Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 19:1-43

19  Senere meddelte man Jo′ab: „Se, kongen græder og sørger over Ab′salom.“+  Frelsen på den dag blev derfor til sorg for alle folkene, for folkene hørte den dag at man sagde: „Kongen er bedrøvet over sin søn.“  Og folkene stjal sig den dag ind i byen,+ ligesom folk der føler sig ydmygede stjæler sig bort når de er flygtet i krigen.  Alt imens tildækkede kongen sit ansigt og udstødte klageråb med høj røst: „Min søn Ab′salom, Ab′salom, min søn, min søn!“+  Da gik Jo′ab ind til kongen i huset og sagde: „Du har i dag bragt skam over alle dine tjeneres ansigt, dem som i dag udfriede+ din sjæl og dine sønners+ og døtres+ sjæl, og dine hustruers+ sjæl og dine medhustruers+ sjæl,  ved at du elsker dem der hader dig, og hader dem der elsker dig; for du har i dag fortalt at øverster og tjenere ikke betyder noget for dig, ja, jeg ved i dag at hvis blot Ab′salom var i live og alle vi andre i dag var døde, ja da ville det være ret i dine øjne.  Så rejs dig nu, gå ud og tal til dine tjeneres hjerte,+ for jeg sværger ved Jehova, at hvis du ikke går ud, vil ingen blive hos dig natten over,+ og dette vil blive værre for dig end al den ulykke der er kommet over dig fra din ungdom til nu.“  Så rejste kongen sig og satte sig i porten,+ og man fortalte det til alle folkene idet man sagde: „Se, kongen sidder i porten.“ Da kom alle folkene hen foran kongen. Israel var i mellemtiden flygtet, hver til sit hjem.*+  Men hele folket diskuterede indbyrdes i alle Israels stammer idet man sagde: „Det var kongen der udfriede os af vore fjenders hånd,+ og det var ham der bragte os i sikkerhed for filistrenes hånd; og nu er han flygtet fra landet på grund af Ab′salom.+ 10  Men Ab′salom, som vi salvede [til konge] over os,+ er død i kampen,+ så hvorfor gør I ikke noget nu for at bringe kongen tilbage?“+ 11  Kong David sendte imidlertid bud til præsterne Za′dok+ og Eb′jatar+ idet han sagde: „Tal til Judas ældste+ og sig: ’Hvorfor skulle I være de sidste til at bringe kongen tilbage til hans hus, eftersom hele Israels ord er nået til kongen i hans hus? 12  I er mine brødre; I er mine ben og mit kød;+ så hvorfor skulle I være de sidste til at bringe kongen tilbage?’ 13  Og til Ama′sa skal I sige:+ ’Er du ikke mine ben og mit kød? Måtte Gud gøre således med mig, og måtte han føje mere til,+ om du ikke alle dage skal være min hærfører i stedet for Jo′ab!’“+ 14  Han bøjede således alle Judas mænds hjerte, alle som én,+ så de sendte bud til kongen: „Kom tilbage, du og alle dine tjenere.“ 15  Kongen vendte da tilbage og kom til Jordan. Juda var i mellemtiden kommet til Gil′gal,+ idet man var gået ud for at møde kongen og ledsage kongen over Jordan. 16  Og Sjim′i,+ søn af benjaminitten Ge′ra,+ som var fra Bahu′rim,+ skyndte sig at drage ned sammen med Judas mænd for at møde kong David, 17  og sammen med ham var der tusind mænd fra Benjamin. (Også Zi′ba,+ medhjælperen i Sauls hus, og hans femten sønner+ og hans tyve tjenere var sammen med ham, og det lykkedes dem at nå frem til* Jordan før kongen. 18  Og han* gik over vadestedet+ for at ledsage kongens husstand over og for at gøre hvad der syntes godt i hans øjne.) Og Sjim′i, Ge′ras søn, faldt ned foran kongen da han skulle til at gå over Jordan.+ 19  Derpå sagde han til kongen: „Lad ikke min herre tilregne mig brøde, og husk ikke den misgerning din tjener begik+ den dag da min herre kongen drog ud* af Jerusalem, så at kongen tager sig det til hjerte.+ 20  For din tjener ved at det er mig der har syndet; og se, jeg er i dag kommet som den første af hele Josefs+ hus for at gå ned og møde min herre kongen.“ 21  Da tog A′bisjaj,+ Zeru′jas søn,+ til orde og sagde: „Skulle Sjim′i ikke lide døden for dette? For han har nedkaldt ondt over Jehovas salvede.“*+ 22  Men David sagde: „Hvad har jeg med jer at gøre,*+ Zeru′jasønner, siden I bliver mine modstandere*+ i dag? Skulle nogen lide døden i Israel i dag?+ Mon ikke jeg ved at jeg i dag er konge over Israel?“ 23  Derpå sagde kongen til Sjim′i: „Du skal ikke dø,“ og kongen svor desuden over for ham.+ 24  Og Mefi′bosjet,+ Sauls sønnesøn,* kom ned for at møde kongen; og han havde ikke plejet sine fødder+ eller plejet sit overskæg,+ ja end ikke vasket sine klæder, fra den dag kongen drog bort til den dag han kom [tilbage] i fred. 25  Men da han kom til Jerusalem for at møde kongen, sagde kongen til ham: „Hvorfor gik du ikke med mig, Mefi′bosjet?“ 26  Hertil sagde han: „Min herre konge, det var min tjener+ der narrede mig. For din tjener havde sagt: ’Jeg vil lade et æsel sadle til mig, så jeg kan ride på det og drage bort med* kongen;’ din tjener er jo halt.+ 27  Og så bagtalte+ han din tjener for min herre kongen. Men min herre kongen er som den [sande] Guds engel,+ så gør hvad der synes godt i dine øjne. 28  For hele min faders husstand var ikke andet for min herre kongen end folk der fortjente døden,* og dog satte du din tjener blandt dem der spiser ved dit bord.+ Hvilket retfærdigt krav har jeg da tilbage, eller hvad mere at anråbe+ kongen om?“ 29  Kongen sagde imidlertid til ham: „Hvorfor skulle du sige mere? Jeg siger: Du og Zi′ba skal dele marken.“+ 30  Da sagde Mefi′bosjet til kongen: „Lad ham bare tage det hele,+ nu da min herre kongen er kommet [tilbage] til sit hus i fred.“ 31  Og gileaditten Barzil′laj+ kom ned fra Ro′gelim og ledsagede kongen til Jordan, så han kunne tage afsked med ham ved Jordan. 32  Og Barzil′laj var meget gammel, firs år gammel,+ og han havde sørget for kongens underhold mens han boede i Mahana′jim,+ for han var en meget velstående+ mand. 33  Kongen sagde nu til Barzil′laj: „Kom du med mig over, så vil jeg sørge for dit underhold hos mig i Jerusalem.“+ 34  Men Barzil′laj sagde til kongen: „Hvor mange dage [har jeg igen] af mit livs år at jeg skulle drage med kongen op til Jerusalem? 35  I dag er jeg firs år gammel.+ Kan jeg kende forskel på noget godt og noget dårligt, eller kan din tjener smage hvad jeg spiser og drikker,+ eller kan jeg høre+ sangeres og sangerinders+ stemmer mere? Så hvorfor skulle din tjener yderligere være en byrde+ for min herre kongen? 36  Din tjener ledsager kun kongen det lille stykke til Jordan, så hvorfor skulle kongen give mig denne belønning til gengæld?+ 37  Lad dog din tjener vende tilbage, så jeg kan dø+ i min by ved min faders og moders grav.+ Men her er din tjener Kim′ham.+ Lad ham gå over med min herre kongen; gør så mod ham hvad der synes godt i dine øjne.“ 38  Da sagde kongen: „Kim′ham skal gå over sammen med mig, så vil jeg gøre mod ham hvad der synes godt i dine øjne; og hvad som helst du vælger at pålægge mig, vil jeg gøre for dig.“ 39  Derpå gik alle folkene over Jordan; også kongen gik over. Kongen kyssede+ nu Barzil′laj og velsignede+ ham, hvorpå han vendte tilbage til sit sted. 40  Da kongen gik over til Gil′gal,+ gik Kim′ham over sammen med ham, og alle folkene fra Juda, og også halvdelen af folkene fra Israel, ledsagede kongen over. 41  Og se, alle Israels mænd kom hen til kongen, og de sagde til kongen: „Hvorfor+ har vore brødre, Judas mænd, stjålet dig, idet de har ledsaget kongen og hans hus over Jordan — og alle Davids mænd sammen med ham?“+ 42  Da svarede alle Judas mænd Israels mænd: „Fordi kongen er nært beslægtet med os;*+ så hvordan kan det være at I er blevet vrede over dette? Har vi på nogen måde spist på kongens bekostning, eller har man givet os en gave?“ 43  Men Israels mænd svarede Judas mænd og sagde: „Vi* har ti andele i kongen,+ så selv David har vi større krav på end I;* så hvorfor har I været ligeglade med os,* og hvorfor blev det ikke netop vores* sag først+ at bringe vores konge tilbage?“ Men Judas mænds ord var hårdere end Israels mænds ord.

Fodnoter

Ordr.: „sine telte“.
El.: „og de ilede frem til“.
Måske: „de“.
„(han) drog ud“. Hebr.: jatsa’′. M har tre prikker over dette ord for at vise at der i stedet skal læses jatsa’′tha, „(du) drog ud“, ifølge en anden recension af den hebr. tekst samt det foregående udtryk tizkor′, „husk (du)“. Se Till. 2A.
salvede“. Hebr.: mesjī′ach; gr.: ton christon′; syr.: lamsjicheh; lat.: chri′sto.
Ordr.: Hvad [er der] til mig og til jer?“ Et hebr. idiom; et afvisende spørgsmål som udtrykker modvilje mod Abisjajs forslag. Se Till. 7B.
„(mine) modstandere“. Ordr.: „til modstander (for mig)“; hebr.: lesatan′; syr.: satana’; lat.: in Sa′tan.
„søn af Sauls søn“, LXXB; Sy: „søn af Jonatan, Sauls søn“; MVg: „Sauls søn“.
„med“, MLXXSyVg; omkring 60 hebr. mss.: „til“.
Ordr.: „end dødens mænd“.
Ordr.: „mig“, i kollektiv betydning.
Ordr.: „Jeg“, i kollektiv betydning.
„Jeg har ti andele i kongen, og jeg er den førstefødte snarere end du, og også i David er jeg over dig“, LXX.
Ordr.: „mig“.
Ordr.: „min“.