Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 17:1-29

17  Akitoʹfel sagde derpå til Abʹsalom: „Lad mig få lov at udvælge tolv tusind mand og bryde op og sætte efter David i nat.+  Så kan jeg overrumple ham mens han er udmattet og [hans] hænder er svage,+ og få ham til at skælve. Og alle folkene som er hos ham vil flygte; så vil jeg slå kongen ihjel mens han er alene,+  men bringe alle folkene tilbage til dig. Om de alle vender tilbage, afhænger af [hvordan det går] den mand som du efterstræber; hele folket vil [så] få fred.“*  Og dette syntes rigtigt i Abʹsaloms+ øjne og i alle Israels ældstes øjne.  Men Abʹsalom sagde: „Kald engang på arkitten Huʹsjaj,+ så vi også kan høre hvad [råd] der er i hans mund.“  Huʹsjaj kom da ind til Abʹsalom, og Abʹsalom sagde til ham: „Sådan og sådan har Akitoʹfel sagt. Skal vi handle efter hans ord? Hvis ikke, tal du!“  Huʹsjaj sagde da til Abʹsalom: „Det råd Akitoʹfel har givet, er ikke godt i dette tilfælde!“+  Og Huʹsjaj sagde videre: „Du kender selv din fader og hans mænd, at de er vældige krigere,+ og at de i sjælen er bitre+ som en hunbjørn der har mistet sine unger på marken.+ Og din fader er en stridsmand,+ og han tilbringer ikke natten sammen med folkene.  Se, lige nu gemmer han sig+ i en af gruberne eller et af de andre steder. Og når han falder over dem i begyndelsen [af kampen] og en eller anden hører om det og siger: ’Folkene som følger Abʹsalom har lidt nederlag!’ 10  så vil selv den der er en brav mand, hvis hjerte er som løvens* hjerte,+ afgjort blive blød [af skræk];+ for hele Israel ved at din fader er en vældig kriger,+ og det er de brave mænd som er med ham også.+ 11  Så jeg giver rådet: Lad hele Israel straks samles om dig, fra Dan til Beʹer-Sjeʹba,+ talrigt som sandet der er ved havet,+ idet du personligt* går med i kampen.*+ 12  Og vi vil komme imod ham på et af de steder hvor han befinder sig,+ og vi vil være over ham som når duggen+ falder på jorden, og der vil ikke være en eneste tilbage hos ham og blandt alle de mænd der er med ham. 13  Og hvis han trækker sig tilbage til en by, skal hele Israel lade reb bære til den by, og vi vil slæbe den ned i regnflodsdalen indtil der ikke findes selv den mindste sten dér.“+ 14  Da sagde Abʹsalom og alle Israels mænd: „Arkitten Huʹsjajs råd er bedre+ end Akitoʹfels råd!“ Jehova havde nemlig påbudt+ at Akitoʹfels gode råd+ skulle modvirkes,+ for at Jehova kunne bringe ulykke+ over Abʹsalom. 15  Derpå sagde Huʹsjaj til præsterne Zaʹdok+ og Ebʹjatar: „Sådan og sådan rådede Akitoʹfel Abʹsalom og Israels ældste, og sådan og sådan rådede jeg. 16  Så send nu hurtigt bud og fortæl det til David+ idet I siger: ’Overnat ikke på sletterne i ørkenen i nat, men gå i stedet med det samme over [Jordan],+ at ikke kongen og alle folkene som er med ham bliver opslugt.’“*+ 17  I mellemtiden stod Joʹnatan+ og Ahiʹma’az+ ved En-Roʹgel,+ og en tjenestepige gik hen og underrettede dem; de skulle så tage hen og underrette kong David; de kunne nemlig ikke vise sig ved at gå ind i byen. 18  Men en ung mand så dem og fortalte det til Abʹsalom. De to skyndte sig da af sted og kom til et hus der tilhørte en mand i Bahuʹrim+ som havde en brønd på sin gårdsplads, og den kravlede de ned i. 19  Derpå tog konen en måtte og bredte den ud over brønden og dyngede gryn op over den,+ så intet var kendt. 20  Abʹsaloms tjenere kom nu til kvinden i huset og sagde: „Hvor er Ahiʹma’az og Joʹnatan?“ Kvinden sagde da til dem: „De gik videre herfra til vandet.“+ De søgte så, men fandt dem ikke,+ hvorpå de vendte tilbage til Jerusalem. 21  Efter at de var gået, kom de [to] op af brønden og drog videre og underrettede kong David, idet de sagde til David: „Bryd op og skynd jer over på den anden side af vandet, for det og det råd+ gav Akitoʹfel imod jer.“ 22  Da brød David op med alle folkene som var hos ham, og gik over Jordan. Da det blev lyst om morgenen,+ manglede der ikke en eneste som ikke var gået over Jordan. 23  Men Akitoʹfel der havde set at man ikke handlede efter hans råd,+ sadlede et æsel, brød op og begav sig på vej til sit hus, til sin by.+ Derpå gav han sin husstand [de nødvendige] påbud,+ hvorpå han hængte+ sig* og døde,+ og han blev begravet+ i sine forfædres grav. 24  David var nu kommet til Mahanaʹjim,+ og Abʹsalom var gået over Jordan, han selv og alle Israels mænd sammen med ham. 25  Og Abʹsalom havde sat Amaʹsa+ over hæren i stedet for Joʹab;+ og Amaʹsa var søn af en mand hvis navn var israelitten* Jitʹra,+ som var gået ind til Naʹhasj’* datter Abigaʹjil,+ søster til Joʹabs moder Zeruʹja. 26  Israel og Abʹsalom lejrede sig nu i Giʹleads land.+ 27  Så snart David kom til Mahanaʹjim, [bragte]* Sjoʹbi, søn af Naʹhasj fra Amʹmons sønners Rabʹba,+ og Maʹkir,+ søn af Amʹmiel+ fra Lo-Deʹbar, og gileaditten Barzilʹlaj+ fra Roʹgelim+ 28  senge og skåle og pottemagerkar, og hvede og byg og mel+ og ristet korn+ og hestebønner+ og linser+ og tørret korn, 29  og honning+ og smør+ og småkvæg og kvark af ko[mælk]; de bragte det hen til David og til folkene som var med ham, så de kunne spise,+ for de sagde: „Folkene er blevet sultne og trætte og tørstige i ørkenen.“+

Fodnoter

El.: „og lad mig bringe alle folkene (hele folket) tilbage til dig, ligesom en brud vender tilbage til sin mand. Det er kun én mands sjæl du efterstræber (søger), og hele folket vil få fred“, med støtte i LXX.
løvens“. Hebr.: ha’arjehʹ, den afrikanske løve.
Ordr.: „og dit ansigt“.
„i deres midte“, LXXSyVg.
El.: „at ikke det bliver meddelt kongen og alle folkene som er med ham“.
El.: „kvalte sig“. LXX: „hængte sig“, som i Mt 27:5.
„israelitten“, MLXXSyVg; LXXA og 1Kr 2:17: „ismaelitten“.
„Nahasj’“, MLXXSy; LXXLagarde: „Isajs“; jf. 1Kr 2:12-16.
„bragte“, LXX (v. 28).