Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

3 Mosebog 6:1-30

6*  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde:  „Når en sjæl synder idet han handler troløst mod Jehova+ og nægter sin landsmand retten*+ til noget som er overgivet i hans varetægt eller betroet i hans hånd+ eller er tilranet, eller han har besveget sin landsmand,+  eller han har fundet noget som [hans fælle] har mistet,+ og benægter det og sværger falsk+ i en af alle de ting som et menneske kan gøre og derved synde i dem,  da skal han, når han synder og pådrager sig skyld,+ give det tilbage som han har tilranet sig, eller det som han har taget med svig, eller det som var overgivet i hans varetægt, eller det mistede som han har fundet,  eller hvad som helst han måtte sværge falsk om, og han skal erstatte+ det med det fulde beløb derfor, og han skal føje en femtedel til. Til den som det tilhører, skal han give det på den dag hans skyld bevises.  Og som sit skyldoffer skal han bringe Jehova en sund vædder+ af småkvæget i overensstemmelse med vurderingssummen; som et skyldoffer+ [bringes den] til præsten.  Og præsten skal skaffe ham soning+ for Jehovas ansigt, og således skal han få tilgivelse for en hvilken som helst af alle de ting som han gør og derved pådrager sig skyld.“  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde:  „Giv Aron og hans sønner følgende påbud: ’Dette er loven om brændofferet:+ Brændofferet skal blive på ildstedet på alteret hele natten, indtil om morgenen, og alterets ild skal antændes ved det. 10  Og præsten skal iføre sig sin linneddragt,+ og han skal tage linnedbenklæderne+ på over sit legeme. Og han skal fjerne fedtasken+ fra brændofferet, som ilden fortærer på alteret, og lægge den ved siden af alteret. 11  Og han skal tage sine klæder af+ og tage andre klæder på og bringe fedtasken ud til et rent sted uden for lejren.+ 12  Og ilden på alteret skal blive ved med at brænde på det. Den må ikke gå ud. Og præsten skal brænde træ+ på den, morgen efter morgen, og lægge brændofferet til rette over den, og han skal bringe fedtstykkerne af fællesskabsofferet som røgoffer på den.+ 13  Der skal brænde en stadig ild+ på alteret. Den må ikke gå ud. 14  Og dette er loven om kornofferet:+ I Arons sønner skal frembære det for Jehova foran alteret. 15  Og en af dem skal tage en håndfuld af kornofferets fine mel og af dets olie og al virakken som er på kornofferet, og bringe det som røgoffer på alteret til en formildende duft, som en repræsentativ del+ deraf til Jehova. 16  Og det der er tilbage af det, kan Aron og hans sønner spise.+ Det spises som usyrede brød+ på et helligt sted. De skal spise det i forgården til mødeteltet. 17  Det må ikke bages med noget der er syret.+ Jeg har givet [dem] det som deres andel af mine ildofre.+ Det er højhelligt,+ ligesom syndofferet og skyldofferet. 18  Enhver af mandkøn+ blandt Arons sønner kan spise det. Det er deres retmæssige andel til alle tider,+ i denne og kommende generationer, af Jehovas ildofre. Alt hvad der rører ved dem bliver helligt.’“ 19  Og Jehova talte videre til Moses og sagde: 20  „Dette er Arons og hans sønners offergave+ som de skal frembære for Jehova den dag han bliver salvet:+ en tiendedel efa+ fint mel som et stadigt kornoffer,+ halvdelen af det om morgenen og halvdelen af det om aftenen. 21  Det laves med olie på en bageplade.+ Du skal bringe det godt rørt. Du skal frembære kornofferets bagte ting i stykker som en formildende duft for Jehova. 22  Og præsten, den af hans sønner der er salvet* i hans sted,+ skal ofre det. Det er en varig forordning: Det skal bringes som et helt røgoffer+ for Jehova. 23  Og ethvert kornoffer fra en præst+ skal være et heloffer. Det må ikke spises.“ 24  Og Jehova talte videre til Moses og sagde: 25  „Tal til Aron og hans sønner og sig: ’Dette er loven om syndofferet:+ På det sted+ hvor brændofferet slagtes, skal syndofferet slagtes for Jehovas ansigt. Det er højhelligt.+ 26  Den præst som ofrer det for synd, kan spise det.+ På et helligt sted+ skal det spises, i forgården+ til mødeteltet. 27  Alt hvad der rører ved dets kød bliver helligt,+ og når nogen sprøjter noget af dets blod på klædningen,+ skal du vaske dét hvorpå man har sprøjtet blod, på et helligt sted.+ 28  Og det lerkar+ hvori det koges, skal slås i stykker. Men hvis det er kogt i et kobberkar, skal det skures og skylles med vand. 29  Enhver af mandkøn blandt præsterne kan spise det.+ Det er højhelligt.+ 30  Dog må intet syndoffer hvoraf noget af blodet+ bringes ind i mødeteltet for at skaffe soning på det hellige sted, spises. Det skal brændes i ild.

Fodnoter

I SyVg begynder kap. 6 her; i MLXX hører de næste 7 vers med til kap. 5.
El.: „bedrager sin landsmand (med hensyn til)“.
„den . . . der er salvet“. Ordr.: „den salvede“. Hebr.: hammasjī′ach; gr.: ho christos′.