Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 24:1-25

24  Men Jehovas vrede blussede atter+ op mod Israel, da man* æggede David imod det idet man sagde: „Gå hen og hold folketælling+ over Israel og Juda.“  Kongen sagde derfor til Jo′ab,+ øversten for* kampstyrkerne, som var hos ham:* „Drag gennem alle Israels stammer, fra Dan til Be′er-Sje′ba,+ og I skal mønstre folket,+ så jeg kender tallet på befolkningen.“+  Men Jo′ab sagde til kongen: „Måtte Jehova din Gud dog føje hundrede gange så mange til folket som de er, mens min herre kongens øjne ser det. Men hvorfor har min herre kongen fået lyst til dette?“+  Kongen stod imidlertid fast+ på sit ord over for Jo′ab og øversterne for kampstyrkerne, så Jo′ab og øversterne for kampstyrkerne gik ud fra kongen for at mønstre+ Israels folk.  De gik så over Jordan og slog lejr ved A′roer,+ til højre for byen* der ligger midt i regnflodsdalen, hen mod Gad,+ og [kom] til Ja′zer.+  Derpå kom de til Gi′lead+ og til Tak′tim-Hod′sjis land* og fortsatte til Dan-Ja′an og hele vejen rundt til Zi′don.+  Derpå kom de til Ty′rus’ fæstning+ og alle hivvitternes+ og kana’anæernes byer og sluttede af i Be′er-Sje′ba+ i Judas Ne′geb.+  Da de var draget gennem hele landet, kom de til Jerusalem efter ni måneder og tyve dage.  Jo′ab overgav nu tallet på de mønstrede+ i folket til kongen; og Israel udgjorde otte hundrede tusind dygtige mænd bevæbnede med sværd, og Judas mænd udgjorde fem hundrede tusind mænd.+ 10  Men Davids hjerte slog+ ham efter at han havde talt folket, så David sagde til Jehova: „Jeg har begået en stor synd+ ved det jeg har gjort. Så bær dog nu over med din tjeners misgerning,+ Jehova, for jeg har handlet meget tåbeligt.“+ 11  Da David stod op næste morgen, var Jehovas ord kommet til profeten Gad,+ Davids seer,+ og det lød: 12  „Gå hen* og sig til David: ’Således har Jehova sagt: „Jeg lægger tre ting på dig.+ Vælg dig en af dem, og så vil jeg gøre det mod dig.“’“+ 13  Gad gik så ind til David og fortalte ham det og sagde til ham:+ „Skal der komme syv* år med hungersnød til dig i dit land,+ eller tre måneder hvor du flygter for dine modstandere+ mens de forfølger dig, eller skal der være tre dage med pest* i dit land?+ Find nu ud af det og afgør hvad jeg skal svare den der sendte mig.“ 14  David sagde da til Gad: „Jeg er meget hårdt trængt. Lad os hellere falde i Jehovas hånd,+ for hans barmhjertighed er stor;+ men lad mig ikke falde i menneskers* hånd.“*+ 15  Da bragte Jehova pest+ over Israel fra om morgenen til den fastsatte tid, og fra Dan til Be′er-Sje′ba+ døde der halvfjerds tusind mand blandt folket.+ 16  Men da engelen+ rakte sin hånd ud mod Jerusalem for at lægge den øde, fortrød+ Jehova ulykken, så han sagde til engelen der forårsagede ødelæggelse blandt folket: „Nu er det nok; lad din hånd synke.“ Jehovas engel var da lige ved jebusitten+ Arau′nas+ tærskeplads. 17  Derpå sagde David til Jehova, da han så engelen som slog ihjel blandt folket, ja, han sagde: „Se, det er mig der har syndet og det er mig der har begået en misgerning, men denne hjord,+ hvad har den gjort? Lad dog din hånd komme over mig+ og mit fædrenehus.“ 18  Senere samme dag kom Gad ind til David og sagde til ham: „Gå op og rejs Jehova et alter på jebusitten Arau′nas tærskeplads.“+ 19  Da gik David derop på Gads ord, sådan som Jehova havde påbudt.+ 20  Da Arau′na så ned og så kongen og hans tjenere komme over imod sig, gik Arau′na ud og bøjede+ sig for kongen med ansigtet mod jorden.+ 21  Derpå sagde Arau′na: „Hvorfor er min herre kongen kommet hen til sin tjener?“ Hertil sagde David: „For at købe+ tærskepladsen af dig, så jeg kan bygge et alter for Jehova, så plagen+ blandt folket kan standse.“ 22  Da sagde Arau′na til David: „Lad min herre kongen tage den+ og ofre hvad der synes godt i hans øjne. Se, her er hornkvæget til brændofferet, og her er tærskeslæden og hornkvægets træktøj til brændsel.+ 23  Det hele, o konge, giver Arau′na* til kongen.“ Arau′na sagde desuden til kongen: „Måtte Jehova din Gud vise dig velvilje.“+ 24  Men kongen sagde til Arau′na: „Nej, jeg vil virkelig købe det af dig til en pris;+ og jeg vil ikke ofre brændofre som ikke koster noget til Jehova min Gud.“+ Så købte+ David tærskepladsen og hornkvæget for halvtreds sekel sølv.* 25  Derpå byggede David et alter+ for Jehova dér og ofrede brændofre og fællesskabsofre, og Jehova hørte bønnerne+ for landet, således at plagen over Israel standsede.

Fodnoter

El.: „han“. Se 1Kr 21:1.
„øversten for“. Hebr.: sar; LXXVg: „herskeren (fyrsten) over“.
„til Joab og til øversterne for kampstyrkerne som var hos ham“, LXXLagarde. Se v. 4; 1Kr 21:2.
„slog lejr ved Aroer, til højre for byen“, M; LXXLagarde: „begyndte ved Aroer og ved byen“; Vg: „kom til Aroer, til højre for byen“.
„Taktim-Hodsjis land“, M; LXXLagarde: „hetitternes land mod Kadesj“.
Ordr.: „[Der vil være] en gåen“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„syv“, MSyVg; LXX og 1Kr 21:12: „tre“.
El.: „byldepest“. Lat.: pestilen′tia; LXX: „død (dødbringende plage)“.
„menneskers“. Hebr.: ’adham′.
LXX tilføjer: „Og David valgte den dødbringende plage. (15) Og det var i hvedehøstens dage.“
El.: „Det hele giver Arauna, kongen“.
Se Till. 8A.