Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

4 Mosebog 14:1-45

14  Da løftede hele forsamlingen sin røst, og folket græd højlydt+ hele den nat.  Og alle Israels sønner gav sig til at knurre mod Moses og Aron,+ og hele forsamlingen sagde til dem: „Blot vi dog var døde i Ægyptens land, eller blot vi dog var døde i denne ørken!  Hvorfor fører Jehova os til dette land for at vi skal falde for sværdet?+ Vore hustruer og vore småbørn bliver til rov.+ Er det ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?“+  De sagde endog til hinanden: „Lad os udpege en anfører og vende tilbage til Ægypten!“+  Da faldt Moses og Aron på deres ansigter+ foran hele menigheden af Israels sønners forsamling.  Og Josua, Nuns søn,+ og Ka′leb, Jefun′nes søn,+ der var blandt dem der havde udspejdet landet, sønderrev deres klæder+  og sagde til hele Israels sønners forsamling: „Det land som vi gik igennem for at udspejde det, er et meget, meget godt land.+  Hvis Jehova har fundet behag i os,+ så vil han føre os til dette land og give os det, et land der flyder med mælk og honning.+  Gør blot ikke oprør mod Jehova;+ og frygt ikke for landets befolkning,+ for de er som brød for os. Deres værn er veget fra dem,+ og Jehova er med os.+ Frygt ikke for dem.“+ 10  Hele forsamlingen talte imidlertid om at stene dem;+ men Jehovas herlighed viste sig over mødeteltet for alle Israels sønner.+ 11  Da sagde Jehova til Moses: „Hvor længe+ vil dette folk handle respektløst over for mig,+ og hvor længe vil de undlade at tro på mig trods alle de tegn jeg har gjort iblandt dem?+ 12  Lad mig slå dem med pest og drive dem bort, og lad mig gøre dig til en nation, større og mægtigere end de.“+ 13  Men da sagde Moses til Jehova: „Ikke alene har ægypterne hørt at du med din kraft har ført dette folk op fra deres midte.+ 14  Men de har også sagt det til dette lands indbyggere. De har hørt at du, Jehova, er iblandt dette folk,+ som du har vist dig for, ansigt til ansigt.*+ Du er Jehova, og din sky står over dem, og du går foran dem i en skysøjle om dagen og i en ildsøjle om natten.+ 15  Hvis du lader dette folk dø, alle som én,+ så vil nationerne som har hørt om dit ry, sige: 16  ’Fordi Jehova ikke kunne føre dette folk ind i det land han tilsvor det, dræbte han det i ørkenen.’+ 17  Lad derfor nu din magt* vise sig stor,+ Jehova,* sådan som du har sagt: 18  ’Jehova, sen til vrede+ og rig på loyal hengivenhed,+ som tilgiver misgerning og overtrædelse,+ men på ingen måde fritager for straf,+ idet han bringer straf for fædres misgerning over sønner, over tredje og fjerde generation.’+ 19  Tilgiv dog dette folks misgerning i din loyale hengivenheds storhed, og sådan som du har båret over med dette folk fra Ægypten og hertil.“+ 20  Da sagde Jehova: „Jeg tilgiver dem hermed, efter dit ord.+ 21  Men — så sandt jeg lever og hele jorden skal fyldes med Jehovas herlighed+ —  22  ingen* af de mænd som har set min herlighed+ og mine tegn+ som jeg har gjort i Ægypten og i ørkenen og dog er blevet ved med at sætte mig på prøve,+ ti gange nu, og ikke har hørt på min røst,+ 23  skal nogen sinde komme til at se det land som jeg tilsvor deres fædre, nej, ingen af dem der handler respektløst over for mig skal komme til at se det.+ 24  Men min tjener Ka′leb+ — eftersom der har vist sig at være en anden ånd i ham og han er blevet ved med helt og fuldt at følge mig,+ vil jeg føre ham til det land som han gik ind i, og hans afkom skal tage det i besiddelse.+ 25  Eftersom amalekitterne og kana’anæerne+ bor i lavningen, skal I i morgen vende om og drage bort i retning af ørkenen, ad vejen til Det Røde Hav.“+ 26  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses og Aron idet han sagde: 27  „Hvor længe vil denne onde forsamling fortsat knurre imod mig?+ Jeg har hørt den knurren som Israels sønner retter imod mig.+ 28  Sig til dem: ’„Så sandt jeg lever,“ lyder Jehovas udsagn, „om ikke jeg gør sådan mod jer som I har talt i mine ører!+ 29  I denne ørken skal jeres døde kroppe falde,+ ja, alle som blev mønstret iblandt jer, det fulde antal af jer, fra tyveårsalderen og opefter, I som har knurret imod mig.+ 30  Ingen af jer skal komme ind i det land som jeg løftede min hånd på+ at ville lade jer bo i, med undtagelse af Ka′leb, Jefun′nes søn, og Josua, Nuns søn.+ 31  Og jeres småbørn, som I sagde ville blive til rov,+ dem vil jeg også føre derind, og de skal komme til at kende det land som I har vraget.+ 32  Men jeres egne døde kroppe skal falde i denne ørken.+ 33  Og jeres sønner skal blive hyrder* i ørkenen+ i fyrre år og må undgælde for jeres utugtsgerninger,*+ indtil jeres døde kroppe er gået til grunde i ørkenen.+ 34  Efter det antal dage hvori I udspejdede landet, fyrre dage,+ en dag for et år, en dag for et år,+ kommer I til at undgælde for jeres misgerninger i fyrre år;+ og således skal I kende hvad det vil sige at støde mig bort.+ 35  Jeg, Jehova, har talt: Sandelig, dette gør jeg mod hele denne onde forsamling+ der har rottet sig sammen imod mig: I denne ørken skal de gå til grunde, og dér kommer de til at dø.+ 36  Og de mænd som Moses udsendte for at de skulle udspejde landet, og som, da de vendte tilbage, fik hele forsamlingen til at knurre imod ham* ved at aflægge en dårlig rapport om landet,+ 37  ja, de mænd som aflagde den dårlige rapport om landet, skal dø ved plagen for Jehovas ansigt.+ 38  Men Josua, Nuns søn, og Ka′leb, Jefun′nes søn, skal blive i live af de mænd der drog af sted for at udspejde landet.“’“+ 39  Da Moses overbragte alle Israels sønner disse ord, blev folket grebet af stor sorg.+ 40  Så stod de tidligt op om morgenen og ville drage op mod den øvre del af bjerglandet idet de sagde: „Her er vi, og nu drager vi op til det sted som Jehova har talt om, for vi har syndet.“+ 41  Da sagde Moses: „Hvorfor overtræder I dog Jehovas befaling?+ Det kommer der ikke noget godt ud af. 42  Drag ikke derop, for Jehova er ikke iblandt jer, at I ikke skal lide nederlag over for jeres fjender.+ 43  For amalekitterne og kana’anæerne er dér foran jer,+ og I skal falde for sværdet, for eftersom I har vendt jer bort fra Jehova, vil Jehova ikke være med jer.“+ 44  Alligevel formastede de sig til at drage op mod den øvre del af bjerglandet,+ men Jehovas pagts ark og Moses fjernede sig ikke fra lejren.+ 45  Så drog amalekitterne+ og kana’anæerne, som boede i det bjergland, ned og slog dem og spredte dem helt til Hor′ma.+

Fodnoter

Ordr.: „øje til øje“. Hebr.: ‛a′jin be‛a′jin.
„din magt“, LXXSy; M: „magt“.
Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
El.: „Dog, så sandt jeg lever skal hele jorden fyldes med Jehovas herlighed. (22) Men ingen“.
„hyrder“, M; lat.: va′gi, „vagabonder“, „omstrejfende“, „omflakkende“.
„jeres utugtsgerninger“. Hebr.: zenuthēkhæm′; gr.: tēn pornei′an hymōn′, sing.; lat.: fornicatio′nem ve′stram, sing. Se Till. 5A.
„havde fået hele mængden til at knurre imod ham“, Vg.