Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 2:1-32

2  Efter dette spurgte David imidlertid Jehova+ og sagde: „Skal jeg drage op til en af Judas byer?“ Jehova sagde da til ham: „Drag op.“ Og David sagde videre: „Hvor skal jeg drage op til?“ Han sagde da: „Til Heʹbron.“+  David drog så derop, og også hans to hustruer, jizre’elitten Ahiʹnoam+ og Abigaʹjil,+ karmelitten Naʹbals hustru.  Og David tog mændene+ som var hos ham, med op, hver med sin husstand, og de bosatte sig i byerne omkring Heʹbron.  Derpå kom Judas mænd+ og salvede+ David dér til konge over Judas hus.+ De fortalte desuden David: „Det var mændene fra Jaʹbesj i Giʹlead som begravede Saul.“  David sendte da sendebud til mændene i Jaʹbesj i Giʹlead+ og sagde til dem: „Måtte Jehova velsigne jer+ fordi I har vist jeres herre,* Saul, denne loyale hengivenhed+ og begravet ham.+  Og måtte Jehova nu vise jer loyal hengivenhed+ og troskab;* og også jeg vil vise jer denne godhed fordi I har gjort dette.+  Og lad nu jeres hænder være stærke og vær brave mænd,+ for jeres herre Saul er død, og desuden har Judas hus salvet mig til konge+ over sig.“  Men Abʹner,+ Ners søn, Sauls hærfører, tog Sauls søn Isjʹbosjet+ og førte ham over* til Mahanaʹjim+  og gjorde ham til konge over Giʹlead+ og asjuritterne* og Jizʹre’el+ og over Eʹfraim+ og Benjamin+ og over Israel, hele [landet]. 10  Sauls søn Isjʹbosjet var fyrre år gammel da han blev konge over Israel, og han regerede i to år. Kun Judas hus+ fulgte David. 11  Og tallet på de dage hvor David var konge i Heʹbron over Judas hus udgjorde syv år og seks måneder.+ 12  Abʹner, Ners søn, og Sauls søn Isjʹbosjets tjenere drog imidlertid ud fra Mahanaʹjim+ til Giʹbeon.+ 13  Også Joʹab,+ Zeruʹjas søn,+ og Davids tjenere drog ud,* og de mødte hinanden ved Giʹbeons dam; og de sad, det ene [hold] på den ene side af dammen, og det andet på den anden side af dammen. 14  Omsider sagde Abʹner til Joʹab: „Lad nu de unge mænd rejse sig og dyste foran os.“ Da sagde Joʹab: „Lad dem rejse sig.“ 15  De rejste sig så og gik over efter antal, tolv for Benjamin og Sauls søn Isjʹbosjet,+ og tolv af Davids tjenere. 16  De greb derpå hver især fat om den andens hoved og [stak] deres sværd i siden på den anden, så de faldt om sammen. Man kaldte da stedet Helʹkat-Hazzuʹrim,* som ligger i Giʹbeon.+ 17  Men kampen blev meget hård den dag, og Abʹner+ og Israels mænd led nederlag over for Davids tjenere. 18  Og Zeruʹjas tre sønner+ var der, Joʹab+ og Aʹbisjaj+ og Aʹsael;+ og Aʹsael var hurtig til fods som en af gazellerne+ der er på marken, 19  så Aʹsael satte efter Abʹner uden at bøje af til højre eller til venstre i forfølgelsen af Abʹner. 20  Abʹner så sig nu tilbage og sagde: „Er det dig, Aʹsael?“ hvortil han sagde: „Det er mig.“ 21  Abʹner sagde da til ham: „Bøj af til højre eller til venstre og grib en af de unge mænd og tag dig hans udrustning.“+ Men Aʹsael ønskede ikke at opgive forfølgelsen af ham. 22  Da sagde Abʹner endnu en gang til Aʹsael: „Opgiv at forfølge mig. Hvorfor skulle jeg slå* dig til jorden?+ Hvordan skulle jeg da kunne løfte mit ansigt mod din broder Joʹab?“ 23  Men han nægtede at opgive; da ramte Abʹner ham i underlivet+ med den bagerste ende* af sit spyd, så spyddet kom ud af ryggen på ham, og han faldt dér og døde på stedet. Og alle de der kom til det sted hvor Aʹsael faldt og døde, stod stille.+ 24  Men Joʹab og Aʹbisjaj satte efter Abʹner. Da solen gik ned kom de til Amʹmas Høj, som ligger foran Giʹa på vejen til Giʹbeons Ørken.+ 25  Benjamins sønner samlede sig nu omkring Abʹner og udgjorde således en sluttet trop, og de blev stående på toppen af en høj. 26  Abʹner råbte da til Joʹab og sagde: „Skal sværdet fortære+ for bestandig? Ved du ikke at der opstår bitterhed senere?+ Hvor længe varer det før du siger til folkene at de skal vende om og ikke forfølge deres brødre?“+ 27  Hertil sagde Joʹab: „Så sandt den [sande] Gud* lever,+ hvis du ikke havde talt,+ ville folkene først i morgen tidlig have trukket sig tilbage og være holdt op med hver især at forfølge deres brødre.“ 28  Derpå blæste Joʹab i hornet,+ og alle folkene standsede og forfulgte ikke Israel længere, og de genoptog ikke kampen. 29  Og Abʹner og hans mænd marcherede gennem Aʹraba+ hele den nat, hvorpå de gik over Jordan+ og marcherede gennem hele slugten og kom til Mahanaʹjim.+ 30  Joʹab vendte i mellemtiden tilbage fra forfølgelsen af Abʹner, hvorpå han samlede alle folkene, og der savnedes da nitten mænd af Davids tjenere foruden Aʹsael. 31  Davids tjenere, derimod, havde slået mange af dem fra Benjamin og af Abʹners mænd ihjel — tre hundrede og tres mænd var døde.+ 32  De bar nu Aʹsael+ hen og begravede ham i hans faders grav,+ som er i Betlehem.+ Derpå marcherede Joʹab og hans mænd hele natten, og da det blev lyst var de i Heʹbron.+

Fodnoter

„jeres herre“. Hebr.: ’adhonēkhæmʹ, majestætsflertal. Se 1Mo 39:2, fdn.
El.: „sandhed“.
„førte ham ud af lejren“, LXX.
„gesjuritterne“, Sy; Vg: „gesuritterne“; T: „asjeritterne (aseritterne)“.
„drog ud fra Hebron“, LXX.
Betyder „flintknivenes mark“, el., ved en tekstrettelse: „sidernes mark (dvs. den mark hvor de stak hinanden i siden)“. Jf. Jos 5:2, fdn.
„forfølge mig, så jeg ikke slår“, LXX.
Dvs. den stumpe ende af spyddet, som han måske stødte bagud med.
„den [sande] Gud“. Se Till. 1F.