Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 8:1-18

8  Efter dette slog David så filistrene+ og underlagde sig dem,+ og David tog Me′teg-Am′ma ud af filistrenes vold.  Han slog desuden moabitterne,+ og han målte dem med et reb idet han lod dem lægge sig* på jorden og målte to reblængder til at lade dø og en hel reblængde til at lade leve;+ moabitterne blev så Davids tjenere+ og måtte betale tribut.*+  David slog derpå Hadad’e′zer,*+ Re′hobs søn, konge over Zo′ba,+ da han drog hen for at genoprette sit herredømme ved floden Eu′frat.*+  Og David tog et tusind og syv hundrede mand af rytteriet og tyve tusind mand fodfolk til fange af hans [hær].+ David skar derpå haserne over+ på alle vognhestene,+ men lod dog hundrede vognheste* af dem tilbage.  Da aramæerne* fra Damaskus+ kom kong Hadad’e′zer af Zo′ba til hjælp, slog David toogtyve tusind mand af aramæerne ihjel.+  David anbragte desuden garnisoner+ i det damaskenske A′ram, og aramæerne blev således Davids tjenere og måtte betale tribut.+ Og Jehova frelste David hvor som helst han drog hen.+  Og David tog rundskjoldene+ af guld som Hadad’e′zers tjenere havde båret, og bragte dem til Jerusalem.  Og fra Hadad’e′zers byer Be′ta* og Be′rotaj tog kong David kobber i store mængder.+  Da kong To′i* af Ha′mat+ hørte at David havde slået alle Hadad’e′zers styrker,+ 10  sendte To′i sin søn Jo′ram til kong David for at spørge til hans velbefindende+ og for at lykønske* ham fordi han havde ført krig mod Hadad’e′zer og slået ham (for Hadad’e′zer havde ligget i krig med To′i); og han havde sølvting og guldting og kobberting med.+ 11  Også dem helligede* kong David til Jehova sammen med sølvet og guldet som han havde helliget fra alle de nationer som han havde undertvunget,+ 12  fra A′ram og Mo′ab+ og Am′mons sønner og fra filistrene+ og A′malek+ og fra det bytte [han havde taget] fra Hadad’e′zer, søn af Re′hob, konge i Zo′ba.+ 13  David gjorde sig desuden et navn da han kom tilbage efter at han havde slået edomitterne* i Saltdalen+ — atten tusind.+ 14  Derpå anbragte han garnisoner i E′dom;+ i hele E′dom anbragte han garnisoner, og alle edomitterne blev således Davids tjenere.+ Og Jehova frelste David hvor som helst han drog hen.+ 15  David var nu konge over hele Israel,+ og han øvede til stadighed ret og retfærdighed+ mod hele sit folk.+ 16  Og Jo′ab,+ Zeru′jas søn, var over hæren; og Jo′safat,+ A′hiluds søn, var kansler;* 17  og Za′dok,+ A′hitubs søn, og Ahime′lek,+ Eb′jatars søn,* var præster; og Sera′ja var statsskriver; 18  og Bena′ja,*+ Jo′jadas søn, [var over]* keretitterne+ og peletitterne.+ Og Davids sønner var præster.*+

Fodnoter

„lod . . . lægge sig“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
El.: „gaver“.
„Hadad’ezer“, AlCaL, mange andre hebr. mss. og 1Kr 18:10; LXXSyVgc og omkring 55 hebr. mss.: „Hadar’ezer“.
„Eufrat“. I M står kun vokalpunkterne, men navnet findes i MmargenLXXSyVg og i omkring 45 hebr. mss. M har altså qere (som det læses) men ikke kethib (som det skrives). Jf. Dom 20:13, fdn.
Måske: „spand“.
El.: „Aram“. LXXVg: „Syrien“; Sy: „Edom“.
„Beta“, MVg; Sy: „Teba“; 1Kr 18:8: „Tibhat“. Jf. „Teba“ i 1Mo 22:24.
„To’i“, M; LXXVg: „Thou“; 1Kr 18:9, 10: „To’u“.
Ordr.: „velsigne“.
El.: „erklærede . . . for hellige“.
„edomitterne“, LXXSy, 6 hebr. mss. og 1Kr 18:12; MVg: „Aram (Syrien)“, „aramæerne“.
Ordr.: „en der får (nogen) til at huske“.
„og Ahimelek, Ebjatars søn“, MLXXVg; Sy: „og Ebjatar, Ahimeleks søn“.
„og Benaja“. Hebr.: uVenaja′hu.
„var over“, TSyVg og 1Kr 18:17; M: „og“ el. „var med“; LXX: „[var] rådgiver, og“.
„præster“, MVg; LXX: „hoføverster“; Sy: „øverster“; 1Kr 18:17: „havde høje stillinger ved kongens side“.