Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

3 Mosebog 4:1-35

4  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde:  „Tal til Israels sønner og sig: ’I det tilfælde at en sjæl+ synder af vanvare*+ i forbindelse med nogen af de ting som man ifølge Jehovas bud ikke må gøre, og han altså gør en af dem:  Hvis præsten, den salvede,*+ synder+ så han bringer skyld over folket, da skal han for den synd+ som han har begået, frembære en sund ung tyr* for Jehova som et syndoffer.*  Og han skal bringe tyren til mødeteltets indgang,+ for Jehovas ansigt, og lægge sin hånd på tyrens hoved+ og slagte tyren for Jehovas ansigt.  Og præsten, den salvede,*+ skal tage noget af tyrens blod og bringe det ind i mødeteltet;  og præsten skal dyppe* sin finger+ i blodet og stænke noget af blodet syv gange+ for Jehovas ansigt foran helligdommens forhæng.  Og præsten skal komme noget af blodet på hornene+ af alteret med den vellugtende røgelse, det som er foran Jehovas ansigt i mødeteltet, og alt det øvrige af tyrens blod skal han hælde ud ved foden+ af brændofferalteret, som er ved indgangen til mødeteltet.  Med hensyn til alt fedtet fra syndoffertyren skal han tage fedtet der dækker indvoldene, ud af den, ja alt fedtet der er på indvoldene,+  og begge nyrerne og fedtet der er på dem, såvel som det der er på lænderne. Og vedhænget på leveren skal han fjerne sammen med nyrerne.+ 10  Det er det samme som det der tages af oksen der bringes som fællesskabsoffer.+ Og præsten skal bringe det som røgoffer på brændofferalteret.+ 11  Men med hensyn til tyrens hud og alt dens kød samt dens hoved og dens skinneben og dens indvolde og dens skarn,+ 12  så skal han lade hele tyren bringe ud uden for lejren+ til et rent sted, dér hvor fedtasken+ hældes ud, og man skal brænde den på brænde i ilden.+ Dér hvor fedtasken hældes ud skal den brændes. 13  Og hvis hele Israels forsamling begår en fejl+ og sagen har været skjult for menighedens øjne, idet man har gjort en af alle de ting som man ifølge Jehovas bud ikke må gøre, og således har pådraget sig skyld,+ 14  og den synd som man har begået mod budet, er blevet kendt,+ så skal menigheden frembære en ung tyr som syndoffer og bringe den hen foran mødeteltet. 15  Og forsamlingens ældste* skal for Jehovas ansigt lægge deres hænder på tyrens hoved,+ og man skal slagte* tyren for Jehovas ansigt. 16  Så skal præsten, den salvede,*+ bringe noget af tyrens blod ind i mødeteltet.+ 17  Og præsten skal dyppe sin finger i noget af blodet og stænke det syv gange for Jehovas ansigt foran forhænget.*+ 18  Og han skal komme noget af blodet på hornene af alteret+ som er i mødeteltet, foran Jehova; og alt det øvrige blod skal han hælde ud ved foden af brændofferalteret,+ som er ved indgangen til mødeteltet. 19  Og alt dens fedt skal han tage ud af den og bringe det som røgoffer på alteret.+ 20  Og han skal gøre med tyren sådan som han gjorde med den anden syndoffertyr. Sådan skal han gøre med den; og præsten skal skaffe soning+ for* dem, og således skal det tilgives dem. 21  Og man skal bringe tyren ud uden for lejren og brænde den, sådan som man brændte den første tyr.+ Det er et syndoffer for menigheden.+ 22  Når en høvding+ synder idet han af vanvare gør en af alle de ting som man ifølge Jehova hans Guds bud ikke må gøre,+ og således pådrager sig skyld, 23  eller den synd som han har begået mod budet* er blevet gjort kendt for ham,+ da skal han som sin offergave bringe et gedekid, et sundt handyr.+ 24  Og han skal lægge sin hånd på den unge buks* hoved+ og slagte den på det sted hvor man slagter brændofferet, for Jehovas ansigt.+ Det er et syndoffer.+ 25  Og præsten skal med sin finger tage noget af syndofferets blod og komme det på brændofferalterets horn,+ og resten af dets blod skal han hælde ud ved foden af brændofferalteret. 26  Og alt dets fedt skal han bringe som røgoffer på alteret ligesom fedtet fra fællesskabsofferet;+ og præsten skal skaffe ham soning for hans synd,+ og således skal den tilgives ham. 27  Og hvis en sjæl af landets folk synder af vanvare ved at gøre en af de ting som man ifølge Jehovas* bud ikke må gøre, og derved pådrager sig skyld,+ 28  eller den synd som han har begået, er blevet gjort kendt for ham, da skal han som sin offergave bringe et gedekid, et sundt hundyr,+ for den synd som han har begået. 29  Og han skal lægge sin hånd på syndofferets hoved+ og slagte syndofferet på samme sted som brændofferet.+ 30  Og præsten skal med sin finger tage noget af dets blod og komme det på brændofferalterets horn,+ og alt det øvrige blod skal han hælde ud ved foden af alteret.+ 31  Og han skal fjerne alt dets fedt,+ ligesom fedtet blev fjernet fra fællesskabsofferet;+ og præsten skal bringe det som røgoffer på alteret til en formildende duft for Jehova;+ og præsten skal skaffe ham soning, og således skal det tilgives ham.+ 32  Og hvis det er et lam*+ han vil bringe som sin offergave til et syndoffer, skal det [også] være et sundt+ hundyr han bringer. 33  Og han skal lægge sin hånd på syndofferets hoved og slagte det som et syndoffer på det sted hvor man plejer at slagte brændofferet.+ 34  Og præsten skal tage noget af syndofferets blod med sin finger og komme det på brændofferalterets horn,+ og alt det øvrige af dets blod skal han hælde ud ved foden af alteret. 35  Og han skal fjerne alt dets fedt, sådan som man plejer at fjerne fedtet af fællesskabsofferets vædderlam, og præsten skal bringe det som røgoffer på alteret, oven på Jehovas ildofre;+ og præsten skal skaffe ham soning+ for den synd som han har begået, og således skal den tilgives ham.+

Fodnoter

El.: „uforsætligt“.
„den salvede“. Hebr.: hammasjī′ach; gr.: ho kechrisme′nos.
Ordr.: „en sund tyr, en søn af hornkvæget“.
„som et syndoffer“, M; LXXSy: „for sin synd“.
„den salvede“. Hebr.: hammasjī′ach; gr.: ho christos′. Både her og i v. 3 kaldes ypperstepræsten en messias, dvs. en salvet.
El.: „nedsænke“, „døbe“. Gr.: ba′psei.
Ordr.: „gamle (ældre) mænd“. Hebr.: ziqnē′.
LXXSy: „og de skal slagte“. M: „og han (man) skal slagte“, hvilket betød at kun én af de ældste skulle slagte tyren.
„den salvede“. Hebr.: hammasjī′ach; gr.: ho christos′; syr.: damsjich.
„foran helligdommens forhæng“, SamLXX og ét hebr. ms.
Ordr.: „og præsten skal dække over“.
Ordr.: „det“, på hebr. fem., henvisende til budet.
El.: „kiddets“.
Se 3:12, fdn.; Till. 1C, § 5.
„et lam“, M; Sam: „et hunlam“.