Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

3 Mosebog 9:1-24

9  Og på den ottende+ dag tilkaldte Moses Aron og hans sønner og Israels ældste.  Og han sagde til Aron: „Tag dig en ung kalv til syndoffer+ og en vædder til brændoffer,+ sunde [dyr], og frembær dem for Jehovas ansigt.+  Men til Israels sønner* skal du tale og sige: ’Tag en gedebuk+ til syndoffer og en kalv og et vædderlam,+ hver et år gamle [og] sunde, til brændoffer,  og en okse og en vædder til fællesskabsofre+ for at bringe dem som slagtofre for Jehovas ansigt, og et kornoffer+ tilsat olie, for i dag vil Jehova vise sig for jer.’“+  Så tog de det som Moses havde givet påbud om, og bragte det hen foran mødeteltet. Og hele forsamlingen trådte frem og stod for Jehovas ansigt.+  Da sagde Moses: „Dette har Jehova påbudt jer at gøre, så Jehovas herlighed kan vise sig for jer.“+  Og Moses sagde til Aron: „Træd hen til alteret og bring dit syndoffer+ og dit brændoffer, og skaf soning+ for dig selv og for dit hus;* og bring folkets offergave+ og skaf soning+ for det, sådan som Jehova har påbudt.“  Aron trådte da hen til alteret og slagtede den kalv som skulle være syndoffer for ham.+  Derpå bragte Arons sønner blodet+ hen til ham, og han dyppede sin finger i blodet+ og kom det på alterets horn,+ og resten af blodet hældte han ud ved foden af alteret. 10  Og fedtet+ og nyrerne og leverens vedhæng fra syndofferet bragte han som røgoffer på alteret,+ sådan som Jehova havde påbudt Moses. 11  Og kødet og huden brændte man i ild uden for lejren.+ 12  Så slagtede han brændofferet, hvorpå Arons sønner rakte ham blodet, og han slyngede det mod alteret, hele vejen rundt.+ 13  Og de rakte ham brændofferet stykke for stykke, samt hovedet, hvorpå han bragte det som røgoffer på alteret.+ 14  Til sidst vaskede han indvoldene og skinnebenene og bragte dem som røgoffer oven på brændofferet på alteret.+ 15  Så frembar han folkets offergave+ og tog den buk som skulle være syndoffer for folket og slagtede den og bragte den som syndoffer ligesom den første. 16  Endvidere frembar han brændofferet og tilberedte det på den sædvanlige måde.+ 17  Dernæst frembar han kornofferet+ og fyldte hånden med noget af det og bragte det som røgoffer på alteret, foruden morgenbrændofferet.+ 18  Derpå slagtede han oksen og vædderen, som var folkets fællesskabsoffer.+ Så rakte Arons sønner ham blodet, hvorpå han slyngede det mod alteret, hele vejen rundt.+ 19  Med hensyn til fedtstykkerne+ af oksen og fedthalen+ af vædderen og fedtlaget* og nyrerne og leverens vedhæng, 20  så lagde de* fedtstykkerne på bryststykkerne,+ hvorpå han bragte fedtstykkerne som røgoffer på alteret. 21  Men bryststykkerne og den højre kølle svang Aron frem og tilbage som et svingningsoffer+ for Jehovas ansigt, sådan som Moses havde påbudt. 22  Så løftede Aron sine hænder mod folket og velsignede det,+ hvorpå han steg ned+ efter at have ofret syndofferet og brændofferet og fællesskabsofrene. 23  Til sidst gik Moses og Aron ind i mødeteltet og kom ud og velsignede folket.+ Da viste Jehovas herlighed+ sig for hele folket, 24  og der fór ild ud fra Jehova+ og fortærede brændofferet og fedtstykkerne på alteret. Da hele folket så det, råbte de højt af glæde og faldt på deres ansigter.+

Fodnoter

„sønner“, MSyVg; SamLXX: „ældste“.
„dit hus“, LXX (jf. 16:17); MSamSyVg: „folket“.
Dvs. fedtlaget som var på indvoldene.
„de“, MVg; SamLXXSy: „han“.