Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

3 Mosebog 10:1-20

10  Senere tog Arons sønner Na′dab og A′bihu+ hver sit ildbækken+ og kom ild i dem og lagde røgelse+ derpå og frembar ulovlig ild for Jehovas ansigt,+ hvad han ikke havde påbudt dem.  Da fór der ild ud fra Jehova og fortærede dem,+ så de døde for Jehovas ansigt.+  Da sagde Moses til Aron: „Dette har Jehova talt og sagt: ’Lad mig blive helliget+ blandt dem der står mig nær,+ og lad mig blive herliggjort foran hele folket.’“+ Og Aron forholdt sig tavs.  Så kaldte Moses på Mi′sjael og Elza′fan, Arons farbroder Uz′ziels+ sønner, og sagde til dem: „Kom herhen, bær jeres brødre fra [stedet] foran helligdommen til [et sted] uden for lejren.“+  Så kom de hen og bar dem i deres kjortler uden for lejren, sådan som Moses havde sagt.  Derpå sagde Moses til Aron og til hans sønner Elea′zar og I′tamar: „I må ikke lade jeres hoved[hår] hænge uplejet,+ og I må ikke sønderrive jeres klæder, at I ikke skal dø og Han ikke skal harmes på hele forsamlingen;+ men jeres brødre i hele Israels hus kan græde over den brand som Jehova har ladet brænde.  Og I må ikke gå bort fra mødeteltets indgang, at I ikke skal dø,+ for Jehovas salveolie er på jer.“+ Så handlede de efter Moses’ ord.  Derpå talte Jehova til Aron og sagde:  „Drik ikke vin eller stærke drikke,+ hverken du eller dine sønner sammen med dig, når I går ind i mødeteltet, at I ikke skal dø. Det er en ordning der skal vare ved, i denne og kommende generationer, 10  både for at gøre skel mellem det der er helligt og det der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene,+ 11  og for at lære Israels sønner+ alle de forordninger som Jehova har talt til dem om ved Moses.“ 12  Så talte Moses til Aron og til Elea′zar og I′tamar, hans sønner som var tilbage: „Tag det kornoffer+ som er levnet af Jehovas ildofre og spis det usyret nær alteret, for det er højhelligt.+ 13  Og I skal spise det på et helligt sted,+ for det er din retmæssige andel og dine sønners retmæssige andel af Jehovas ildofre; for sådan er det blevet mig påbudt. 14  Og I skal spise svingningsbrystet+ og den hellige ydelses kølle+ på et rent sted, du og dine sønner og dine døtre med dig,+ for det er givet som din retmæssige andel og som dine sønners retmæssige andel af Israels sønners fællesskabsofre. 15  De skal bringe den hellige ydelses kølle og svingningsbrystet+ sammen med fedtstykkerne til ildofre, for at svinge svingningsofferet frem og tilbage for Jehovas ansigt; og det skal tilfalde dig og dine sønner sammen med dig som en retmæssig andel+ til alle tider, sådan som Jehova har påbudt.“ 16  Og Moses søgte og søgte efter syndofferbukken,+ og se, den var brændt op. Da harmedes han på Elea′zar og I′tamar, dem der var tilbage af Arons sønner, og sagde: 17  „Hvorfor har I ikke spist syndofferet på det hellige sted;+ det er jo højhelligt, og han har givet jer det for at I kan bære ansvaret for forsamlingens misgerning og skaffe den soning for Jehovas ansigt?+ 18  Se! Dets blod er ikke blevet bragt indenfor på det hellige sted.+ I skulle jo have spist det på det hellige sted, sådan som jeg fik påbud om.“*+ 19  Da sagde Aron til Moses: „Se! De har i dag frembåret deres syndoffer og deres brændoffer for Jehova,+ og så hændte der mig noget som dette; havde jeg nu spist syndofferet i dag, ville det da have været tilfredsstillende i Jehovas øjne?“+ 20  Da Moses hørte dette, var han tilfreds.

Fodnoter

If. TJSyVg; LXX: „sådan som Jehova befalede mig“. Se 8:31, fdn.