Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Samuel 1:1-27

1  Efter Sauls død, da David var kommet tilbage efter at have slået amalekitterne,*+ blev David i Zik′lag+ to dage.  Og på den tredje dag, se, da kom en mand+ fra lejren, fra Saul, med sønderrevne klæder+ og jord på hovedet,+ og da han kom hen til David faldt han til jorden+ og kastede sig ned.  David sagde nu til ham: „Hvor kommer du fra?“ Og han sagde til ham: „Jeg er undsluppet fra Israels lejr.“  David sagde da videre til ham: „Hvad er der sket? Fortæl mig det.“ Hertil sagde han: „Folkene er flygtet fra kampen, og desuden er mange af folkene faldet og er døde,+ ja, også Saul+ og hans søn Jo′natan+ er døde.“  Da sagde David til den unge mand som fortalte ham det: „Hvordan ved du at Saul er død, og hans søn Jo′natan?“+  Hertil sagde den unge mand som fortalte ham det: „Jeg var tilfældigvis på Gilbo′as Bjerg,+ og dér var Saul, som støttede sig til sit spyd.+ Og se, vognstyrerne* og mændene i rytteriet havde indhentet ham.+  Da han vendte sig om og så mig, råbte han til mig, og jeg sagde: ’Her er jeg.’  Han sagde da til mig: ’Hvem er du?’ Og jeg sagde til ham: ’Jeg er amalekit.’+  Han sagde derpå til mig: ’Tag og stil dig over mig og giv mig dødsstødet, for krampen* har grebet mig, og hele min sjæl+ er stadig i mig.’ 10  Så stillede jeg mig over ham og gav ham dødsstødet,+ for jeg vidste at han ikke kunne leve efter at han var faldet. Derpå tog jeg diademet+ som han havde på hovedet, og armbåndet som han havde på armen, og dem bringer jeg her til min herre.“ 11  Da greb David fat i sine klæder og sønderrev dem,+ og det gjorde mændene som var hos ham også. 12  Og de holdt klage og græd+ og fastede+ indtil aften over Saul og over hans søn Jo′natan og over Jehovas* folk og over Israels hus,+ fordi de var faldet for sværdet. 13  David sagde så til den unge mand som fortalte ham det: „Hvor er du fra?“ hvortil han sagde: „Jeg er søn af en fastboende udlænding, en amalekit.“+ 14  Derpå sagde David til ham: „Hvordan kan det være at du ikke frygtede+ for at række din hånd ud for at dræbe Jehovas salvede?“*+ 15  David kaldte så på en af de unge mænd og sagde: „Træd hen [og] stød ham ned!“ Han slog ham da ihjel, og således døde han.+ 16  Derpå sagde David til ham: „Måtte dit blod* komme over dit eget hoved,+ for din mund vidnede imod dig+ da du sagde: ’Jeg gav Jehovas salvede dødsstødet.’“+ 17  David sang da denne klagesang+ over Saul og hans søn Jo′natan,+ 18  og han sagde at man skulle lære Judas sønner+ „Buen“.+ Se, den står skrevet i Ja′sjars* Bog:+ 19  „[Din] pryd, Israel, ligger slagen på højene.+ Ak, de vældige krigere er faldet. 20  Fortæl det ikke i Gat,+ fortæl ikke nyheden i A′skalons gader,+ at filistrenes døtre ikke skal fryde sig, at de uomskårnes døtre ikke skal juble af glæde.+ 21  Gilbo′as bjerge,+ lad der ikke [falde] dug eller regn på jer, og lad der ikke [findes] marker som giver hellige ydelser;*+ for dér blev de vældige krigeres skjold besudlet,* Sauls skjold; der var ingen mere som var salvet med olie.+ 22  Fra slagnes blod, fra vældige krigeres fedt, veg Jo′natans bue ikke tilbage,+ og Sauls sværd vendte ikke om med uforrettet sag.+ 23  Saul og Jo′natan,+ elskelige og kære mens de levede, og i døden skiltes de ikke.+ De var hurtigere end ørne,+ mægtigere end løver.*+ 24  Israels døtre, græd over Saul, som klædte jer i skarlagen med pynt, som hængte guldsmykker på jeres klædning.+ 25  Ak, de vældige krigere er faldet midt under kampen!+ Jo′natan ligger slagen på dine høje.+ 26  Jeg lider på grund af dig, min broder Jo′natan; du var mig meget kær.+ Din kærlighed var mig mere underfuld end kvinders kærlighed.+ 27  Ak, de vældige krigere er faldet,+ og krigens våben gik til grunde!“

Fodnoter

„amalekitterne“, Sy og 5 hebr. mss.; MLXXVg: „Amalek“.
El.: „vognene“.
„svimmelheden“, Sy; ordets betydning på hebr. er usikker.
„Jehovas“, MSyVg; LXX: „Judas“.
salvede“. Hebr.: mesjī′ach; gr.: ton christon′; syr.: lamsjicheh; lat.: chri′stum.
El.: „din blodskyld (på hebr. plur.)“.
El.: „Den Retskafnes“.
„marker med førstegrøde“, LXXVg.
El.: „forkastet med afsky“.
„end løver“. Hebr.: me’arajōth′, afrikanske løver.