Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 23:1-39

23  Og dette er Davids sidste ord:+ „Davids, I′sajs søns, udsagn,+ ja, et udsagn af den våbenføre mand* som blev højt ophøjet,+ Jakobs Guds salvede,+ Israels sanges*+ yndling.*   Det var Jehovas ånd som talte ved mig,+ og hans ord* var på min tunge.+   Israels Gud sagde, Israels Klippe talte til mig:+ ’Når den der hersker over mennesker er retfærdig,+ idet han hersker med gudsfrygt,+   så er det som morgenens lys, når solen står op,+ en morgen uden skyer; ved det klare lys efter regnen kommer græsset op af jorden.’+   Mon ikke mit hus er sådan for Gud?*+ For en varig pagt*+ har han oprettet med mig, ordnet i alt og sikret.+ Når den er hele min frelse+ og hele min lyst, vil han så ikke lade den spire frem?+   Men uslinge+ drives alle bort+ som torne,+ for dem tager man ikke med hånden;   og rører man ved dem, må man være udstyret med jern og spydskaft, og de vil blive brændt op i ilden.“*+  Dette er navnene på de vældige+ krigere som David havde: Takemonitten Jo′sjeb-Bassje′bet,+ anføreren for de tre.* Han svang sit spyd* over otte hundrede slagne på én gang.  Efter ham kom Elea′zar,+ søn af Aho′his søn Do′do,+ blandt de tre vældige krigere som var sammen med David da de smædede filistrene. De* havde samlet sig dér til kamp, men Israels mænd trak sig tilbage.+ 10  Han, derimod, stod frem og slog filistrene indtil hans hånd var udmattet og hans hånd klæbede til sværdet,+ så Jehova udvirkede en stor frelse den dag.+ Og folkene, som vendte om og fulgte ham, skulle kun plyndre [de faldne].+ 11  Og efter ham kom Sjam′ma, hararitten A′ges søn.+ Da filistrene samlede sig ved Le′hi, var der dér en marklod fuld af linser;+ og folkene flygtede for filistrene, 12  men han holdt stillingen midt på jordlodden og befriede den, idet han slog filistrene, således at Jehova udvirkede en stor frelse.+ 13  Og tre af de tredive anførere+ drog ned og kom ved høsten* til David i Adul′lams+ hule. Og filistrenes teltby var lejret i Re′fa’imlavningen.*+ 14  Og David var på det tidspunkt i bjergfæstningen,+ og dengang var der en filisterforpost+ i Betlehem. 15  Da gav David udtryk for sin længsel og sagde: „Hvem der kunne give mig noget vand at drikke fra den cisterne i Betlehem der er ved porten!“+ 16  Så brød de tre vældige krigere gennem filistrenes lejr og trak vand op af Betlehems cisterne, den der er ved porten, og tog det med og bragte det til David.+ Han ville dog ikke drikke det, men udgød+ det for Jehova 17  og sagde: „Jehova, det kunne ikke falde mig ind+ at gøre dette! [Skulle jeg drikke]* de mænds blod+ som drog af sted med fare for deres sjæl?“ Og han ville ikke drikke det. Dette udrettede de tre vældige krigere. 18  Og A′bisjaj,+ Jo′abs broder, Zeru′jas søn,+ var anfører for de tredive;* og han havde svunget sit spyd over tre hundrede slagne, og han havde et ry som de tre.+ 19  Selv om han var mere anset end de andre tredive* og blev øverste for dem, kom han ikke på højde med de [første] tre.+ 20  Og Bena′ja,*+ Jo′jadas søn,+ søn af en dygtig mand, som udførte mange bedrifter i Kab′ze’el,+ slog de to A′rielsønner fra Mo′ab ihjel; og det var ham som steg ned og slog en løve*+ ihjel i en cisterne en dag det havde sneet.+ 21  Og det var ham der slog en ægyptisk mand som var af usædvanlig størrelse* ihjel.+ Og selv om ægypteren havde et spyd i hånden, gik han ned imod ham med en stav og vristede spyddet ud af hånden på ægypteren og dræbte ham med hans eget spyd.+ 22  Dette gjorde Bena′ja,+ Jo′jadas søn, og han havde et ry som de tre vældige krigere.+ 23  Selv om han var mere anset end de tredive, kom han ikke på højde med de tre. David satte ham imidlertid over sin livvagt.+ 24  Jo′abs broder A′sael+ var blandt de tredive; Elha′nan,+ Do′dos søn fra Betlehem; 25  haroditten Sjam′ma;+ haroditten Eli′ka; 26  paltitten He′lez;+ I′ra,+ søn af tekoitten Ik′kesj;+ 27  anatotitten+ Abi’e′zer;+ husjatitten Mebun′naj;+ 28  ahohitten Zal′mon;+ netofatitten Ma′haraj;+ 29  He′leb,+ søn af netofatitten Ba′ana; It′taj,+ søn af Ri′baj fra Benjamins sønners Gi′bea; 30  pir’atonit[ten] Bena′ja;+ Hid′daj fra Ga′asj’ regnflodsdale;+ 31  arbatitten A′bi-Al′bon; barhumitten Az′mavet;+ 32  sja’albonitten Elja′ba; Ja′sjens sønner; Jo′natan;+ 33  hararitten Sjam′ma; A′hiam,+ søn af hararitten Sja′rar; 34  Elife′let, søn af ma’akatittens søn Ahas′baj; E′liam, søn af gilonitten Akito′fel;+ 35  karmelitten Hez′ro;+ arbitten Pa′araj; 36  Ji′gal, søn af Natan+ fra Zo′ba; gaditten Ba′ni; 37  ammonitten Ze′lek;+ be’erotitten Na′haraj, Jo′abs, Zeru′jas søns, våbendragere; 38  jitritten+ I′ra; jitritten Ga′reb;+ 39  hetitten U′rias;+ i alt syvogtredive.

Fodnoter

„den våbenføre mand“. Hebr.: haggæ′vær.
„sanges“. Hebr.: zemirōth′, dvs. sange med musikledsagelse.
El.: „Israels liflige sanger“.
„og hans ord“. Hebr.: umillathō′ (af millah′), et ord der kun bruges i poesi, fx i Sl 19:4; 139:4; Ord 23:9 og 34 gange i Jobs Bog.
„Gud“. Hebr.: ’El; lat.: De′um; LXX: „Den Stærke (Mægtige)“.
El.: „en pagt til fjerne tider“.
M tilføjer: basjsja′væth, „i boligen“, men det synes at være en fejl; det samme udtryk indgår i et navn i næste linje.
„tre“, LXXLagarde.
„Han svang sit spyd“, ved en korrektion af M i overensstemmelse med 1Kr 11:11; M: „Han var eznitten Adino“.
„sammen med David ved Pas-Dammim, hvor filistrene“, i 1Kr 11:13.
„ved høsten“, M; LXXLagarde og 1Kr 11:15: „til klippen“.
„Refa’im-“. Hebr.: Refa’īm′; gr.: Rhafaim′; SyVg: „Kæmpernes (Lavning)“.
„Skulle jeg drikke“, LXX; er udeladt i M som en aposiopese (en pause i talen, hvorved noget usagt bliver underforstået).
„tredive“, Sy og to hebr. mss.; MLXXVg: „tre“.
„tredive“, i overensstemmelse med v. 18; MLXXVg: „tre“.
Ordr.: „Benajahu“.
Ordr.: „løven“. Hebr.: ha’arīh′, den afrikanske løve.
„af usædvanlig størrelse“, i overensstemmelse med 1Kr 11:23; MLXX: „af udseende“.