Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 11:1-27

11  Næste forår,*+ ved den tid kongerne drager ud,+ sendte David Jo′ab af sted, og sine tjenere sammen med ham, og hele Israel, så de hærgede+ Am′mons sønner og belejrede Rab′ba,+ mens David blev i Jerusalem.  Engang ved aftenstid, da David rejste sig fra sin seng og gik omkring på taget+ af kongens hus, så+ han fra taget en kvinde bade sig,* og kvinden havde et meget smukt udseende.+  Da sendte David bud og forhørte sig om kvinden,+ og man sagde: „Er det ikke Bat′seba,+ E′liams*+ datter, hetitten+ U′rias’+ hustru?“  Derpå sendte David sendebud af sted og hentede hende.+ Hun kom da til ham+ og han lå hos hende,+ og hun var ved at hellige sig efter sin urenhed.+ Siden vendte hun tilbage til sit hus.  Kvinden blev nu gravid og sendte bud og fortalte David det og sagde: „Jeg er blevet gravid.“  David sendte da bud til Jo′ab og sagde: „Send mig hetitten U′rias!“ Så sendte Jo′ab U′rias til David.  Da U′rias kom ind til ham, spurgte David ham hvordan det gik med Jo′ab og hvordan det gik med folkene og hvordan det gik med krigen.  Derpå sagde David til U′rias: „Gå ned til dit hus og vask dine fødder.“+ U′rias gik da ud af kongens hus, og kongens foræring* blev bragt ud efter ham.  Men U′rias lagde sig ved indgangen til kongens hus sammen med alle sin herres tjenere og gik ikke ned til sit eget hus. 10  Det fortalte man nu David idet man sagde: „U′rias er ikke gået ned til sit hus.“ Da sagde David til U′rias: „Er du ikke kommet hjem fra rejse? Hvorfor går du ikke ned til dit hus?“ 11  U′rias sagde da til David: „Arken+ og Israel og Juda bor i hytter, og min herre Jo′ab og min herres tjenere+ ligger lejret på åben mark; skulle jeg så gå ind i mit hus og spise og drikke og ligge hos min hustru?+ Så sandt du lever, og så sandt din sjæl lever,+ vil jeg ikke gøre dette!“ 12  Så sagde David til U′rias: „Bliv i dag med, og i morgen vil jeg sende dig af sted.“ U′rias blev derfor i Jerusalem den dag og dagen efter. 13  David indbød ham nu, og han spiste sammen med ham og drak; og han drak ham fuld.+ Alligevel gik han om aftenen ud og lagde sig på sin seng hos sin herres tjenere og gik ikke ned til sit hus. 14  Om morgenen skrev David så et brev+ til Jo′ab og sendte det af sted ved U′rias, 15  og i brevet skrev han:+ „Anbring U′rias over for de hårdeste udfald;+ træk jer så tilbage fra ham, så han bliver ramt og dør.“+ 16  Mens Jo′ab holdt byen bevogtet, satte han derfor U′rias på et sted hvor han vidste at der var dygtige mænd.+ 17  Og da mændene i byen rykkede ud og kæmpede mod Jo′ab, faldt nogle af folkene, af Davids tjenere, og også hetitten U′rias døde.+ 18  Derpå sendte Jo′ab bud og fortalte David om alle tildragelser i krigen, 19  og han gav sendebudet følgende påbud: „Så snart du er færdig med at tale til kongen om alle krigens tildragelser, 20  og hvis kongens forbitrelse stiger og han siger til dig: ’Hvorfor kom I så nær til byen for at kæmpe? Vidste I ikke at de ville skyde oppe fra muren? 21  Hvem slog Abime′lek,+ Jerubbe′sjets*+ søn ihjel? Var det ikke en kvinde som oppe fra muren kastede overstenen fra en håndmølle ned på ham,+ så han døde ved Te′bez?+ Hvorfor kom I så nær til muren?’ så skal du sige: ’Også din tjener hetitten U′rias døde.’“+ 22  Da tog sendebudet af sted og kom og fortalte David alt det som Jo′ab havde sendt ham [for at sige]. 23  Og sendebudet sagde til David: „Mændene fik overtaget over os, og de rykkede ud imod os på marken, men vi trængte dem tilbage til portindgangen. 24  Da skød skytterne oppe fra muren+ på dine tjenere, så nogle af kongens tjenere døde, og også din tjener hetitten U′rias døde.“+ 25  Da sagde David til sendebudet: „Sådan skal du sige til Jo′ab: ’Tag dig ikke dette for nær; sværdet fortærer+ jo den ene såvel som den anden. Forstærk din kamp mod byen og riv den ned.’+ Ja, sæt mod i ham!“ 26  Da U′rias’ hustru hørte at hendes mand U′rias var død, holdt hun klage+ over sin ægtemand.*+ 27  Da sørgetiden+ var forbi, sendte David bud og hentede hende hjem til sit hus, og hun blev hans hustru.+ Siden fødte hun ham en søn. Men det som David havde gjort, var ondt+ i Jehovas øjne.+

Fodnoter

Ordr.: „Og det skete ved årets tilbagevenden, (. . ., at David sendte)“.
El.: „så han en kvinde bade sig på taget“.
„Ammiels“ i 1Kr 3:5.
El.: „kongens portion“, dvs. det kongen som vært sendte til æresgæsten. Jf. 1Mo 43:34.
„Jerubbesjets“, MVg; LXX: „Jerubba’als“; Dom 6:32; 7:1; 9:1, 16, 24, 28: „Jerubba’al“.
„sin ægtemand“. El.: „sin ejer“. Hebr.: ba‛lah′. Se 1Mo 20:3; 5Mo 24:1, 4.