Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 2:1-32

2  Efter dette spurgte David imidlertid Jehova+ og sagde: „Skal jeg drage op til en af Judas byer?“ Jehova sagde da til ham: „Drag op.“ Og David sagde videre: „Hvor skal jeg drage op til?“ Han sagde da: „Til He′bron.“+  David drog så derop, og også hans to hustruer, jizre’elitten Ahi′noam+ og Abiga′jil,+ karmelitten Na′bals hustru.  Og David tog mændene+ som var hos ham, med op, hver med sin husstand, og de bosatte sig i byerne omkring He′bron.  Derpå kom Judas mænd+ og salvede+ David dér til konge over Judas hus.+ De fortalte desuden David: „Det var mændene fra Ja′besj i Gi′lead som begravede Saul.“  David sendte da sendebud til mændene i Ja′besj i Gi′lead+ og sagde til dem: „Måtte Jehova velsigne jer+ fordi I har vist jeres herre,* Saul, denne loyale hengivenhed+ og begravet ham.+  Og måtte Jehova nu vise jer loyal hengivenhed+ og troskab;* og også jeg vil vise jer denne godhed fordi I har gjort dette.+  Og lad nu jeres hænder være stærke og vær brave mænd,+ for jeres herre Saul er død, og desuden har Judas hus salvet mig til konge+ over sig.“  Men Ab′ner,+ Ners søn, Sauls hærfører, tog Sauls søn Isj′bosjet+ og førte ham over* til Mahana′jim+  og gjorde ham til konge over Gi′lead+ og asjuritterne* og Jiz′re’el+ og over E′fraim+ og Benjamin+ og over Israel, hele [landet]. 10  Sauls søn Isj′bosjet var fyrre år gammel da han blev konge over Israel, og han regerede i to år. Kun Judas hus+ fulgte David. 11  Og tallet på de dage hvor David var konge i He′bron over Judas hus udgjorde syv år og seks måneder.+ 12  Ab′ner, Ners søn, og Sauls søn Isj′bosjets tjenere drog imidlertid ud fra Mahana′jim+ til Gi′beon.+ 13  Også Jo′ab,+ Zeru′jas søn,+ og Davids tjenere drog ud,* og de mødte hinanden ved Gi′beons dam; og de sad, det ene [hold] på den ene side af dammen, og det andet på den anden side af dammen. 14  Omsider sagde Ab′ner til Jo′ab: „Lad nu de unge mænd rejse sig og dyste foran os.“ Da sagde Jo′ab: „Lad dem rejse sig.“ 15  De rejste sig så og gik over efter antal, tolv for Benjamin og Sauls søn Isj′bosjet,+ og tolv af Davids tjenere. 16  De greb derpå hver især fat om den andens hoved og [stak] deres sværd i siden på den anden, så de faldt om sammen. Man kaldte da stedet Hel′kat-Hazzu′rim,* som ligger i Gi′beon.+ 17  Men kampen blev meget hård den dag, og Ab′ner+ og Israels mænd led nederlag over for Davids tjenere. 18  Og Zeru′jas tre sønner+ var der, Jo′ab+ og A′bisjaj+ og A′sael;+ og A′sael var hurtig til fods som en af gazellerne+ der er på marken, 19  så A′sael satte efter Ab′ner uden at bøje af til højre eller til venstre i forfølgelsen af Ab′ner. 20  Ab′ner så sig nu tilbage og sagde: „Er det dig, A′sael?“ hvortil han sagde: „Det er mig.“ 21  Ab′ner sagde da til ham: „Bøj af til højre eller til venstre og grib en af de unge mænd og tag dig hans udrustning.“+ Men A′sael ønskede ikke at opgive forfølgelsen af ham. 22  Da sagde Ab′ner endnu en gang til A′sael: „Opgiv at forfølge mig. Hvorfor skulle jeg slå* dig til jorden?+ Hvordan skulle jeg da kunne løfte mit ansigt mod din broder Jo′ab?“ 23  Men han nægtede at opgive; da ramte Ab′ner ham i underlivet+ med den bagerste ende* af sit spyd, så spyddet kom ud af ryggen på ham, og han faldt dér og døde på stedet. Og alle de der kom til det sted hvor A′sael faldt og døde, stod stille.+ 24  Men Jo′ab og A′bisjaj satte efter Ab′ner. Da solen gik ned kom de til Am′mas Høj, som ligger foran Gi′a på vejen til Gi′beons Ørken.+ 25  Benjamins sønner samlede sig nu omkring Ab′ner og udgjorde således en sluttet trop, og de blev stående på toppen af en høj. 26  Ab′ner råbte da til Jo′ab og sagde: „Skal sværdet fortære+ for bestandig? Ved du ikke at der opstår bitterhed senere?+ Hvor længe varer det før du siger til folkene at de skal vende om og ikke forfølge deres brødre?“+ 27  Hertil sagde Jo′ab: „Så sandt den [sande] Gud* lever,+ hvis du ikke havde talt,+ ville folkene først i morgen tidlig have trukket sig tilbage og være holdt op med hver især at forfølge deres brødre.“ 28  Derpå blæste Jo′ab i hornet,+ og alle folkene standsede og forfulgte ikke Israel længere, og de genoptog ikke kampen. 29  Og Ab′ner og hans mænd marcherede gennem A′raba+ hele den nat, hvorpå de gik over Jordan+ og marcherede gennem hele slugten og kom til Mahana′jim.+ 30  Jo′ab vendte i mellemtiden tilbage fra forfølgelsen af Ab′ner, hvorpå han samlede alle folkene, og der savnedes da nitten mænd af Davids tjenere foruden A′sael. 31  Davids tjenere, derimod, havde slået mange af dem fra Benjamin og af Ab′ners mænd ihjel — tre hundrede og tres mænd var døde.+ 32  De bar nu A′sael+ hen og begravede ham i hans faders grav,+ som er i Betlehem.+ Derpå marcherede Jo′ab og hans mænd hele natten, og da det blev lyst var de i He′bron.+

Fodnoter

„jeres herre“. Hebr.: ’adhonēkhæm′, majestætsflertal. Se 1Mo 39:2, fdn.
El.: „sandhed“.
„førte ham ud af lejren“, LXX.
„gesjuritterne“, Sy; Vg: „gesuritterne“; T: „asjeritterne (aseritterne)“.
„drog ud fra Hebron“, LXX.
Betyder „flintknivenes mark“, el., ved en tekstrettelse: „sidernes mark (dvs. den mark hvor de stak hinanden i siden)“. Jf. Jos 5:2, fdn.
„forfølge mig, så jeg ikke slår“, LXX.
Dvs. den stumpe ende af spyddet, som han måske stødte bagud med.
„den [sande] Gud“. Se Till. 1F.