Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 20:1-26

20  Og Gud fremførte derpå alle disse ord,* idet han sagde:+  „Jeg er Jehova din Gud,*+ som har ført dig ud af Ægyptens land, af trællehuset.+  Du må ikke have andre guder*+ i trods mod mig.*  Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden.+  Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem,*+ for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed,*+ der for fædres misgerning bringer straf over sønner,* over tredje og fjerde generation,* af dem der hader mig,+  men viser loyal hengivenhed mod endog den tusinde generation* af dem der elsker mig og holder mine bud.*+  Du må ikke bruge* Jehova din Guds navn til noget som er uden værdi,*+ for Jehova vil ikke lade den ustraffet som bruger hans navn til noget som er uden værdi.+  Husk* på sabbatsdagen idet du holder den hellig.+  I seks dage skal du yde tjeneste* og gøre alt dit arbejde.+ 10  Men den syvende dag er en sabbat* for Jehova din Gud.+ Du må ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du eller din søn eller din datter, din træl eller din trælkvinde eller dit husdyr eller den fastboende udlænding som er hos dig, inden for dine porte.+ 11  For i seks dage frembragte Jehova himmelen og jorden, havet og alt hvad der er i dem,+ og så gav han sig til at hvile* på den syvende dag.+ Det er derfor Jehova velsignede sabbatsdagen og helligede den.*+ 12  Ær din fader og din moder+ for at du kan få en lang række dage på den jord som Jehova din Gud vil give dig.+ 13  Du må ikke myrde.*+ 14  Du må ikke begå ægteskabsbrud.*+ 15  Du må ikke stjæle.*+ 16  Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste.*+ 17  Du må ikke begære* din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru,+ eller hans træl eller hans trælkvinde eller hans okse eller hans æsel eller noget som helst der tilhører din næste.“*+ 18  Hele folket så* [og hørte] altså tordenbragene og lynglimtene og lyden af hornet og det rygende bjerg. Da folket så det, bævede de og blev stående et stykke derfra.+ 19  Og de sagde så til Moses: „Tal du med os, og vi vil høre efter; men lad ikke Gud tale med os for at vi ikke skal dø.“+ 20  Da sagde Moses til folket: „Vær ikke bange, for den [sande] Gud er kommet for at sætte jer på prøve+ og for at frygten for ham stadig kan være for jeres ansigt så I ikke synder.“+ 21  Og folket blev stående et stykke derfra, men Moses trådte nærmere til den mørke skymasse hvor den [sande] Gud var.+ 22  Og Jehova sagde videre til Moses:+ „Dette skal du sige til Israels sønner: ’I har selv set at det var fra himmelen jeg talte med jer.+ 23  I må ikke lave guder* af sølv ved siden af mig, og I må heller ikke lave jer guder af guld.+ 24  Et alter af jord+ skal du lave til mig og ofre dine brændofre og dine fællesskabsofre* på det, dit småkvæg og dit hornkvæg.+ På ethvert sted hvor jeg lader mit navn blive husket, vil jeg komme til dig og velsigne dig.+ 25  Og hvis du laver et alter af sten til mig, må du ikke bygge med tilhuggede sten. I det tilfælde at du svinger din mejsel over [stenen], vanhelliger du den.+ 26  Og du må ikke gå op til mit alter ad trappetrin, for at dine kønsdele* ikke skal blive blottet over det.’

Fodnoter

El.: „bud“.
El.: „Jeg, Jehova, er din Gud“.
„ikke . . . andre guder“. Hebr.: lo’ . . . ’ælohīmʹ ’acherīmʹ; gr.: ouk . . . theoiʹ heʹteroi.
Ordr.: „foran (over for, imod) mit ansigt“.
„eller lade dig forlede til at dyrke dem“. Hebr.: welo’ʹ thå‛åvdhemʹ; gr.: oudeʹ mē latreuʹsēis autoisʹ, „og ikke yde dem hellig tjeneste“. Jf. 3:12, fdn.
El.: „en Gud der er skinsyg (nidkær)“, „en Gud der ikke tåler rivaliseren“. Hebr.: ’El qanna’ʹ; gr.: theosʹ zēlōtēsʹ.
El.: „børn“.
Ordr.: „over de tredje og over de fjerde“, dvs. efterkommerne i 3. og 4. led. Se 1Mo 50:23, fdn.
Ordr.: „mod de tusinde“, dvs. efterkommerne i det 1000. led. Se 5Mo 7:9; Sl 105:8.
Se v. 17, sidste fdn.
El.: „udtale“. Ordr.: „løfte (tage . . . op, bære)“.
El.: „til (på) noget som er usandt (betydningsløst)“.
„Husk“. Hebr.: zakhōrʹ, infinitivus absolutus, der her er brugt som bydemåde.
El.: „skal du arbejde (slide i det)“. Hebr.: ta‛avodhʹ; gr.: ergaiʹ.
Hebr.: sjabbathʹ.
„og så gav han sig til at hvile“. Det hebr. verbum står i imperfektum til angivelse af en fortsat handling el. tilstand. Se Till. 3C.
„og helligede den“. El.: „og gav sig til at hellige den“, „. . . gøre den hellig“. Hebr.: wajeqaddesjeʹhu; lat.: et sanctificaʹvit eʹum.
„Du må ikke myrde“. Hebr.: lo’ tirtsachʹ (af ratsachʹ, „myrde“). Bemærk at det ikke er en form af haragh, „dræbe“, der bruges her. Se 2:14, fdn. til „dræbe mig“.
„Du må ikke begå ægteskabsbrud“. Hebr.: lo’ tin’afʹ.
„Du må ikke stjæle“. Hebr.: lo’ tighnovʹ; gr.: ou kleʹpseis.
El.: „din ven (fælle)“, „dit medmenneske“. LXXVg: „din næste“.
„Du må ikke begære“. Hebr.: lo’ thachmodhʹ. Se 5Mo 5:21, fdn.
Denne inddeling af De Ti Bud, v. 2-17, er den naturlige inddeling. Den stemmer med den jødiske historiker Josefus’ inddeling (1. årh. e.v.t.) i Jødernes Oldtidshistorie (3. bog, kap. V, 5. afsnit) og med den jødiske filosof Filons inddeling (1. årh. e.v.t.), ifølge hvilken v. 3 anføres som det første bud, v. 4-6 som det andet bud, og v. 17, der forbyder alt begær, som det tiende bud. Andre, deriblandt Augustinus (4.-5. årh.), betragter v. 3-6 som ét bud, men deler v. 17 i to bud: det niende mod at begære sin næstes hus og det tiende mod at begære hans levende ejendom. Augustinus støttede sin inddeling på det senere parallelsted i 5Mo 5:6-21, hvor der bruges to forskellige hebr. verber i v. 21 i forbudet mod at begære hvad der tilhører næsten, hvorimod det samme verbum bruges begge gange i 2Mo 20:17. Augustinus’ inddeling blev antaget af den romersk-katolske kirke.
„så“. Her er den talefigur brugt der kaldes et zeugma (græsk for „åg“, „forbindelse“), idet verbet „så“ er forbundet med flere uensartede objekter som egentlig ville kræve to forskellige verber. Det var kun lynglimtene og det rygende bjerg der sås, mens folket hørte tordenbragene og lyden af hornet.
„guder af“. Hebr.: ’æloʹhē; gr.: theousʹ.
El.: „fredsofre“.
Ordr.: „din nøgenhed“, „din blusel“.