Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 20:1-26

20  Det traf sig imidlertid således at der var en usling*+ dér hvis navn var Sje′ba,+ Bik′ris søn, en benjaminit; han blæste nu i hornet+ og sagde: „Vi har ingen andel i David, og vi har ingen arvelod i I′sajs søn.+ Hver til sine guder,*+ Israel!“  Da brød alle Israels mænd op og fulgte ikke længere efter David men efter Sje′ba, Bik′ris søn;+ men Judas mænd holdt sig til deres konge fra Jordan til Jerusalem.+  David kom så til sit hus i Jerusalem.+ Kongen tog derpå de ti kvinder,+ de medhustruer han havde ladet blive tilbage til at passe huset, og anbragte dem i et bevogtet hus, men han blev ved med at sørge for deres underhold. Han gik derimod ikke ind til dem,+ men de forblev afsondret til deres dødsdag, i enkestand med en levende [mand].*  Kongen sagde nu til Ama′sa:+ „Sammenkald Judas mænd hos mig inden tre dage; også du skal stille her.“  Ama′sa drog da af sted for at sammenkalde Juda, men han kom for sent til den tid der var aftalt for ham,  så David sagde til A′bisjaj:+ „Nu bliver Sje′ba,+ Bik′ris søn, værre for os end Ab′salom.+ Tag du din herres tjenere+ og sæt efter ham, så han ikke finder sig befæstede byer og slipper væk for øjnene af os.“*  Jo′abs+ mænd og keretitterne+ og peletitterne+ og alle de vældige krigere drog da ud i følge med ham, idet de drog ud fra Jerusalem for at sætte efter Sje′ba, Bik′ris søn.  Mens de var ved den store sten som er i Gi′beon,+ kom Ama′sa+ dem i møde. Og Jo′ab havde et bælte spændt om sig, klædt som han var i sin kappe, og over den havde han et sværd i dets skede spændt fast om hofterne, og idet han trådte frem, faldt det* ud.  Jo′ab sagde nu til Ama′sa: „Har du det godt, min broder?“+ Derpå greb Jo′ab med højre hånd fat i Ama′sas skæg for at kysse ham.+ 10  Men Ama′sa tog sig ikke i agt for sværdet som var i Jo′abs hånd, så han stødte det i underlivet på ham,+ og hans indvolde væltede ud på jorden, og han behøvede ikke at gøre det ved ham igen. Således døde han. Men Jo′ab og hans broder A′bisjaj satte efter Sje′ba, Bik′ris søn. 11  Og en af Jo′abs unge mænd stod over ham og sagde: „Enhver der synes om Jo′ab og enhver der hører til David:+ Følg Jo′ab!“ 12  Imens lå Ama′sa væltet om i en blodpøl+ midt på landevejen. Da manden så at alle folkene blev stående, flyttede han Ama′sa fra landevejen over på marken; derpå kastede han en klædning over ham, eftersom han så at alle der kom hen til ham, blev stående.+ 13  Så snart han havde fjernet ham fra landevejen, gik alle mændene forbi og fulgte Jo′ab for at sætte efter Sje′ba,+ Bik′ris søn. 14  Denne drog imidlertid igennem alle Israels stammer til Abel ved Bet-Ma′aka.+ Og alle bikritterne* samledes og gik også med ham ind [i byen]. 15  De [andre] kom nu og belejrede ham i Abel ved Bet-Ma′aka, idet de opkastede en belejringsvold mod byen,+ for den lå bag en vold. Og alle folkene som var med Jo′ab, var i færd med at underminere muren for at vælte den. 16  Men en vís kvinde+ råbte fra byen: „Hør, hør! Sig engang til Jo′ab: ’Kom nærmere herhen, så jeg kan tale med dig!’“ 17  Så gik han nærmere til hende, og kvinden sagde: „Er du Jo′ab?“ Hertil sagde han: „Ja, jeg er!“ Derpå sagde hun til ham: „Hør på din trælkvindes ord!“+ hvorpå han sagde: „Jeg hører.“ 18  Hun sagde da videre: „Førhen sagde man altid: ’Lad dem blot spørge i Abel, for på den måde afgør de sagen.’ 19  Jeg hører til de fredelige,+ trofaste+ i Israel. Du søger at bringe død over en by+ og en moder i Israel. Hvorfor vil du opsluge+ Jehovas arvelod?“+ 20  Hertil svarede Jo′ab og sagde: „Det kunne aldrig nogen sinde falde mig ind at opsluge og ødelægge. 21  Sådan forholder sagen sig ikke; men en mand fra E′fraims bjergland+ hvis navn er Sje′ba,+ Bik′ris søn, har løftet sin hånd mod kong David.+ Overgiv ham, ham alene,+ og jeg trækker mig tilbage fra byen.“+ Da sagde kvinden til Jo′ab: „Se, hans hoved+ vil blive kastet over muren til dig!“ 22  Kvinden gik da i sin visdom+ hen til alle folkene, hvorpå de huggede hovedet af Sje′ba, Bik′ris søn, og kastede det over til Jo′ab. Han blæste da i hornet,+ og de spredtes fra byen, hver til sit hjem.* Men Jo′ab vendte tilbage til Jerusalem, til kongen. 23  Og Jo′ab var over hele Israels hær;+ og Bena′ja,+ Jo′jadas+ søn, var over keretitterne*+ og peletitterne.+ 24  Og A′doram+ var over dem der var udskrevet til tvangsarbejde, og Jo′safat,+ A′hiluds søn, var kansler,* 25  og Sje′va+ var statsskriver,+ og Za′dok+ og Eb′jatar+ var præster. 26  Og også ja’iritten I′ra blev Davids præst.*+

Fodnoter

El.: „en skurk“, „en slyngel“. Ordr.: „en belials mand“. Jf. 16:7, fdn. til „usling af en mand“.
„til sine guder“. M: le’ohalaw′, „til sine telte“. En af Soferims Atten Tekstrettelser. Den oprindelige ordlyd af den hebr. tekst menes at have været le’lohaw′ (af ’ælohīm′, „guder“ el. „Gud“). Se Till. 2B.
Ordr.: „[i] levende lives (levetids) enkestand“, M; dvs. i enkestand i mandens levetid; LXX: „levende enker“; Vg: „levende (idet de levede) i enkestand“.
Ordr.: „og river vort øje ud“.
„det“, dvs. „sværdet“.
Ved en lille tekstrettelse; M: „beritterne“.
Ordr.: „sine telte“.
„keretitterne“, Mmargen og mange hebr. mss.; M: „den kariske livvagt“.
Ordr.: „en der får (nogen) til at huske“.
Se 8:18, fdn. til „præster“.