Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

3 Mosebog 27:1-34

27  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde:  „Tal til Israels sønner og sig til dem: ’I det tilfælde at en mand vil bringe Jehova et særligt løfteoffer+ af sjæle svarende til vurderingssummen,  og vurderingen gælder en mand fra tyve år og indtil tres år, så skal vurderingssummen være halvtreds sekel* sølv efter helligdommens sekel.*  Men hvis det er en kvinde, så skal vurderingssummen være tredive sekel.  Og hvis vedkommende er fra fem år og indtil tyve år, så skal vurderingssummen for en af mandkøn være tyve sekel og for en af kvindekøn ti sekel.  Og hvis vedkommende er fra en måned og indtil fem år, så skal vurderingssummen for en af mandkøn være fem+ sekel sølv, og for en af kvindekøn skal vurderingssummen være tre sekel sølv.  Og hvis vedkommende er fra tres år og opefter, så skal vurderingssummen, hvis det er en mand, være femten sekel og for en kvinde ti sekel.  Men hvis han er for fattig til [at betale] vurderingssummen,+ så skal han fremstille vedkommende* for præsten, og præsten skal vurdere ham.+ Efter hvad løftegiveren har råd til,+ vil præsten vurdere vedkommende.  Og hvis det er et dyr af dem man frembærer* offergave af til Jehova, bliver alt hvad man giver heraf til Jehova, helligt.+ 10  Man må ikke udskifte det og ikke foretage en ombytning med godt for dårligt eller med dårligt for godt. Og hvis man på nogen måde ombytter dyr med dyr, da bliver det selv [helligt], og det som det ombyttes med, bliver også helligt. 11  Men hvis det er et eller andet urent+ dyr af dem man ikke må frembære offergave af til Jehova,+ så skal man fremstille dyret for præsten.+ 12  Og præsten skal vurdere det, om det er godt eller dårligt. I overensstemmelse med den sum det vurderes+ til af præsten,* sådan bliver det. 13  Og hvis man absolut vil købe det tilbage, så skal man føje en femtedel+ til vurderingssummen. 14  Og i det tilfælde at en mand helliger sit hus som noget helligt til Jehova, så skal præsten vurdere det, om det er godt eller dårligt.+ Hvad præsten vurderer det til, så meget står det til. 15  Men hvis den der helliger det, vil købe sit hus tilbage, så skal han føje en femtedel af vurderingsbeløbet til;+ og det skal være hans. 16  Og hvis det er noget af sin ejendoms mark+ en mand vil hellige til Jehova, så skal vurderingssummen ansættes i forhold til dens udsæd: [hvis der bruges] en homer+ bygsæd [sættes den] til halvtreds sekel sølv.* 17  Hvis han vil hellige sin mark fra jubelåret,+ vil den stå til vurderingssummen. 18  Og hvis det er efter jubelåret han vil hellige sin mark, så skal præsten udregne prisen for ham i forhold til de år der er tilbage indtil næste jubelår, og der skal foretages en nedskæring i vurderingssummen.+ 19  Men hvis den der helliger marken absolut vil købe den tilbage, så skal han føje en femtedel af vurderingsbeløbet til, og den skal forblive hans.+ 20  Men hvis han ikke køber marken tilbage, og hvis marken er blevet solgt til en anden mand,* kan den ikke købes tilbage igen. 21  Og marken skal, når den bliver fri i jubelåret, være noget helligt der tilhører Jehova, som en mark der er viet [til hellig brug].+ Den tilhører præsten som hans ejendom.+ 22  Og hvis han helliger Jehova en mark som er købt af ham [og] som ikke er en del af hans ejendoms mark,+ 23  så skal præsten udregne ham beløbet som den vurderes til indtil jubelåret, og han skal give vurderingssummen samme dag.+ Det er noget helligt som tilhører Jehova.+ 24  I jubelåret vender marken tilbage til den han købte den af, til den hvem jorden tilhører som ejendom.+ 25  Og enhver vurderingssum skal ansættes i helligdommens sekel.* Sekelen udgør tyve gera.*+ 26  Kun den førstefødte blandt husdyrene, der som den førstefødte fødes til Jehova,+ må ingen hellige. Hvad enten det er en okse eller et får, tilhører [dyret] Jehova.+ 27  Men hvis det er blandt de urene dyr,+ så skal han løskøbe det i overensstemmelse med vurderingssummen og føje en femtedel af den til.+ Men hvis det ikke købes tilbage, så skal det sælges til vurderingssummen. 28  Blot må intet som er viet,+ intet som en mand måtte vie til Jehova af alt hvad der er hans, sælges, hvad enten det er af mennesker eller dyr eller af hans ejendoms mark, og intet som er viet kan købes tilbage.+ Det er noget højhelligt for Jehova. 29  Ingen som er viet, intet menneske som vies til udslettelse,* kan løskøbes.+ Han skal ubetinget lide døden.+ 30  Og hver tiendedel*+ af landet, af landets sæd og træernes frugt, tilhører Jehova. Det er noget helligt som tilhører Jehova. 31  Og hvis en mand overhovedet vil købe noget af sin tiendedel tilbage, skal han lægge en femtedel af det til.+ 32  Med hensyn til hvert tiende stykke af hornkvæg og småkvæg, alt hvad der går under staven,+ det tiende tilhører Jehova som noget helligt. 33  Man skal ikke undersøge om det er godt eller dårligt, og man skal heller ikke ombytte det. Men hvis man på nogen måde vil ombytte det, så bliver det selv [helligt], og det som det ombyttes med, bliver også helligt.+ Det kan ikke købes tilbage.’“ 34  Dette er de bud+ som Jehova gav Moses til Israels sønner på Sinaj Bjerg.+

Fodnoter

Se Till. 8A.
„helligdommens sekel“. Et standardvægtlod som opbevaredes i teltboligen, el. muligvis et udtryk som understregede at vægten skulle være nøjagtig. Jf. 2Sa 14:26, fdn. til „kongeligt lod“.
Ordr.: „fremstille ham“.
„man frembærer“, SamVg og 14 hebr. mss.; MSy: „de frembærer“.
„Og sådan som præsten vurderer det“, LXX; Sy: „Og sådan som præsten ansætter dets værdi“.
Dvs. at et stykke jord der krævede en udsæd på en homer byg, vurderedes til 50 sekel sølv. Se Till. 8A.
Ordr.: „hvis han har solgt marken til en anden mand“.
Se fdnr. til v. 3.
Se Till. 8A.
El.: „som der lægges band på“, „som vies til Jehova til udslettelse“.
El.: „al tiende“.