Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

3 Mosebog 24:1-23

24  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde:  „Giv Israels sønner påbud om at skaffe dig ren olie af stødte oliven til belysningen,+ for at lampen til stadighed kan være tændt.+  Uden for Vidnesbyrdets forhæng i mødeteltet skal Aron til stadighed gøre den i orden [så den kan brænde] fra aften til morgen for Jehovas ansigt. Det er en varig ordning i denne og kommende generationer.  På lampestanderen+ af rent guld* skal han til stadighed+ gøre lamperne+ i orden for Jehovas ansigt.  Og du skal tage fint mel og bage det til tolv ringformede kager. Der skal gå to tiendedele efa til hver ringformet kage.  Og du skal lægge dem i to stabler, seks i hver stabel,+ på bordet af rent guld* for Jehovas ansigt.+  Og du skal lægge ren virak på hver stabel, og den skal tjene som en repræsentativ del+ af brødet, et ildoffer til Jehova.  Han skal til stadighed, sabbatsdag efter sabbatsdag, lægge det til rette for Jehovas ansigt.+ Det er en varig pagt med Israels sønner.  Og det skal tilhøre Aron og hans sønner,+ og de skal spise det på et helligt sted,+ for det er noget højhelligt for ham af Jehovas ildofre, som en forordning der varer ved.“ 10  Og en israelitisk kvindes søn, som dog var søn af en ægyptisk mand,+ gik ud blandt Israels sønner, og den israelitiske kvindes søn og en israelitisk mand kom op at slås+ i lejren. 11  Og den israelitiske kvindes søn gav sig til at spotte Navnet*+ og at nedkalde ondt over det.+ De førte ham da hen til Moses.+ Hans moders navn var i øvrigt Sje′lomit, en datter af Dib′ri af Dans stamme. 12  Så satte de ham i forvaring+ indtil de fik en tydelig kendelse ved Jehovas mund.+ 13  Da talte Jehova til Moses og sagde: 14  „Før ham der nedkaldte ondt [over Navnet] uden for lejren;+ og alle der hørte ham, skal lægge deres hænder+ på hans hoved, og hele forsamlingen skal stene ham.+ 15  Og du skal tale til Israels sønner og sige: ’I det tilfælde at en eller anden nedkalder ondt over sin Gud, så skal han bære ansvaret for sin synd. 16  Den der spotter Jehovas navn skal ubetinget lide døden.+ Hele forsamlingen skal ubetinget stene ham. Den fastboende udlænding såvel som den indfødte skal lide døden når han spotter Navnet.*+ 17  Og i det tilfælde at en mand slår nogen som helst menneskesjæl ihjel,* skal han ubetinget lide døden.+ 18  Og den der slår en dyresjæl ihjel, skal erstatte den, sjæl for sjæl.+ 19  Og i det tilfælde at en mand tilføjer sin landsmand en legemsskade, da skal man gøre ved ham sådan som han selv har gjort.+ 20  Brud for brud, øje for øje, tand for tand; som han tilføjer et menneske en legemsskade, sådan skal der tilføjes ham.+ 21  Og den der slår et husdyr ihjel,+ skal erstatte+ det, men den der slår et menneske ihjel, skal lide døden.+ 22  Én og samme ret skal gælde for jer. Den fastboende udlænding skal være som den indfødte,+ for jeg er Jehova jeres Gud.’“+ 23  Derpå talte Moses til Israels sønner, og de førte så ham der havde nedkaldt ondt [over Navnet] uden for lejren og stenede ham til døde.+ Og Israels sønner gjorde sådan som Jehova havde påbudt Moses.

Fodnoter

Ordr.: „den rene lampestander“.
Ordr.: „det rene bord“.
„Navnet“. Hebr.: hasjSjem′; dvs. navnet „Jehova“, som det fremgår af v. 15, 16. Udtrykket findes brugt i efterbibelsk tid i Misjna, fx Joma 3, 8; 4, 1, 2; 6, 2. Man mener at udtrykket „Navnet“ er indsat af soferim i stedet for „Jehova“ fordi de ville undgå at der kom til at stå „gav sig til at spotte Jehova“, hvilket forekom dem direkte gudsbespotteligt.
„Navnet“, Sam; M: „et navn“; LXXVg: „Jehovas navn“.
El.: „slår noget som helst menneske ihjel“. Lat.: percus′serit et occi′derit ho′minem.