Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

3 Mosebog 21:1-24

21  Og Jehova sagde videre til Moses: „Sig til præsterne, Arons sønner, ja du skal sige til dem: ’Ingen må gøre sig uren blandt sit folk ved en [afdød] sjæl.*+  Dog, ved en af sine nære slægtninge, [en af dem] som står ham nærmest, ved sin moder og ved sin fader og ved sin søn og ved sin datter og ved sin broder  og ved sin søster [som er] jomfru [og] som står ham nær, som ikke har tilhørt en mand, ved hende* kan han gøre sig uren.  Han må ikke gøre sig uren blandt sit folk ved en kvinde som har en ægtemand,* og således vanhellige sig selv.  De må ikke rage deres hoved skaldet,+ og de må ikke skære spidsen af deres skæg af,+ og de må ikke lave flænger i deres legeme.+  De skal være hellige for deres Gud,+ og de må ikke vanhellige deres Guds navn,+ for det er dem der frembærer Jehovas ildofre, deres Guds brød;+ og de skal være hellige.*+  En prostitueret+ eller vanæret kvinde må de ikke tage til ægte; og en kvinde som er skilt+ fra sin mand, må de ikke tage til ægte,+ for han er hellig for sin Gud.  Og du skal hellige ham,+ for han er en der frembærer din Guds brød. Han skal være hellig for dig,+ for jeg, Jehova, som helliger jer, er hellig.+  Og i det tilfælde at en datter af en præst vanhelliger sig selv ved at drive prostitution, er det sin fader hun vanhelliger. Hun skal brændes i ild.+ 10  Og den præst som er den ypperste blandt sine brødre, over hvis hoved salveolien udgydes+ og hvis hånd er fyldt med myndighed* til at bære klæderne,+ må ikke lade sit hoved[hår] hænge uplejet,+ og han må ikke sønderrive sine klæder.+ 11  Og han må ikke gå hen til nogen som helst død sjæl.*+ Han må ikke gøre sig uren ved sin fader og sin moder. 12  Han må heller ikke gå bort fra helligdommen og må ikke vanhellige sin Guds helligdom,+ for indvielsestegnet, hans Guds salveolie,+ er på ham. Jeg er Jehova. 13  Og han skal tage en kvinde til ægte som er jomfru.+ 14  En enke eller en fraskilt kvinde og en vanæret kvinde, en der er prostitueret, ingen af disse må han tage, men han skal tage en jomfru til hustru af sit folk. 15  Og han må ikke vanhellige sit afkom* blandt sit folk,+ for jeg er Jehova som helliger ham.’“+ 16  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde: 17  „Tal til Aron og sig: ’Ingen mand af dit afkom, i denne eller kommende generationer, hos hvem der er en legemsfejl,+ må nærme sig for at frembære sin Guds brød.+ 18  For ingen mand overhovedet hos hvem der er en legemsfejl, må nærme sig: en mand der er blind eller halt eller har en spaltet næse eller et lem der er for langt,*+ 19  eller en mand hos hvem der er et brud på foden eller et brud på hånden, 20  eller en der er pukkelrygget eller tynd* eller en som har en øjensygdom eller lider af skab eller har ringorm eller hvis testikler er beskadigede.+ 21  Ingen mand af præsten Arons afkom hos hvem der er en legemsfejl, må nærme sig for at frembære Jehovas ildofre.+ Der er en legemsfejl hos ham. Han må ikke nærme sig for at frembære sin Guds brød.+ 22  Han kan spise sin Guds brød af de højhellige ting+ og af de hellige ting.+ 23  Men han må ikke gå ind til forhænget,+ og han må ikke nærme sig alteret,+ for der er en legemsfejl hos ham;+ og han må ikke vanhellige min helligdom,+ for jeg er Jehova som helliger dem.’“+ 24  Så sagde Moses dette til Aron og hans sønner og alle Israels sønner.

Fodnoter

Ordr.: „ved en sjæl“, dvs. en død sjæl. Hebr.: lenæʹfæsj; gr.: En tais psychaisʹ, plur. Jf. v.11, fdn., og 4Mo 6:6, fdn. Se Till. 4A.
„hende“, M; LXX: „dem“.
„Han må ikke gøre sig uren . . . ved en kvinde som har en ægtemand“, foreslået læsemåde da teksten i M er usikker; LXX: „Han må ikke gøre sig uren pludseligt“; Vg: „Men ikke engang ved en fyrste blandt sit folk må han gøre sig uren.“
„hellige“, SamLXXSyVg; M: „noget helligt“.
„og hvis hånd er fyldt med myndighed“. El.: „og som er bemyndiget (indviet, indsat)“. Hebr.: umille’ʹ ’æth-jadhōʹ; gr.: kai teteleiōmeʹnou (LXXThomson: „og han er blevet indviet“). Se He 5:9, fdn., og He 7:28, fdn.
Ordr.: „sjæle af en død“. Hebr.: nafsjothʹ, plur., efterfulgt af meth, „død (afgået ved døden)“; gr.: psychēiʹ, efterfulgt af teteleutēkuiʹai, perfektum participium af „at dø“, der tilsammen giver betydningen „død sjæl“; Sy: „sjæl af en død“; Vg: „en død“.
El.: „sin sæd“. Hebr.: zar‛ōʹ.
El.: „et overflødigt lem“.
El.: „af dværgvækst“. Muligvis: „svindsotig“.