Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 7:1-29

7  Da kongen nu boede i sit hus+ og Jehova havde givet ham hvile for alle hans fjender rundt om,+  sagde kongen til profeten Natan:+ „Se her, jeg bor i et hus af cedertræ,+ mens den [sande] Guds ark bor under teltduge.“+  Natan sagde da til kongen: „Gå hen og gør alt hvad du har på hjerte,+ for Jehova er med dig.“  Men samme nat kom Jehovas ord+ til Natan:  „Gå hen og sig til min tjener David: ’Således har Jehova sagt: „Skulle du bygge mig et hus at bo i?+  Jeg har jo ikke boet i et hus fra den dag jeg førte Israels sønner op fra Ægypten frem til denne dag;+ men jeg var fortsat på vandring,+ i telt+ og i teltbolig.+  Har jeg, i al den tid hvor jeg vandrede omkring blandt alle Israels sønner,+ med et ord sagt til en eneste af Israels stammer*+ som jeg påbød at være hyrde for mit folk Israel: ’Hvorfor har I ikke bygget mig et hus af cedertræ?’“’  Og nu skal du sige således til min tjener David: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Det var mig som tog dig fra græsgangen, fra din plads bag hjorden,+ til at være fører+ for mit folk Israel.  Og jeg vil være med dig hvor du end går,+ og jeg vil udrydde alle dine fjender foran dig;+ og jeg vil skænke dig et stort navn,+ som navnet på de største der er på jorden. 10  Og jeg vil tildele mit folk Israel et sted+ og plante+ dem, og de skal bo hvor de er, og de skal ikke mere bæve, og uretfærdige skal ikke mishandle dem igen, sådan som førhen,+ 11  ja, siden den dag da jeg satte dommere+ over mit folk Israel, og jeg vil give dig hvile for alle dine fjender.+ Og Jehova har fortalt dig at Jehova vil bygge dig et hus.+ 12  Når dine dage er til ende+ og du ligger hos dine fædre,+ så vil jeg oprejse dit afkom efter dig, det som udgår fra dit indre, og jeg vil grundfæste hans kongedømme.+ 13  Han skal bygge et hus for mit navn,+ og jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone for stedse.+ 14  Jeg vil være ham en fader,+ og han vil være mig en søn.+ Når han gør noget som er uret, så vil jeg retlede ham med menneskers* kæp+ og menneskesønners* slag, 15  men min loyale hengivenhed vil ikke vige fra ham, som jeg lod den vige fra Saul,+ ham som jeg fjernede for din skyld. 16  Og dit hus og dit kongedømme vil stå fast for stedse foran dig; din trone vil være grundfæstet for stedse.“’“+ 17  Alle disse ord og hele dette syn overbragte Natan David.+ 18  Kong David gik da ind og satte sig for Jehovas ansigt og sagde: „Hvem er jeg,+ suveræne Herre Jehova, og hvad er mit hus, siden du har bragt mig så vidt? 19  Som om dette er for lidt i dine øjne, suveræne Herre Jehova, så taler du endog om din tjeners hus i en fjern fremtid, og dette er en lov til menneskene,*+ suveræne Herre Jehova.+ 20  Men hvad mere kan David tilføje og sige dig? Du kender jo selv din tjener,+ suveræne Herre Jehova. 21  For dit ords+ skyld og efter dit hjerte+ har du gjort alt dette store for at lade din tjener det vide.+ 22  Derfor er du stor,+ suveræne Herre Jehova; for der er ingen som du,+ og der er ingen Gud uden dig+ blandt alle dem vi har hørt om med vore ører. 23  Og hvilken anden* nation på jorden er som dit folk Israel,+ det Gud drog [ud] for at løskøbe til sig selv som et folk+ og for at gøre sig et navn+ og for at udføre store og frygtindgydende gerninger+ for dem,* ved at uddrive* nationer og deres guder for dit folks skyld, det som du løskøbte+ til dig selv fra Ægypten? 24  Derpå grundfæstede du Israels folk+ som dit folk for stedse, og du, Jehova, er blevet deres Gud.+ 25  Og nu, Jehova Gud,* det ord som du har udtalt vedrørende din tjener og hans hus: Opfyld det for stedse og gør sådan som du har sagt.+ 26  Og lad dit navn være stort for stedse,+ idet man siger: ’Hærstyrkers Jehova er Gud for Israel,’+ og lad din tjener Davids hus være grundfæstet for dit ansigt.+ 27  For du, Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, har røbet det for din tjener,* idet du sagde: ’Jeg vil bygge dig et hus.’+ Derfor har din tjener fundet [mod i] sit hjerte til at bede denne bøn til dig.+ 28  Og nu, suveræne Herre Jehova, du er den [sande] Gud, og dine ord, lad dem være sande,*+ eftersom du lover din tjener denne lykke.+ 29  Og måtte du nu være besluttet på at velsigne+ din tjeners hus, så det bliver for stedse for dit ansigt;+ for du, suveræne Herre Jehova, har lovet det, så lad din tjeners hus blive velsignet med din velsignelse for stedse.“+

Fodnoter

„stammer“, MSyVg; 1Kr 17:6: „dommere“.
Hebr.: ’anasjīm′, „mænds“, „dødelige menneskers“.
El.: „Adams sønners“. Hebr.: benē′ ’adham′; LXXSyVg: „menneskesønners“.
„menneskene“. Hebr.: ha’adham′; LXX: „mennesket“; lat.: A′dam.
„anden“, LXX; MSy: „én“.
„for dem“, fire hebr. mss. (jf. SyVg); M: „for jer“.
„ved at uddrive“, i overensstemmelse med LXX og 1Kr 17:21; M: „for dit land“; Vg: „over landet (på jorden)“.
„Jehova Gud“. Hebr.: Jehwah′ ’Ælohīm′; det første sted hvor dette udtryk forekommer efter 2Mo 9:30.
Ordr.: „har afdækket (blottet) din tjeners øre“. Jf. 1Sa 9:15, fdn.
Ordr.: „sandhed“. Hebr.: ’æmæth′.