Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 3:1-39

3  Men krigen mellem Sauls hus og Davids hus blev langtrukken;+ og David blev stadig stærkere,+ mens Sauls hus blev stadig svagere.+  Der blev i mellemtiden født David sønner+ i Heʹbron,+ og hans førstefødte var Amʹnon,+ [søn] af jizre’elitten Ahiʹnoam.+  Hans anden var Kilʹab,+ [søn] af Abigaʹjil,+ karmelitten Naʹbals hustru, og den tredje var Abʹsalom,+ søn af Maʹaka, datter af Talʹmaj,+ Geʹsjurs konge,  og den fjerde var Adoniʹja,+ søn af Hagʹgit,+ og den femte var Sjefatʹja,+ søn af Aʹbital,  og den sjette var Jitʹream,+ [søn] af Egʹla, Davids hustru. Disse blev født David i Heʹbron.  Mens der nu var krig mellem Sauls hus og Davids hus, styrkede Abʹner+ sin stilling i Sauls hus.  Saul havde imidlertid haft en medhustru hvis navn var Rizʹpa,+ Ajʹjas+ datter, og Isjʹbosjet*+ sagde til Abʹner: „Hvorfor gik du ind til min faders medhustru?“+  Abʹner blev da meget vred+ over Isjʹbosjets ord, så han sagde: „Er jeg et hundehoved+ som tilhører Juda? I dag viser jeg loyal hengivenhed mod din fader Sauls hus, mod hans brødre og hans nære venner, og jeg har ikke overladt dig i Davids hånd; alligevel kræver du mig i dag til regnskab for en forseelse i forbindelse med en kvinde.  Måtte Gud gøre således med Abʹner, og måtte han føje mere til,+ hvis jeg ikke behandler David+ i overensstemmelse med det Jehova tilsvor ham 10  om at tage kongedømmet bort fra Sauls hus og rejse Davids trone over Israel og over Juda, fra Dan til Beʹer-Sjeʹba.“+ 11  Og han var ikke mere i stand til at tage til genmæle mod Abʹner på grund af sin frygt for ham.+ 12  Abʹner sendte nu på stedet sendebud til David og sagde: „Hvem tilhører landet?“ og han fortsatte: „Slut pagt med mig, for se, min hånd er med dig for at vende hele Israel om til dig.“+ 13  Han sagde da: „Godt, jeg slutter pagt med dig. Kun én ting beder jeg dig om: Du får ikke mit ansigt at se+ uden at du først bringer mig Sauls datter Miʹkal+ når du kommer for at se mit ansigt.“ 14  David sendte desuden sendebud til Sauls søn Isjʹbosjet+ og lod sige: „Giv mig min hustru Miʹkal som jeg blev forlovet med for hundrede filisterforhuder.“+ 15  Så sendte Isjʹbosjet bud og tog hende fra hendes mand,* Palʹtiel,*+ Laʹjisj’ søn; 16  men hendes mand gik med hende, idet han grædende gik bag efter hende helt til Bahuʹrim.+ Da sagde Abʹner til ham: „Gå, vend tilbage!“ hvorpå han vendte tilbage. 17  Men Abʹner havde forhandlet med Israels ældste og sagt: „Både i går og i forgårs+ søgte I [at få] David som konge over jer, 18  så gør nu noget, for Jehova har sagt til David: ’Ved min tjener Davids+ hånd vil jeg frelse mit folk Israel fra filistrenes hånd og fra alle deres fjenders hånd.’“ 19  Abʹner talte desuden i Benjamins+ påhør, og Abʹner drog også hen for i Davids påhør i Heʹbron at fremføre alt hvad der syntes godt i Israels øjne og i hele Benjamins hus’ øjne. 20  Da Abʹner kom til David i Heʹbron, og tyve mand sammen med ham, holdt David en fest+ for Abʹner og mændene som var med ham. 21  Derpå sagde Abʹner til David: „Lad mig bryde op og drage af sted og samle hele Israel til min herre kongen, sådan at de kan slutte pagt med dig og du bliver konge over alt hvad din sjæl begærer.“+ David sendte derfor Abʹner af sted, hvorpå denne drog bort i fred.+ 22  Men se, Davids tjenere og Joʹab kom hjem fra et togt, og de bragte meget bytte+ med sig; men Abʹner var ikke længere hos David i Heʹbron, for han havde sendt ham af sted, og han var draget bort i fred. 23  Idet Joʹab+ og hele hæren som var med ham kom ind, fortalte man Joʹab: „Abʹner,+ Ners+ søn, kom til kongen, og han sendte ham af sted, og han drog bort i fred.“ 24  Joʹab gik da ind til kongen og sagde: „Hvad er det du har gjort?+ Se, Abʹner kom til dig; hvorfor sendte du ham af sted, så han uden videre drog bort? 25  Du kender Abʹner, Ners søn;* det var for at holde dig for nar han kom, og for at få at vide når du går ud og når du går ind,+ og for at få kendskab til alt hvad du foretager dig.“+ 26  Derpå gik Joʹab ud fra David og sendte sendebud efter Abʹner, og de bragte ham tilbage+ fra Siʹras cisterne; men David vidste intet. 27  Da Abʹner kom tilbage til Heʹbron,+ tog Joʹab ham til side i porten for at tale med ham i stilhed;+ men han stak ham i underlivet+ dér så han døde, på grund af sin broder Aʹsaels blod.+ 28  Da David bagefter hørte om dette, sagde han: „Jeg og mit rige vil for stedse over for Jehova være uden skyld i Ners søn Abʹners blod.+ 29  Måtte det falde tilbage på Joʹabs hoved+ og på hele hans fædrenehus, og måtte Joʹabs hus+ aldrig være uden en mand som har udflåd+ eller som er spedalsk+ eller som griber om tenen+ eller som falder for sværdet eller som mangler brød!“+ 30  Joʹab og hans broder Aʹbisjaj+ havde nemlig dræbt Abʹner+ fordi han havde slået deres broder Aʹsael ihjel i kampen ved Giʹbeon.+ 31  David sagde nu til Joʹab og alle folkene som var hos ham: „Sønderriv jeres klæder+ og bind sækkelærred om jer+ og hold klage foran Abʹner.“ Og kong David selv vandrede bag ved båren. 32  De begravede således Abʹner i Heʹbron, og kongen løftede røsten og græd ved Abʹners grav, og alle folkene græd.+ 33  Derpå sang kongen en klagesang over Abʹner og sagde: „Skulle Abʹner dø som uforstandige+ dør? 34  Dine hænder var ikke bundet,+ og dine fødder var ikke lagt i kobberlænker;+ som den der falder foran de uretfærdige,+ er du faldet.“ Og så græd+ alle folkene over ham igen. 35  Da alle folkene, mens det endnu var dag, kom for at give David trøstens brød,+ svor David og sagde: „Måtte Gud gøre således med mig,+ og måtte han føje mere til, om jeg før solnedgang+ smager brød eller noget som helst andet!“ 36  Og alle folkene bemærkede det, og det syntes godt i deres øjne; ligesom alt andet kongen gjorde, syntes det godt i alle folkenes øjne.+ 37  Alle folkene og hele Israel blev således på den dag klar over at det ikke kom fra kongen at lade Abʹner, Ners søn, dø.+ 38  Kongen sagde desuden til sine tjenere: „Ved I ikke at det er en fyrste og en stor mand som i dag er faldet i Israel?+ 39  Men jeg er svag i dag, selv om jeg er salvet+ til konge; og disse mænd, Zeruʹjas+ sønner, er for vanskelige for mig.+ Måtte Jehova gengælde den der handler ondt efter hans ondskab.“+

Fodnoter

„Isjbosjet“, LXXBagsterSyVg; M: „han“.
„hendes mand“, LXXSyVg; M: „en mand“.
„Palti“ i 1Sa 25:44.
„så han kunne tage af sted i fred? (25) Eller kender du da ikke Abners, Ners søns, ondskab?“ LXX.