Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

3 Mosebog 25:1-55

25  Og Jehova talte videre til Moses på Sinaj Bjerg idet han sagde:  „Tal til Israels sønner og sig til dem: ’Når I kommer ind i det land som jeg giver jer,+ så skal landet holde sabbat for Jehova.+  I seks år kan du tilså din mark, og i seks år kan du beskære din vingård og indsamle landets afgrøde.+  Men i det syvende år skal der være en sabbat med fuldstændig hvile for landet,+ en sabbat for Jehova. Din mark må du ikke tilså, og din vingård må du ikke beskære.  Det der vokser op fra spildte kerner af din høst må du ikke høste, og druerne af din ubeskårne vinstok må du ikke indsamle. Det skal være et år med fuldstændig hvile for landet.  Men landets [egen frugt på dets] sabbat skal tjene jer til føde, dig og din træl og din trælkvinde og din daglejer og indvandreren hos dig, dem der bor som udlændinge hos dig,  og dine husdyr og de vilde dyr der er i dit land. Al dets afgrøde kan spises.  Og du skal tælle dig syv årsabbatter* frem, syv gange syv år, og de syv årsabbatters* dage bliver således i alt niogfyrre år for dig.  Og du skal lade det gjaldende horn* lyde*+ i den syvende måned, på den tiende [dag] i måneden;+ på forsoningsdagen+ skal I lade hornet lyde i hele jeres land. 10  Og I skal hellige* det halvtredsindstyvende år og udråbe frihed* i landet for alle dets indbyggere.+ Det vil være et jubelår*+ for jer, og I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom og hver især vende tilbage til jeres slægt.+ 11  Et jubelår, dét vil det halvtredsindstyvende år være for jer.+ I må ikke så og I må ikke høste det der vokser op fra spildte kerner i landet eller indsamle druerne af dets ubeskårne vinstokke.+ 12  For det er et jubelår. Det skal være helligt for jer. Fra marken må I spise landets afgrøde.+ 13  I dette år, jubelåret, skal I hver især vende tilbage til jeres ejendom.+ 14  Og i det tilfælde at I sælger noget til en landsmand eller køber* [noget] af en landsmands* hånd, gør da ikke hinanden uret.+ 15  Efter antallet af år siden jubelåret skal du købe det af din landsmand; efter antallet af afgrødeår skal han sælge det til dig.+ 16  Jo flere år [der er tilbage], jo højere skal du sætte prisen for det,+ og jo færre år [der er tilbage], jo lavere skal du sætte prisen for det; det er nemlig antallet af afgrøder han sælger dig. 17  Ingen af jer må gøre sin landsmand uret,+ men du skal frygte din Gud,+ for jeg er Jehova* jeres Gud.+ 18  Og I skal følge mine forskrifter og overholde mine lovbud og følge dem. Så skal I bo trygt i landet.+ 19  Og landet skal give sin frugt,+ og I skal spise jer mætte og bo trygt i det.+ 20  Men når I siger: „Hvad skal vi spise i det syvende år når vi ikke må så eller indsamle vore afgrøder?“+ 21  da vil jeg i det sjette år give min velsignelse påbud til gavn for jer, og [landet] skal give sin afgrøde for tre år.+ 22  Og I skal så i det ottende år og spise af den gamle afgrøde indtil det niende år. Indtil dets afgrøde kommer, skal I spise den gamle. 23  Og [jorden i] landet må ikke sælges uigenkaldeligt,+ for landet er mit.+ I er nemlig fastboende udlændinge og indvandrere hos mig.+ 24  Og i hele jeres ejendomsland skal I tilstå [jorden i] landet ret til at blive købt tilbage.+ 25  I det tilfælde at din broder forarmes og må sælge noget af sin ejendom, da skal hans genløser, hans nærmeste slægtning, komme og købe dét tilbage som hans broder har solgt.+ 26  Og i det tilfælde at en mand ingen genløser har men han selv får råd og finder tilstrækkelige midler til at købe det tilbage, 27  da skal han beregne årene fra han solgte det, og give manden som han solgte det til, det overskydende beløb tilbage og vende tilbage til sin ejendom.+ 28  Men hvis han ikke har tilstrækkelige midler at give ham tilbage, så skal dét han har solgt forblive i køberens hånd indtil jubelåret;+ og det skal blive frit i jubelåret, og han skal vende tilbage til sin ejendom.+ 29  Og i det tilfælde at en mand sælger et beboelseshus i en by med mure om, så skal hans tilbagekøbsret vare ved til der er gået et år fra han solgte det; hans tilbagekøbsret+ skal vare et helt år.* 30  Men hvis det ikke købes tilbage før det fulde år er udløbet, så skal huset som er i byen der har en mur, uigenkaldeligt forblive køberens, i denne og kommende generationer. Det vil ikke blive frit i jubelåret. 31  Men huse i de bebyggelser der ikke har nogen mur rundt om, skal regnes med til landets markjord. Der vil vedvarende være tilbagekøbsret+ for dem, og i jubelåret+ vil de blive givet fri. 32  Med hensyn til levitternes byer,+ så har levitterne varig tilbagekøbsret til husene i de byer der hører til deres ejendom.+ 33  Og når noget som tilhører levitterne ikke købes tilbage,* så skal huset der blev solgt i byen* som hører til hans ejendom, blive frit i jubelåret;+ for husene i levitternes byer er deres ejendom blandt Israels sønner.+ 34  Dog må en mark som hører til deres byers græsgang+ ikke sælges, for det er deres varige ejendom. 35  Og i det tilfælde at din broder forarmes og sidder hårdt i det* hos dig,+ så skal du understøtte ham.+ Som en fastboende udlænding og indvandrer+ skal han leve hos dig. 36  Tag ikke rente og åger af ham,+ men du skal frygte din Gud;+ og din broder skal forblive i live hos dig. 37  Du må ikke give ham dine penge mod rente,+ og du må ikke give af dine fødevarer mod åger. 38  Jeg er Jehova jeres Gud, som førte jer ud af Ægyptens land for at give jer Kaʹna’ans land,+ for at være jeres Gud.+ 39  Og i det tilfælde at din broder forarmes hos dig og han må sælge sig selv til dig,+ må du ikke bruge ham til at udføre trællearbejde.+ 40  Han skal være hos dig som en daglejer,+ som en indvandrer. Han skal tjene hos dig indtil jubelåret. 41  Og han skal drage bort fra dig [som fri], han og hans sønner med ham, og vende tilbage til sin slægt, og han skal vende tilbage til sine forfædres ejendom.+ 42  For de er mine trælle, som jeg førte ud af Ægyptens land.+ De må ikke sælge sig selv som man sælger en træl. 43  Du må ikke tyrannisk udøve din magt over ham,+ men du skal frygte din Gud.+ 44  Med hensyn til din træl og din trælkvinde som kommer til at tilhøre dig fra de nationer der er rundt om jer — af dem kan I købe en træl og en trælkvinde. 45  Og også af indvandrernes sønner, der bor som udlændinge hos jer,+ af dem kan I købe, og af deres slægt som er hos jer [og] som er født dem i jeres land; og de skal blive jeres ejendom. 46  Og I skal lade dem gå i arv til jeres sønner efter jer som en varig ejendom de kan besidde.+ Dem kan I bruge som trælle, men hvad angår jeres brødre, Israels sønner, så må den ene ikke tyrannisk udøve magt over den anden.+ 47  Men i det tilfælde at den fastboende udlænding eller indvandreren hos dig bliver velstående, og din broder er blevet forarmet ved siden af ham og må sælge sig selv til den fastboende udlænding eller indvandreren* hos dig, eller til et medlem af den fastboende udlændings slægt, 48  da gælder tilbagekøbsretten stadig+ for ham efter at han har solgt sig selv.+ En af hans brødre kan købe ham tilbage.+ 49  Eller hans farbroder eller hans farbroders søn kan købe ham tilbage, eller en nær kødelig slægtning,+ en af hans slægt, kan købe ham tilbage. Eller hvis han selv er blevet velstående, så skal han købe sig selv tilbage.+ 50  Og han skal sammen med sin køber regne fra det år han solgte sig selv til ham, indtil jubelåret,+ og pengene for salget af ham skal svare til antallet af år.+ Som en daglejers skal hans dage hos ham beregnes.*+ 51  Hvis der endnu er mange år [tilbage], skal han af summen han blev købt for, tilbagebetale en genløsningspris der svarer til disse. 52  Og hvis der kun er få år tilbage indtil jubelåret,+ så skal han gøre sig en beregning. Han skal tilbagebetale prisen for sin genløsning i forhold til de år han har [tilbage]. 53  Han skal være hos ham som en daglejer+ fra år til år. Han må ikke tyrannisk udøve magt over ham+ for øjnene af dig. 54  Men hvis han ikke kan købe sig selv tilbage på disse vilkår, så skal han drage bort [som fri] i jubelåret,+ han og hans sønner med ham. 55  For mig tilhører Israels sønner som trælle. De er mine trælle+ som jeg har ført ud af Ægyptens land.+ Jeg er Jehova jeres Gud.+

Fodnoter

„årsabbatter“. Hebr.: sjabbethothʹ sjanīmʹ; lat.: ebdoʹmades annoʹrum, „åruger“.
„årsabbatters“. Gr.: hebdomaʹdes etōnʹ, „åruger“. Jf. Da 9:24, fdn. til „halvfjerds uger“.
„horn“. Hebr.: sjōfarʹ.
Ordr.: „lade . . . passere“, „lade . . . gå igennem“.
El.: „helligholde“.
El.: „frigivelse [af trælle]“.
„et jubelår“. Hebr.: jōvelʹ; Vgc(lat.): iubilaeʹus; LXX: „frigivelsesår“. I 2Mo 19:13 er jōvelʹ oversat med „vædderhorn“.
„køber“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„en landsmand . . . en landsmands“. Ordr.: „din landsmand . . . din landsmands“.
Hebr.: Jehowahʹ. Se Till 1A.
„et helt år“. Ordr.: „dage“. Jf. v. 30.
„ikke købes tilbage“, Vg, i overensstemmelse med sammenhængen; „ikke“ mangler i MSam.
„huset der blev solgt i byen“, i overensstemmelse med LXX; M: „salget af huset og byen“.
Ordr.: „og hans hånd vakler“.
„den fastboende udlænding eller indvandreren“, SamLXXSy og 10 hebr. mss.; „eller“ mangler i M.
Ordr.: „Som en daglejers dage skal han være hos ham“.