Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 26:1-37

26  Og teltboligen* skal du lave af ti teltduge,+ af fint tvundet linnedgarn og blåt garn og purpurfarvet uld og karmoisinrødt garn.+ Med keruber+ i kunstbroderi skal du lave dem.  Længden af hver teltdug skal være otteogtyve alen, og bredden af hver teltdug fire alen. Alle teltdugene+ har samme mål.  Fem teltduge skal danne en række, den ene føjet til den anden, og fem teltduge en række, den ene føjet til den anden.+  Og du skal lave løkker af blåt garn i kanten af den ene teltdug for enden af rækken; og det samme skal du gøre i kanten af den yderste teltdug ved den anden side af sammenføjningen.+  Du skal lave halvtreds løkker i den ene teltdug, og du skal lave halvtreds løkker for enden af den teltdug som er ved den anden side af sammenføjningen, således at løkkerne sidder over for hinanden.+  Og du skal lave halvtreds kroge af guld og føje teltdugene sammen, den ene til den anden, ved hjælp af krogene, og det skal blive én teltbolig.+  Og du skal lave teltduge af gedehår+ til teltet over teltboligen. Du skal lave elleve teltduge.  Længden af hver teltdug skal være tredive alen,+ og bredden af hver teltdug fire alen. De elleve teltduge har samme mål.  Og du skal føje fem teltduge sammen for sig og seks teltduge sammen for sig,+ og du skal lægge den sjette teltdug dobbelt ved teltets forside. 10  Og du skal lave halvtreds løkker i kanten af den ene teltdug, den yderste i rækken, og halvtreds løkker i kanten af den anden teltdug, den som skal føjes sammen med den. 11  Og du skal lave halvtreds kroge af kobber+ og sætte krogene i løkkerne og føje teltet sammen, og det skal blive ét.+ 12  Og den overskydende af teltdugene er et overhæng. Halvdelen af den overskydende teltdug skal hænge ned over teltboligens bagside. 13  Og den alen på den ene side og den alen på den anden side der er i overskud i teltdugenes længde, skal tjene som et overhæng på teltboligens sider, for at dække det på den ene og den anden side. 14  Og du skal lave et dække til teltet af rødfarvede vædderskind og et dække af sælskind ovenover. 15  Og du skal lave panelrammerne*+ til teltboligen af akacietræ; [de skal være] opretstående. 16  Længden af en panelramme skal være ti alen, og bredden af hver panelramme halvanden alen. 17  Hver panelramme skal have to indbyrdes forbundne tapper. Sådan skal du gøre med alle panelrammerne til teltboligen. 18  Og du skal lave panelrammerne til teltboligen, tyve panelrammer til siden mod Ne′geb, mod syd. 19  Og du skal lave fyrre fodstykker+ af sølv under de tyve panelrammer; to fodstykker under den ene panelramme med dens to tapper, og to fodstykker under den anden panelramme med dens to tapper. 20  Og til den anden side af teltboligen, nordsiden, tyve panelrammer,+ 21  og deres fyrre fodstykker af sølv, to fodstykker under den ene panelramme og to fodstykker under den anden panelramme.+ 22  Og til teltboligens bagside, mod vest, skal du lave seks panelrammer.+ 23  Og du skal lave to panelrammer som hjørnestolper til teltboligen,+ på bagsiden. 24  Og de skal være dobbelte forneden, og sammen skal de være dobbelte op til den øverste ende af hver af dem, til den første ring. Sådan skal det være med dem begge. De skal tjene som to hjørnestolper. 25  Og der skal være otte panelrammer og deres fodstykker af sølv, seksten fodstykker, to fodstykker under den ene panelramme og to fodstykker under den anden panelramme. 26  Og du skal lave tværstænger af akacietræ,+ fem til panelrammerne på den ene side af teltboligen, 27  og fem tværstænger til panelrammerne på den anden side af teltboligen, og fem tværstænger til panelrammerne på den side af teltboligen der er bagsiden, mod vest.+ 28  Og den mellemste tværstang, midt på panelrammerne, skal nå fra den ene ende til den anden. 29  Og du skal overtrække panelrammerne med guld,+ og deres ringe skal du lave af guld som holdere til tværstængerne; og du skal overtrække tværstængerne med guld. 30  Og du skal rejse teltboligen efter den plan til den som blev vist dig på bjerget.+ 31  Og du skal lave et forhæng+ af blåt garn og purpurfarvet uld og karmoisinrødt garn og fint tvundet linnedgarn. Man skal lave det med keruber,+ i kunstbroderi. 32  Og du skal anbringe det på fire akaciesøjler der er overtrukket med guld og hvis knager er af guld, på fire fodstykker af sølv. 33  Og du skal anbringe forhænget under krogene og bringe Vidnesbyrdets ark+ derind, inden for forhænget; og forhænget skal tjene som en skillevæg for jer mellem Det Hellige+ og Det Allerhelligste.*+ 34  Og du skal anbringe låget på Vidnesbyrdets ark i Det Allerhelligste. 35  Og du skal sætte bordet uden for forhænget, og lampestanderen+ over for bordet, på sydsiden af teltboligen; og bordet skal du anbringe på nordsiden. 36  Og du skal lave en afskærmning+ til teltets indgang, af blåt garn og purpurfarvet uld og karmoisinrødt garn og fint tvundet linnedgarn, i kunstvævning. 37  Og du skal lave fem akaciesøjler til afskærmningen og overtrække dem med guld. Deres knager skal være af guld. Og du skal støbe fem fodstykker af kobber til dem.

Fodnoter

El.: „tabernaklet“, „boligen“.
„panelrammerne“, snarere end „brædderne“, der ville have været af massivt tømmer og derfor vanskelige at håndtere på grund af deres størrelse og vægt.
El.: „Det Højhellige“. Ordr.: „(det) hellig(e, -ste) af de hellige ting“. Hebr.: Qo′dhæsj haqQådhasjīm′.