Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 31:1-18

31  Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde:  „Se, jeg kalder herved med navns nævnelse Be′zalel,+ søn af Hurs søn U′ri,+ af Judas stamme.  Og jeg vil fylde ham med Guds ånd: med visdom, forstand og kundskab og med færdighed i al slags kunsthåndværk,+  til at lave udkast, til at arbejde i guld og sølv og kobber+  og med udskæring af sten til indfatning+ og med udskæring af træ, til fremstilling af arbejder af enhver art.+  Og jeg, se, jeg sætter hermed Ahisa′maks søn Oho′liab af Dans stamme hos ham;*+ og enhver som har et víst hjerte, indgiver jeg hermed visdom i hjertet, så de kan lave alt hvad jeg har givet dig påbud om:+  mødeteltet+ og arken+ til Vidnesbyrdet og låget som er på den,+ og alle teltets redskaber,  og bordet og dets redskaber,+ og lampestanderen af rent guld og alle dens redskaber,+ og røgelsesalteret,+  og brændofferalteret og alle dets redskaber,+ og bækkenet og dets stel,+ 10  og de særligt vævede klæder* og de hellige klæder til præsten Aron og hans sønners klæder til [deres] præstetjeneste;+ 11  og salveolien og den vellugtende røgelse til helligdommen.+ Nøjagtig som jeg har påbudt dig, skal de gøre.“* 12  Og Jehova sagde videre til Moses: 13  „Og du, tal til Israels sønner og sig: ’Dog skal I overholde mine sabbatter,+ for sabbatten er et tegn mellem mig og jer i denne og kommende generationer, for at I kan vide at jeg, Jehova, helliger jer.*+ 14  Og I skal overholde sabbatten, for den er hellig for jer.+ Den der vanhelliger den, skal ubetinget lide døden.+ I tilfælde af at nogen udfører arbejde på den, da skal den sjæl udryddes af sit folks midte.+ 15  I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag er det sabbat med fuldstændig hvile.*+ Den er hellig for Jehova. Enhver der udfører arbejde på sabbatsdagen, skal ubetinget lide døden. 16  Og Israels sønner skal overholde sabbatten, så de fejrer sabbatten i denne og kommende generationer. Det er en varig pagt.+ 17  Mellem mig og Israels sønner er den et tegn til fjerne tider,+ for i seks dage frembragte Jehova himmelen og jorden, og på den syvende dag hvilede* han og hentede ny styrke.’“+ 18  Så snart han var færdig med at tale med Moses på Sinaj Bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets to tavler,+ stentavler der var beskrevet med Guds finger.+

Fodnoter

El.: „jeg giver hermed . . . til at være hos ham (ved hans side)“.
El.: „og embedsdragtens klæder“. LXX: „og (Arons) klæder til den offentlige tjeneste“.
El.: „lave [det]“.
El.: „vide at jeg er Jehova som helliger jer“. Se 3Mo 20:8, fdn.
El.: „med højtideligholdelse af sabbatten“.
El.: „ophørte han med at arbejde“. Se 1Mo 2:3, fdn. til „hviler“.