Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 40:1-38

40  Så talte Jehova til Moses og sagde:  „På den første måneds dag,+ på den første i måneden, skal du rejse teltboligen, mødeteltet.+  Og du skal anbringe Vidnesbyrdets ark+ i den og spærre adgangen til arken med forhænget.+  Og du skal bringe bordet+ ind og ordne det der skal anrettes på det, og du skal bringe lampestanderen+ ind og tænde dens lamper.+  Og du skal sætte guldalteret til røgelse+ foran Vidnesbyrdets ark og anbringe afskærmningen for indgangen til teltboligen.+  Og du skal sætte brændofferalteret+ foran indgangen til teltboligen, mødeteltet,  og du skal stille bækkenet mellem mødeteltet og alteret og komme vand i det.+  Og du skal opstille forgården+ hele vejen rundt og sætte afskærmningen+ op for porten til forgården.  Og du skal tage salveolien+ og salve teltboligen og alt hvad der er i den,+ og du skal hellige den og alle dens redskaber, og således bliver den hellig. 10  Og du skal salve brændofferalteret og alle dets redskaber og hellige alteret,+ og således bliver det et højhelligt alter.+ 11  Og du skal salve bækkenet og dets stel og hellige det. 12  Og du skal føre Aron og hans sønner hen til mødeteltets indgang og vaske dem med vand.+ 13  Og du skal give Aron de hellige klæder på+ og salve ham+ og hellige ham, og således skal han virke som præst for mig. 14  Derpå skal du føre hans sønner frem, og du skal give dem lange kjortler på.+ 15  Og du skal salve dem sådan som du salvede deres fader,+ og således skal de virke som præster for mig, og deres salvelse skal til stadighed tjene dem som [tegn på deres] præstedømme til fjerne tider, i denne og kommende generationer.“+ 16  Og Moses gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt ham.+ Sådan gjorde han. 17  Og i den første måned, i det andet år, på den første dag i måneden, blev teltboligen så rejst.+ 18  Da Moses gik i gang med at rejse teltboligen, anbragte han først fodstykkerne,+ hvorpå han opstillede panelrammerne+ og satte tværstængerne+ i og rejste søjlerne.+ 19  Så bredte han teltet+ ud over boligen og lagde teltdækket+ oven på det, sådan som Jehova havde påbudt Moses. 20  Derpå tog han Vidnesbyrdet+ og lagde det i arken+ og anbragte bærestængerne+ på arken og lagde låget+ oven på arken.+ 21  Så førte han arken ind i teltboligen og anbragte forhænget+ til afskærmning og spærrede adgangen til Vidnesbyrdets ark,+ sådan som Jehova havde påbudt Moses. 22  Dernæst satte han bordet+ i mødeteltet, mod nordsiden af teltboligen, uden for forhænget, 23  og han ordnede anretningen af brød+ på det foran Jehova, sådan som Jehova havde påbudt Moses. 24  Så satte han lampestanderen+ i mødeteltet over for bordet, mod sydsiden af teltboligen.* 25  Derpå tændte han lamperne+ foran Jehova, sådan som Jehova havde påbudt Moses. 26  Dernæst stillede han guldalteret+ i mødeteltet, foran forhænget, 27  så han kunne brænde* vellugtende røgelse på det,+ sådan som Jehova havde påbudt Moses. 28  Til sidst anbragte han afskærmningen+ for indgangen til teltboligen. 29  Og han anbragte brændofferalteret+ ved indgangen til teltboligen, mødeteltet, så han kunne ofre brændofferet+ og kornofferet på det, sådan som Jehova havde påbudt Moses. 30  Så anbragte han bækkenet mellem mødeteltet og alteret og kom vand i det til at vaske sig med.+ 31  Og Moses og Aron og hans sønner vaskede deres hænder og fødder ved det. 32  Når de gik ind i mødeteltet og når de trådte hen til alteret, vaskede de sig,+ sådan som Jehova havde påbudt Moses. 33  Til sidst rejste han forgården+ rundt om teltboligen og alteret, og satte afskærmningen op for porten til forgården.+ Således fuldførte Moses arbejdet. 34  Derpå dækkede skyen+ mødeteltet, og Jehovas herlighed fyldte teltboligen. 35  Og Moses kunne ikke gå ind i mødeteltet, fordi skyen+ hvilede over det og Jehovas herlighed fyldte teltboligen.+ 36  Og under hele deres vandring fra lejrplads til lejrplads brød Israels sønner op når skyen løftede sig fra teltboligen.+ 37  Men hvis skyen ikke løftede sig, så brød de ikke op før den dag den løftede sig.+ 38  For Jehovas sky var over teltboligen om dagen, og der var ild i [skyen] om natten, for øjnene af hele Israels hus under hele deres vandring fra lejrplads til lejrplads.+

Fodnoter

Ordr.: „på siden af teltboligen mod Negeb“.
El.: „og han gav sig til at brænde“.