Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 7:1-25

7  Da sagde Jehova til Moses: „Se, jeg har gjort dig til Gud* for Farao,+ og din broder Aron skal være din profet.+  Du skal tale alt hvad jeg giver dig påbud om;+ men din broder Aron skal tale til Farao,+ og han skal sende Israels sønner bort fra sit land.+  Og jeg vil lade Faraos hjerte forhærdes,*+ og jeg vil gøre mine tegn og mine mirakler talrige i Ægyptens land.+  Men Farao vil ikke høre på jer,+ så jeg vil lægge min hånd på Ægypten og føre mine hærstyrker,+ mit folk,+ Israels sønner,+ ud af Ægyptens land med store straffedomme.+  Og ægypterne skal vide at jeg er Jehova når jeg udrækker min hånd mod Ægypten,+ og jeg vil føre Israels sønner ud fra dem.“+  Da gjorde Moses og Aron sådan som Jehova havde påbudt dem.+ Sådan gjorde de.+  Og Moses var firs år gammel og Aron var treogfirs år gammel da de talte til Farao.+  Så sagde Jehova til Moses og Aron:  „I tilfælde af at Farao taler til jer og siger: ’I må gøre et mirakel,’+ så skal du sige til Aron: ’Tag din stav+ og kast den ned foran Farao.’ Den vil blive* til en stor slange.“+ 10  Så gik Moses og Aron ind til Farao og gjorde sådan som Jehova havde påbudt. Og Aron kastede sin stav ned foran Farao og hans tjenere og den blev til en stor slange. 11  Da tilkaldte Farao på sin side vismændene og troldmændene;+ og de, Ægyptens magere, gjorde det samme ved hjælp af deres magiske kunster.+ 12  De kastede altså hver sin stav, og de blev til store slanger; men Arons stav slugte deres stave. 13  Dog forhærdedes Faraos hjerte,+ og han hørte ikke på dem, ganske som Jehova havde sagt. 14  Da sagde Jehova til Moses: „Faraos hjerte er upåvirkeligt.*+ Han vægrer sig ved at sende folket bort.+ 15  Gå til Farao i morgen tidlig. Se! Han er på vej ud til vandet!+ Og du skal stille dig op for at møde ham+ ved Nilens bred, og staven som forvandledes til en slange skal du tage i hånden.+ 16  Og du skal sige til ham: ’Jehova, hebræernes Gud, har sendt mig til dig,+ idet han siger: „Send mit folk bort så det kan dyrke* mig i ørkenen,“+ men se, du har ikke adlydt endnu. 17  Således har Jehova sagt:+ „Heraf vil du vide at jeg er Jehova.+ Se, med staven som jeg har i hånden slår jeg på vandet som er i Nilen,+ og det skal forvandles til blod.+ 18  Og fiskene som er i Nilen vil dø,+ og Nilen skal komme til at stinke,+ og ægypterne vil ikke kunne døje at drikke vandet fra Nilen.“’“+ 19  Derpå sagde Jehova til Moses: „Sig til Aron: ’Tag din stav og ræk din hånd+ ud over ægypternes vande, over deres floder, over deres Nilkanaler og over deres rørbevoksede damme+ og over alle deres opdæmmede vande,* så de kan blive til blod.’ Og der skal være blod i hele Ægyptens land og i trækarrene og i stenkarrene.“ 20  Straks gjorde Moses og Aron sådan+ som Jehova havde påbudt,+ og han løftede staven og slog vandet som var i Nilen for Faraos og hans tjeneres øjne,+ og alt vandet som var i Nilen forvandledes til blod.+ 21  Og fiskene som var i Nilen døde,+ og Nilen kom til at stinke; og ægypterne kunne ikke drikke vand fra Nilen;+ og blodet var til sidst i hele Ægyptens land. 22  Ikke desto mindre gjorde Ægyptens magere det samme ved hjælp af deres hemmelige kunster;+ så Faraos hjerte forblev forhærdet,+ og han hørte ikke på dem, ganske som Jehova havde sagt.+ 23  Og Farao vendte sig og gik ind i sit hus, og heller ikke dette fæstede han sit hjerte ved.+ 24  Og alle ægypterne gav sig til at grave rundt om Nilen efter vand at drikke, for de kunne ikke drikke af Nilens vand.+ 25  Og således gik syv dage til ende efter at Jehova havde slået Nilen.

Fodnoter

„Gud“. Hebr.: ’ælohīm′; gr.: theon′; lat.: De′um.
El.: „jeg vil gøre Faraos hjerte hårdt (stædigt)“.
„og den vil blive“, SamLXXSyVg.
Ordr.: „tungt“.
Se 3:12, fdn.
Ordr.: „alle deres vandsamlinger“.