Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 3:1-39

3  Men krigen mellem Sauls hus og Davids hus blev langtrukken;+ og David blev stadig stærkere,+ mens Sauls hus blev stadig svagere.+  Der blev i mellemtiden født David sønner+ i He′bron,+ og hans førstefødte var Am′non,+ [søn] af jizre’elitten Ahi′noam.+  Hans anden var Kil′ab,+ [søn] af Abiga′jil,+ karmelitten Na′bals hustru, og den tredje var Ab′salom,+ søn af Ma′aka, datter af Tal′maj,+ Ge′sjurs konge,  og den fjerde var Adoni′ja,+ søn af Hag′git,+ og den femte var Sjefat′ja,+ søn af A′bital,  og den sjette var Jit′ream,+ [søn] af Eg′la, Davids hustru. Disse blev født David i He′bron.  Mens der nu var krig mellem Sauls hus og Davids hus, styrkede Ab′ner+ sin stilling i Sauls hus.  Saul havde imidlertid haft en medhustru hvis navn var Riz′pa,+ Aj′jas+ datter, og Isj′bosjet*+ sagde til Ab′ner: „Hvorfor gik du ind til min faders medhustru?“+  Ab′ner blev da meget vred+ over Isj′bosjets ord, så han sagde: „Er jeg et hundehoved+ som tilhører Juda? I dag viser jeg loyal hengivenhed mod din fader Sauls hus, mod hans brødre og hans nære venner, og jeg har ikke overladt dig i Davids hånd; alligevel kræver du mig i dag til regnskab for en forseelse i forbindelse med en kvinde.  Måtte Gud gøre således med Ab′ner, og måtte han føje mere til,+ hvis jeg ikke behandler David+ i overensstemmelse med det Jehova tilsvor ham 10  om at tage kongedømmet bort fra Sauls hus og rejse Davids trone over Israel og over Juda, fra Dan til Be′er-Sje′ba.“+ 11  Og han var ikke mere i stand til at tage til genmæle mod Ab′ner på grund af sin frygt for ham.+ 12  Ab′ner sendte nu på stedet sendebud til David og sagde: „Hvem tilhører landet?“ og han fortsatte: „Slut pagt med mig, for se, min hånd er med dig for at vende hele Israel om til dig.“+ 13  Han sagde da: „Godt, jeg slutter pagt med dig. Kun én ting beder jeg dig om: Du får ikke mit ansigt at se+ uden at du først bringer mig Sauls datter Mi′kal+ når du kommer for at se mit ansigt.“ 14  David sendte desuden sendebud til Sauls søn Isj′bosjet+ og lod sige: „Giv mig min hustru Mi′kal som jeg blev forlovet med for hundrede filisterforhuder.“+ 15  Så sendte Isj′bosjet bud og tog hende fra hendes mand,* Pal′tiel,*+ La′jisj’ søn; 16  men hendes mand gik med hende, idet han grædende gik bag efter hende helt til Bahu′rim.+ Da sagde Ab′ner til ham: „Gå, vend tilbage!“ hvorpå han vendte tilbage. 17  Men Ab′ner havde forhandlet med Israels ældste og sagt: „Både i går og i forgårs+ søgte I [at få] David som konge over jer, 18  så gør nu noget, for Jehova har sagt til David: ’Ved min tjener Davids+ hånd vil jeg frelse mit folk Israel fra filistrenes hånd og fra alle deres fjenders hånd.’“ 19  Ab′ner talte desuden i Benjamins+ påhør, og Ab′ner drog også hen for i Davids påhør i He′bron at fremføre alt hvad der syntes godt i Israels øjne og i hele Benjamins hus’ øjne. 20  Da Ab′ner kom til David i He′bron, og tyve mand sammen med ham, holdt David en fest+ for Ab′ner og mændene som var med ham. 21  Derpå sagde Ab′ner til David: „Lad mig bryde op og drage af sted og samle hele Israel til min herre kongen, sådan at de kan slutte pagt med dig og du bliver konge over alt hvad din sjæl begærer.“+ David sendte derfor Ab′ner af sted, hvorpå denne drog bort i fred.+ 22  Men se, Davids tjenere og Jo′ab kom hjem fra et togt, og de bragte meget bytte+ med sig; men Ab′ner var ikke længere hos David i He′bron, for han havde sendt ham af sted, og han var draget bort i fred. 23  Idet Jo′ab+ og hele hæren som var med ham kom ind, fortalte man Jo′ab: „Ab′ner,+ Ners+ søn, kom til kongen, og han sendte ham af sted, og han drog bort i fred.“ 24  Jo′ab gik da ind til kongen og sagde: „Hvad er det du har gjort?+ Se, Ab′ner kom til dig; hvorfor sendte du ham af sted, så han uden videre drog bort? 25  Du kender Ab′ner, Ners søn;* det var for at holde dig for nar han kom, og for at få at vide når du går ud og når du går ind,+ og for at få kendskab til alt hvad du foretager dig.“+ 26  Derpå gik Jo′ab ud fra David og sendte sendebud efter Ab′ner, og de bragte ham tilbage+ fra Si′ras cisterne; men David vidste intet. 27  Da Ab′ner kom tilbage til He′bron,+ tog Jo′ab ham til side i porten for at tale med ham i stilhed;+ men han stak ham i underlivet+ dér så han døde, på grund af sin broder A′saels blod.+ 28  Da David bagefter hørte om dette, sagde han: „Jeg og mit rige vil for stedse over for Jehova være uden skyld i Ners søn Ab′ners blod.+ 29  Måtte det falde tilbage på Jo′abs hoved+ og på hele hans fædrenehus, og måtte Jo′abs hus+ aldrig være uden en mand som har udflåd+ eller som er spedalsk+ eller som griber om tenen+ eller som falder for sværdet eller som mangler brød!“+ 30  Jo′ab og hans broder A′bisjaj+ havde nemlig dræbt Ab′ner+ fordi han havde slået deres broder A′sael ihjel i kampen ved Gi′beon.+ 31  David sagde nu til Jo′ab og alle folkene som var hos ham: „Sønderriv jeres klæder+ og bind sækkelærred om jer+ og hold klage foran Ab′ner.“ Og kong David selv vandrede bag ved båren. 32  De begravede således Ab′ner i He′bron, og kongen løftede røsten og græd ved Ab′ners grav, og alle folkene græd.+ 33  Derpå sang kongen en klagesang over Ab′ner og sagde: „Skulle Ab′ner dø som uforstandige+ dør? 34  Dine hænder var ikke bundet,+ og dine fødder var ikke lagt i kobberlænker;+ som den der falder foran de uretfærdige,+ er du faldet.“ Og så græd+ alle folkene over ham igen. 35  Da alle folkene, mens det endnu var dag, kom for at give David trøstens brød,+ svor David og sagde: „Måtte Gud gøre således med mig,+ og måtte han føje mere til, om jeg før solnedgang+ smager brød eller noget som helst andet!“ 36  Og alle folkene bemærkede det, og det syntes godt i deres øjne; ligesom alt andet kongen gjorde, syntes det godt i alle folkenes øjne.+ 37  Alle folkene og hele Israel blev således på den dag klar over at det ikke kom fra kongen at lade Ab′ner, Ners søn, dø.+ 38  Kongen sagde desuden til sine tjenere: „Ved I ikke at det er en fyrste og en stor mand som i dag er faldet i Israel?+ 39  Men jeg er svag i dag, selv om jeg er salvet+ til konge; og disse mænd, Zeru′jas+ sønner, er for vanskelige for mig.+ Måtte Jehova gengælde den der handler ondt efter hans ondskab.“+

Fodnoter

„Isjbosjet“, LXXBagsterSyVg; M: „han“.
„hendes mand“, LXXSyVg; M: „en mand“.
„Palti“ i 1Sa 25:44.
„så han kunne tage af sted i fred? (25) Eller kender du da ikke Abners, Ners søns, ondskab?“ LXX.