Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 23:1-39

23  Og dette er Davids sidste ord:+ „Davids, Iʹsajs søns, udsagn,+ ja, et udsagn af den våbenføre mand* som blev højt ophøjet,+ Jakobs Guds salvede,+ Israels sanges*+ yndling.*   Det var Jehovas ånd som talte ved mig,+ og hans ord* var på min tunge.+   Israels Gud sagde, Israels Klippe talte til mig:+ ’Når den der hersker over mennesker er retfærdig,+ idet han hersker med gudsfrygt,+   så er det som morgenens lys, når solen står op,+ en morgen uden skyer; ved det klare lys efter regnen kommer græsset op af jorden.’+   Mon ikke mit hus er sådan for Gud?*+ For en varig pagt*+ har han oprettet med mig, ordnet i alt og sikret.+ Når den er hele min frelse+ og hele min lyst, vil han så ikke lade den spire frem?+   Men uslinge+ drives alle bort+ som torne,+ for dem tager man ikke med hånden;   og rører man ved dem, må man være udstyret med jern og spydskaft, og de vil blive brændt op i ilden.“*+  Dette er navnene på de vældige+ krigere som David havde: Takemonitten Joʹsjeb-Bassjeʹbet,+ anføreren for de tre.* Han svang sit spyd* over otte hundrede slagne på én gang.  Efter ham kom Eleaʹzar,+ søn af Ahoʹhis søn Doʹdo,+ blandt de tre vældige krigere som var sammen med David da de smædede filistrene. De* havde samlet sig dér til kamp, men Israels mænd trak sig tilbage.+ 10  Han, derimod, stod frem og slog filistrene indtil hans hånd var udmattet og hans hånd klæbede til sværdet,+ så Jehova udvirkede en stor frelse den dag.+ Og folkene, som vendte om og fulgte ham, skulle kun plyndre [de faldne].+ 11  Og efter ham kom Sjamʹma, hararitten Aʹges søn.+ Da filistrene samlede sig ved Leʹhi, var der dér en marklod fuld af linser;+ og folkene flygtede for filistrene, 12  men han holdt stillingen midt på jordlodden og befriede den, idet han slog filistrene, således at Jehova udvirkede en stor frelse.+ 13  Og tre af de tredive anførere+ drog ned og kom ved høsten* til David i Adulʹlams+ hule. Og filistrenes teltby var lejret i Reʹfa’imlavningen.*+ 14  Og David var på det tidspunkt i bjergfæstningen,+ og dengang var der en filisterforpost+ i Betlehem. 15  Da gav David udtryk for sin længsel og sagde: „Hvem der kunne give mig noget vand at drikke fra den cisterne i Betlehem der er ved porten!“+ 16  Så brød de tre vældige krigere gennem filistrenes lejr og trak vand op af Betlehems cisterne, den der er ved porten, og tog det med og bragte det til David.+ Han ville dog ikke drikke det, men udgød+ det for Jehova 17  og sagde: „Jehova, det kunne ikke falde mig ind+ at gøre dette! [Skulle jeg drikke]* de mænds blod+ som drog af sted med fare for deres sjæl?“ Og han ville ikke drikke det. Dette udrettede de tre vældige krigere. 18  Og Aʹbisjaj,+ Joʹabs broder, Zeruʹjas søn,+ var anfører for de tredive;* og han havde svunget sit spyd over tre hundrede slagne, og han havde et ry som de tre.+ 19  Selv om han var mere anset end de andre tredive* og blev øverste for dem, kom han ikke på højde med de [første] tre.+ 20  Og Benaʹja,*+ Joʹjadas søn,+ søn af en dygtig mand, som udførte mange bedrifter i Kabʹze’el,+ slog de to Aʹrielsønner fra Moʹab ihjel; og det var ham som steg ned og slog en løve*+ ihjel i en cisterne en dag det havde sneet.+ 21  Og det var ham der slog en ægyptisk mand som var af usædvanlig størrelse* ihjel.+ Og selv om ægypteren havde et spyd i hånden, gik han ned imod ham med en stav og vristede spyddet ud af hånden på ægypteren og dræbte ham med hans eget spyd.+ 22  Dette gjorde Benaʹja,+ Joʹjadas søn, og han havde et ry som de tre vældige krigere.+ 23  Selv om han var mere anset end de tredive, kom han ikke på højde med de tre. David satte ham imidlertid over sin livvagt.+ 24  Joʹabs broder Aʹsael+ var blandt de tredive; Elhaʹnan,+ Doʹdos søn fra Betlehem; 25  haroditten Sjamʹma;+ haroditten Eliʹka; 26  paltitten Heʹlez;+ Iʹra,+ søn af tekoitten Ikʹkesj;+ 27  anatotitten+ Abi’eʹzer;+ husjatitten Mebunʹnaj;+ 28  ahohitten Zalʹmon;+ netofatitten Maʹharaj;+ 29  Heʹleb,+ søn af netofatitten Baʹana; Itʹtaj,+ søn af Riʹbaj fra Benjamins sønners Giʹbea; 30  pir’atonit[ten] Benaʹja;+ Hidʹdaj fra Gaʹasj’ regnflodsdale;+ 31  arbatitten Aʹbi-Alʹbon; barhumitten Azʹmavet;+ 32  sja’albonitten Eljaʹba; Jaʹsjens sønner; Joʹnatan;+ 33  hararitten Sjamʹma; Aʹhiam,+ søn af hararitten Sjaʹrar; 34  Elifeʹlet, søn af ma’akatittens søn Ahasʹbaj; Eʹliam, søn af gilonitten Akitoʹfel;+ 35  karmelitten Hezʹro;+ arbitten Paʹaraj; 36  Jiʹgal, søn af Natan+ fra Zoʹba; gaditten Baʹni; 37  ammonitten Zeʹlek;+ be’erotitten Naʹharaj, Joʹabs, Zeruʹjas søns, våbendragere; 38  jitritten+ Iʹra; jitritten Gaʹreb;+ 39  hetitten Uʹrias;+ i alt syvogtredive.

Fodnoter

„den våbenføre mand“. Hebr.: haggæʹvær.
„sanges“. Hebr.: zemirōthʹ, dvs. sange med musikledsagelse.
El.: „Israels liflige sanger“.
„og hans ord“. Hebr.: umillathōʹ (af millahʹ), et ord der kun bruges i poesi, fx i Sl 19:4; 139:4; Ord 23:9 og 34 gange i Jobs Bog.
„Gud“. Hebr.: ’El; lat.: Deʹum; LXX: „Den Stærke (Mægtige)“.
El.: „en pagt til fjerne tider“.
M tilføjer: basjsjaʹvæth, „i boligen“, men det synes at være en fejl; det samme udtryk indgår i et navn i næste linje.
„tre“, LXXLagarde.
„Han svang sit spyd“, ved en korrektion af M i overensstemmelse med 1Kr 11:11; M: „Han var eznitten Adino“.
„sammen med David ved Pas-Dammim, hvor filistrene“, i 1Kr 11:13.
„ved høsten“, M; LXXLagarde og 1Kr 11:15: „til klippen“.
„Refa’im-“. Hebr.: Refa’īmʹ; gr.: Rhafaimʹ; SyVg: „Kæmpernes (Lavning)“.
„Skulle jeg drikke“, LXX; er udeladt i M som en aposiopese (en pause i talen, hvorved noget usagt bliver underforstået).
„tredive“, Sy og to hebr. mss.; MLXXVg: „tre“.
„tredive“, i overensstemmelse med v. 18; MLXXVg: „tre“.
Ordr.: „Benajahu“.
Ordr.: „løven“. Hebr.: ha’arīhʹ, den afrikanske løve.
„af usædvanlig størrelse“, i overensstemmelse med 1Kr 11:23; MLXX: „af udseende“.