Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 15:1-37

15  Efter dette lod Ab′salom imidlertid lave en vogn til sig selv, med heste og med halvtreds mand løbende foran sig.+  Og Ab′salom stod tidligt op+ og stod ved portvejen,+ og hver gang der var en mand som gik ind til kongen med et søgsmål for at få en retskendelse,+ kaldte Ab′salom på ham og sagde: „Hvilken by er du fra?“ hvortil vedkommende sagde: „Din tjener er fra en af Israels stammer.“  Ab′salom sagde da til ham: „Se, dit anliggende er godt og ærligt, men der er ingen til at høre på dig hos kongen.“+  Og Ab′salom sagde videre: „Bare man gjorde mig til dommer i landet+ og hver mand som havde et søgsmål eller en retssag ville komme til mig, så skulle jeg yde ham retfærdighed!“+  Og når en eller anden trådte hen for at bøje sig for ham, så rakte han hånden frem og greb ham+ og kyssede ham.  Således gjorde Ab′salom mod alle israelitter som gik ind til kongen for at få en retskendelse, så Ab′salom stjal Israels mænds hjerte.+  Efter fyrre års* forløb sagde Ab′salom nu til kongen: „Lad mig dog tage af sted og i He′bron+ indfri det løfte jeg har givet Jehova;+  for mens jeg boede i Ge′sjur+ i A′ram, aflagde din tjener et løfte+ og sagde: ’Hvis Jehova nogen sinde bringer mig tilbage til Jerusalem, så vil jeg tjene Jehova!’“+  Kongen sagde da til ham: „Tag af sted i fred.“+ Han brød så op og tog til He′bron. 10  Ab′salom sendte imidlertid spioner+ ud blandt alle Israels stammer idet han sagde: „Så snart I hører hornets klang, skal I sige: ’Ab′salom er blevet konge+ i He′bron!’“+ 11  Og to hundrede mænd var draget med Ab′salom fra Jerusalem, idet de var blevet indbudt og var gået med i god tro,*+ og de vidste ikke noget som helst. 12  Da Ab′salom ofrede slagtofferet sendte han endvidere bud efter* gilonitten+ Akito′fel,+ Davids rådgiver,+ fra hans by Gi′lo.+ Sammensværgelsen+ blev således stærkere, og folkene hos Ab′salom blev stadig mere talrige.+ 13  Der kom imidlertid en som fortalte det til David og sagde: „Israels mænds hjerte+ er bag Ab′salom.“ 14  David sagde da til alle sine tjenere som var hos ham i Jerusalem: „Bryd op og lad os flygte,+ for det vil ikke være muligt for os at undslippe Ab′salom! Skynd jer at drage bort; ellers skynder han sig og indhenter os og bringer ulykken over os og slår byen med sværdets æg!“+ 15  Da sagde kongens tjenere til kongen: „I alt hvad min herre kongen foretrækker: Se, [vi er] dine tjenere.“+ 16  Derpå drog kongen ud med hele sit hus i sit følge;+ dog efterlod kongen ti kvinder, medhustruer,+ til at passe huset. 17  Kongen drog altså ud med alle folkene i sit følge; men de standsede ved Bet-Mer′hak.* 18  Og alle hans tjenere gik over ved hans side, og alle keretitterne og alle peletitterne+ og alle gittitterne,+ seks hundrede mand som var kommet i hans følge* fra Gat,+ gik over foran kongen. 19  Kongen sagde nu til gittitten It′taj:+ „Hvorfor skulle du også gå med os? Vend tilbage+ og bliv hos kongen, for du er udlænding og er desuden i landflygtighed fra dit hjemsted. 20  Det var i går du kom, og skulle jeg så lade dig flakke om+ sammen med os i dag, så du må rejse, når jeg selv blot rejser derhen hvor jeg nu kan? Vend tilbage, og tag dine brødre med dig tilbage; [og måtte Jehova vise dig]* loyal hengivenhed+ og troskab.“+ 21  Men It′taj svarede kongen og sagde: „Så sandt Jehova lever og så sandt min herre kongen lever:+ På det sted hvor min herre kongen er, uanset om det betyder død eller liv, dér vil din tjener være!“+ 22  Da sagde David til It′taj:+ „Kom og gå over!“ Da gik gittitten It′taj over med alle sine mænd og alle småbørnene som var med ham. 23  Og hele landet græd højlydt+ da alle folkene gik over; og kongen stod i Ke′drons Regnflodsdal+ mens alle folkene gik over i retning af vejen mod ørkenen.* 24  Og se, også Za′dok+ var der, og med ham alle levitterne,+ bærende+ på den [sande] Guds pagts ark.+ Og de satte den [sande] Guds ark ned ved siden af Eb′jatar*+ indtil alle folkene var færdige med at gå over fra byen. 25  Kongen sagde imidlertid til Za′dok: „Bring den [sande] Guds ark+ tilbage til byen.+ Hvis jeg finder yndest i Jehovas øjne, vil han lade mig komme tilbage og lade mig se den og dens bosted.+ 26  Men hvis han siger således: ’Jeg har ikke behag i dig,’ så er jeg her — han kan gøre med mig som det synes godt i hans øjne.“+ 27  Og kongen sagde videre til præsten Za′dok: „Du er seer,+ ikke sandt? Vend tilbage til byen i fred, og din søn Ahi′ma’az og Eb′jatars søn Jo′natan,+ jeres to sønner, sammen med jer. 28  Se, jeg vil tøve ved vadestederne* i ørkenen indtil der kommer et ord fra jer til min underretning.“+ 29  Za′dok og Eb′jatar bragte da den [sande] Guds ark tilbage til Jerusalem og blev* dér. 30  Og David gik op ad Oliebjergets+ skråning idet han græd mens han gik op, med hovedet tildækket+ og gående på bare fødder. Og alle folkene som var med ham tildækkede hver især deres hoved og gik grædende opefter.+ 31  Og man fortalte David at Akito′fel var blandt dem der havde sammensvoret sig+ med Ab′salom,+ så David sagde:+ „Jehova,+ gør dog Akito′fels råd tåbeligt!“+ 32  Da David nu kom til toppen hvor man* plejede at bøje sig for Gud, se, da kom arkitten+ Hu′sjaj+ ham i møde med sønderreven kjortel og jord på hovedet.+ 33  Men David sagde til ham: „Hvis du drog over sammen med mig, ville du bare være en byrde for mig.+ 34  Men hvis du vender tilbage til byen og siger til Ab′salom: ’Jeg vil være din tjener, konge. Jeg var nok din faders tjener førhen, men nu er jeg din tjener,’+ så kan du modvirke+ Akito′fels råd for mig. 35  Er præsterne Za′dok og Eb′jatar ikke dér sammen med dig?+ Og hvert ord som du hører fra kongens hus, skal du fortælle præsterne Za′dok og Eb′jatar.+ 36  Se, de har deres to sønner hos sig dér, Za′doks [søn] Ahi′ma’az+ og Eb′jatars [søn] Jo′natan,+ og ved dem skal I sende bud til mig om hvert ord I hører.“ 37  Hu′sjaj, Davids ven,+ gik da ind i byen; og Ab′salom+ kom til Jerusalem.

Fodnoter

„fyrre års“, MLXXVgc; LXXLagardeSyVg: „fire års“. Måske 40 år fra Davids salvelse. Jf. 1Sa 16:13.
El.: „i deres uskyld (uangribelighed)“.
„sendte . . . bud efter“, M; LXX: „sendte . . . bud og tilkaldte“.
Betyder „det fjerne hus“.
Ordr.: „som var kommet ved hans fødder“; „hans“ henviser til Ittaj, nævnt i v. 19.
„og måtte Jehova vise dig“, i overensstemmelse med LXX; mangler i M.
Måske: „kongen stod i Kedrons Regnflodsdal mens alle folkene gik over foran ham ad vejen til oliventræet i ørkenen“, LXXLukian.
„ved siden af Ebjatar“, ved en tekstrettelse; M: „og Ebjatar gik op“.
„ved vadestederne“, M; MmargenLXXSy(sing.)Vg.: „på sletterne“.
„og (de) blev“, MSyVg; LXX: „og den blev“.
El.: „han“.