Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 22:1-51

22  David talte derpå til Jehova med denne sangs ord,+ den dag Jehova havde udfriet ham af alle hans fjenders+ hånd og af Sauls hånd.+  Han sagde da: „Jehova er mit klippebjerg+ og min borg+ og den der bringer mig i sikkerhed.+   Min Gud er min klippe.+ Jeg vil søge tilflugt hos ham, mit skjold+ og mit frelseshorn,+ mit tilflugtsbjerg,+ og mit tilflugtssted,+ min Frelser;+ du frelser mig fra vold.+   Den der bør lovsynges+ [er] Jehova; ham kalder jeg på, og fra mine fjender bliver jeg frelst.+   Dødens brodsøer omslyngede mig;+ regnfloder af uslinge blev ved med at skræmme mig.+   She′ols* reb omsluttede mig;+ dødens snarer kom imod mig.+   I min kval blev jeg ved med at kalde på Jehova,+ og til min Gud blev jeg ved med at råbe.+ Da hørte han fra sit tempel min stemme,+ og mit råb om hjælp var i hans ører.+   Da svajede og rystede jorden;+ himmelens grundvolde bævede,+ og de svajede frem og tilbage fordi han var optændt af vrede.+   Røg steg op fra hans næsebor, og fra hans mund blev en ild ved med at fortære;+ der kom brændende gløder fra ham.+ 10  Så bøjede han himmelen og steg ned;+ og tykt mulm var under hans fødder;+ 11  og han blev båret af sted af keruber*+ og kom flyvende, ja, kom til syne* på ånders* vinger.+ 12  Da lagde han mørket om sig som hytter,+ mørke* vande, tætte skyer.+ 13  Ud af det klare lys foran ham brændte glødende kul.+ 14  Da tordnede Jehova fra himmelen,+ ja, den Højeste lod sin stemme lyde.+ 15  Og han udsendte pile, og spredte dem,+ lyn, og skabte forvirring iblandt dem.+ 16  Og havets lejer kom til syne,+ det frugtbare lands*+ grundvolde blev blottet ved Jehovas revsende tale, ved hans næsebors+ åndepust.* 17  Han rakte ud fra det høje, tog mig,+ trak mig op af store vande.+ 18  Han udfriede mig fra min stærke fjende,+ fra dem der hader mig; for de var stærkere end jeg.+ 19  De blev ved med at komme imod mig på min undergangs dag,+ men Jehova blev min støtte+ 20  og førte mig ud til et sted med rigelig plads;+ han reddede mig fordi han havde behag i mig.+ 21  Jehova lønner mig min retfærdighed;+ mine hænders renhed gengælder han mig.+ 22  For jeg har holdt mig til Jehovas veje,+ og jeg har ikke ved ugudelighed fjernet mig fra min Gud.+ 23  For alle hans lovbud+ er foran mig, og hans forskrifter, dem* vender jeg mig ikke fra.+ 24  Da bliver jeg uangribelig+ for ham, og jeg vogter mig for brøde.+ 25  Måtte Jehova derfor gengælde mig min retfærdighed,+ min renhed [som er] for hans øjne.+ 26  Mod den loyale handler du loyalt;+ mod den uangribelige kriger handler du uangribeligt;+ 27  mod den der forbliver ren, handler du rent,+ men mod den uredelige handler du uberegneligt.+ 28  Og det nødstedte folk frelser du,+ men dine øjne er imod de stolte; du ydmyger [dem].*+ 29  For du er min lampe, Jehova,+ og det er Jehova som gør mit mørke lyst.+ 30  For ved dig kan jeg løbe mod en røverbande;+ ved min Gud kan jeg bestige en mur.+ 31  Den [sande] Gud, fuldkommen er hans vej;+ Jehovas ord er lutret.+ Et skjold er han for alle som søger tilflugt hos ham.+ 32  For hvem er Gud* bortset fra Jehova?+ Og hvem er en klippe undtagen vor Gud?*+ 33  Den [sande] Gud er min stærke fæstning,*+ og han lader min vej blive fuldkommen;+ 34  han lader mine fødder være* som hindernes,+ og han lader mig stå fast på mine høje.+ 35  Han oplærer mine hænder til krig,+ og mine arme bøjer en bue af kobber.+ 36  Da giver du mig dit frelsesskjold,+ og din ydmyghed gør mig stor.+ 37  Du skaffer rigelig plads til mine skridt under mig;+ og mine ankler skal ikke vakle.+ 38  Jeg forfølger mine fjender og tilintetgør dem, og jeg vender ikke om før de er udslettet.+ 39  Og jeg udsletter dem og slår dem sønder og sammen,+ så de ikke kan rejse sig;+ og de falder under mine fødder.+ 40  Ja, du binder handlekraft til krig omkring mig;+ du får dem der rejser sig mod mig til at bryde sammen under mig.+ 41  Og mine fjenders nakke giver du mig;+ dem der hader mig, ja, dem gør jeg tavse.+ 42  De råber om hjælp, men der er ingen som frelser,+ til Jehova, men han svarer dem ikke.+ 43  Og jeg finmaler dem som jordens støv; jeg knuser dem som gadesnavs,+ tramper på dem. 44  Og du bringer mig i sikkerhed for mit folks dømmesyge;+ du vil vogte mig som hoved for nationerne;+ et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+ 45  Fremmede* vil komme krybende til mig;+ så snart øret hører, adlyder man mig.+ 46  Fremmede vil sygne hen, og de vil komme skælvende ud af deres forskansninger.+ 47  Jehova lever,+ og velsignet være min Klippe,+ og lad min frelses klippes Gud være ophøjet.+ 48  Den [sande] Gud er den der giver mig grundig hævn,+ og den der lægger folkeslagene under mig,+ 49  og den der bringer mig bort fra mine fjender.+ Du løfter mig op fra dem der rejser sig imod mig;+ du udfrier mig fra voldsmanden.+ 50  Derfor priser jeg dig blandt nationerne, Jehova;+ jeg synger og spiller til pris for dit navn.+ 51  Han gør store frelsesgerninger for sin konge+ og viser loyal hengivenhed mod sin salvede,*+ mod David og mod hans afkom* evindelig.“+

Fodnoter

Sheols“. Hebr.: sje’ōl′; syr.: dasjiul; Vgc(lat): infer′ni; gr.: thana′tou, „dødens“. Se Till. 4B.
Ordr.: „han red på en kerub“.
Måske: „kom susende“ ved en lille korrektion af M, og som i Sl 18:10 og mange hebr. mss.
Ordr.: „en ånds (sing.)“. El.: „en vinds“.
„mørke“, ved en tekstrettelse; if. KB3: „(vandenes) si“.
„det frugtbare lands“. Hebr.: tevel′; gr.: tēs oikoume′nēs, „den beboede jords“, det samme ord som i Mt 24:14; lat.: or′bis, „(jordens) kreds’“.
„ved . . . åndepust“. Hebr.: minnisjmath′ ru′ach; gr.: apo′ pnoēs′ pneu′matos.
Ordr.: „den (fem.)“.
Ordr.: „men dine øjne sænker (ydmyger) du mod de stolte“.
„hvem er Gud“, M(hebr.: mī-’El′)Vg; LXX: „hvem er stærk (mægtig)“.
„vor Gud“. Hebr.: ’Ælohē′nu; gr.: tou theou′ hēmōn′; lat.: De′um no′strum.
I overensstemmelse med Sl 18:32 kunne ordlyden af denne sætning rettes til: „Det er den [sande] Gud der binder handlekraft omkring mig“.
El.: „han sætter mine fødder“.
Ordr.: „sønner af et fremmed land“.
„mod sin salvede“. Hebr.: limsjīchō′; gr.: tōi christōi′ autou′; syr.: lamsjicheh; lat.: chri′sto su′o.
El.: „sæd“, „efterkommere“.