Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 17:1-29

17  Akito′fel sagde derpå til Ab′salom: „Lad mig få lov at udvælge tolv tusind mand og bryde op og sætte efter David i nat.+  Så kan jeg overrumple ham mens han er udmattet og [hans] hænder er svage,+ og få ham til at skælve. Og alle folkene som er hos ham vil flygte; så vil jeg slå kongen ihjel mens han er alene,+  men bringe alle folkene tilbage til dig. Om de alle vender tilbage, afhænger af [hvordan det går] den mand som du efterstræber; hele folket vil [så] få fred.“*  Og dette syntes rigtigt i Ab′saloms+ øjne og i alle Israels ældstes øjne.  Men Ab′salom sagde: „Kald engang på arkitten Hu′sjaj,+ så vi også kan høre hvad [råd] der er i hans mund.“  Hu′sjaj kom da ind til Ab′salom, og Ab′salom sagde til ham: „Sådan og sådan har Akito′fel sagt. Skal vi handle efter hans ord? Hvis ikke, tal du!“  Hu′sjaj sagde da til Ab′salom: „Det råd Akito′fel har givet, er ikke godt i dette tilfælde!“+  Og Hu′sjaj sagde videre: „Du kender selv din fader og hans mænd, at de er vældige krigere,+ og at de i sjælen er bitre+ som en hunbjørn der har mistet sine unger på marken.+ Og din fader er en stridsmand,+ og han tilbringer ikke natten sammen med folkene.  Se, lige nu gemmer han sig+ i en af gruberne eller et af de andre steder. Og når han falder over dem i begyndelsen [af kampen] og en eller anden hører om det og siger: ’Folkene som følger Ab′salom har lidt nederlag!’ 10  så vil selv den der er en brav mand, hvis hjerte er som løvens* hjerte,+ afgjort blive blød [af skræk];+ for hele Israel ved at din fader er en vældig kriger,+ og det er de brave mænd som er med ham også.+ 11  Så jeg giver rådet: Lad hele Israel straks samles om dig, fra Dan til Be′er-Sje′ba,+ talrigt som sandet der er ved havet,+ idet du personligt* går med i kampen.*+ 12  Og vi vil komme imod ham på et af de steder hvor han befinder sig,+ og vi vil være over ham som når duggen+ falder på jorden, og der vil ikke være en eneste tilbage hos ham og blandt alle de mænd der er med ham. 13  Og hvis han trækker sig tilbage til en by, skal hele Israel lade reb bære til den by, og vi vil slæbe den ned i regnflodsdalen indtil der ikke findes selv den mindste sten dér.“+ 14  Da sagde Ab′salom og alle Israels mænd: „Arkitten Hu′sjajs råd er bedre+ end Akito′fels råd!“ Jehova havde nemlig påbudt+ at Akito′fels gode råd+ skulle modvirkes,+ for at Jehova kunne bringe ulykke+ over Ab′salom. 15  Derpå sagde Hu′sjaj til præsterne Za′dok+ og Eb′jatar: „Sådan og sådan rådede Akito′fel Ab′salom og Israels ældste, og sådan og sådan rådede jeg. 16  Så send nu hurtigt bud og fortæl det til David+ idet I siger: ’Overnat ikke på sletterne i ørkenen i nat, men gå i stedet med det samme over [Jordan],+ at ikke kongen og alle folkene som er med ham bliver opslugt.’“*+ 17  I mellemtiden stod Jo′natan+ og Ahi′ma’az+ ved En-Ro′gel,+ og en tjenestepige gik hen og underrettede dem; de skulle så tage hen og underrette kong David; de kunne nemlig ikke vise sig ved at gå ind i byen. 18  Men en ung mand så dem og fortalte det til Ab′salom. De to skyndte sig da af sted og kom til et hus der tilhørte en mand i Bahu′rim+ som havde en brønd på sin gårdsplads, og den kravlede de ned i. 19  Derpå tog konen en måtte og bredte den ud over brønden og dyngede gryn op over den,+ så intet var kendt. 20  Ab′saloms tjenere kom nu til kvinden i huset og sagde: „Hvor er Ahi′ma’az og Jo′natan?“ Kvinden sagde da til dem: „De gik videre herfra til vandet.“+ De søgte så, men fandt dem ikke,+ hvorpå de vendte tilbage til Jerusalem. 21  Efter at de var gået, kom de [to] op af brønden og drog videre og underrettede kong David, idet de sagde til David: „Bryd op og skynd jer over på den anden side af vandet, for det og det råd+ gav Akito′fel imod jer.“ 22  Da brød David op med alle folkene som var hos ham, og gik over Jordan. Da det blev lyst om morgenen,+ manglede der ikke en eneste som ikke var gået over Jordan. 23  Men Akito′fel der havde set at man ikke handlede efter hans råd,+ sadlede et æsel, brød op og begav sig på vej til sit hus, til sin by.+ Derpå gav han sin husstand [de nødvendige] påbud,+ hvorpå han hængte+ sig* og døde,+ og han blev begravet+ i sine forfædres grav. 24  David var nu kommet til Mahana′jim,+ og Ab′salom var gået over Jordan, han selv og alle Israels mænd sammen med ham. 25  Og Ab′salom havde sat Ama′sa+ over hæren i stedet for Jo′ab;+ og Ama′sa var søn af en mand hvis navn var israelitten* Jit′ra,+ som var gået ind til Na′hasj’* datter Abiga′jil,+ søster til Jo′abs moder Zeru′ja. 26  Israel og Ab′salom lejrede sig nu i Gi′leads land.+ 27  Så snart David kom til Mahana′jim, [bragte]* Sjo′bi, søn af Na′hasj fra Am′mons sønners Rab′ba,+ og Ma′kir,+ søn af Am′miel+ fra Lo-De′bar, og gileaditten Barzil′laj+ fra Ro′gelim+ 28  senge og skåle og pottemagerkar, og hvede og byg og mel+ og ristet korn+ og hestebønner+ og linser+ og tørret korn, 29  og honning+ og smør+ og småkvæg og kvark af ko[mælk]; de bragte det hen til David og til folkene som var med ham, så de kunne spise,+ for de sagde: „Folkene er blevet sultne og trætte og tørstige i ørkenen.“+

Fodnoter

El.: „og lad mig bringe alle folkene (hele folket) tilbage til dig, ligesom en brud vender tilbage til sin mand. Det er kun én mands sjæl du efterstræber (søger), og hele folket vil få fred“, med støtte i LXX.
løvens“. Hebr.: ha’arjeh′, den afrikanske løve.
Ordr.: „og dit ansigt“.
„i deres midte“, LXXSyVg.
El.: „at ikke det bliver meddelt kongen og alle folkene som er med ham“.
El.: „kvalte sig“. LXX: „hængte sig“, som i Mt 27:5.
„israelitten“, MLXXSyVg; LXXA og 1Kr 2:17: „ismaelitten“.
„Nahasj’“, MLXXSy; LXXLagarde: „Isajs“; jf. 1Kr 2:12-16.
„bragte“, LXX (v. 28).