham uden for lejren.“+ 36  Derpå førte hele forsamlingen ham ud uden for lejren og stenede ham til døde, sådan som Jehova havde påbudt Moses. 37  Og Jehova sagde videre til Moses: 38  „Tal til Israels sønner og sig til dem at de skal lave sig frynser på sømmene af deres klæder i denne og kommende generationer, og de skal sætte en blå snor oven på frynsen på sømmen:+ 39  ’Og en sådan frynse skal I have, så I kan se den og huske alle Jehovas bud+ og handle efter dem, og I må ikke følge jeres hjerter og øjne,+ som forleder jer til utugt.*+ 40  Formålet er at I skal huske og således handle efter alle mine bud og være hellige for jeres Gud.+ 41  Jeg er Jehova jeres Gud, som har ført jer ud af Ægyptens land for at være jeres Gud.+ Jeg er Jehova jeres Gud.’“+

Fodnoter

„som en frivillig gave“. El.: „af fri vilje“, „af egen drift“.
„en tiendedel efa“, LXXVg; MSamSy: „en tiendedel“. Se Till. 8A.
Ordr.: „en søn af hornkvæget“.
Ordr.: „Som jer, som den fastboende udlænding, vil han være“, dvs. „Som jer, sådan vil den fastboende udlænding være“.
„med overlæg“. Ordr.: „med løftet hånd“, dvs. „åbenlyst tilsigtet, trodsigt, forsætligt“.
„skal stene“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke indeholder noget tidsmoment.
El.: „som I følger når I bedriver utugt“. Hebr.: zonīmʹ (af zanahʹ, „bedrive utugt“); lat.: fornicanʹtes.