Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 2:1-25

2  I mellemtiden gik en mand af Le′vis hus hen og tog en Le′vis datter til ægte.+  Og kvinden blev gravid og fødte en søn. Da hun så hvor godt han så ud, holdt hun ham skjult+ i tre månemåneder.+  Men da hun ikke længere var i stand til at skjule ham,+ tog hun en ark* af papyrus til ham og smurte den med asfalt og beg+ og anbragte barnet i den og satte den mellem sivene+ ved Nilens bred.  Derpå stillede hans søster sig et stykke derfra for at finde ud af hvad man ville gøre med ham.+  Senere kom Faraos datter ned for at bade i Nilen, og hendes piger spadserede imens langs Nilen. Hun fik da øje på arken inde imellem sivene og sendte sin trælkvinde af sted så hun kunne hente den.+  Da hun åbnede den, så hun barnet, og se, drengen græd. Da fik hun medlidenhed med ham,+ skønt hun sagde: „Det er et af hebræernes børn.“  Så sagde hans søster til Faraos datter: „Skal jeg gå hen og kalde på en amme til dig blandt de hebraiske kvinder, så hun kan amme barnet for dig?“  Da sagde Faraos datter til hende: „Gå!“ Straks gik den unge pige hen og kaldte på barnets moder.+  Faraos datter sagde så til hende: „Tag dette barn med dig og am det for mig, og jeg vil selv give dig din løn.“+ Så tog kvinden barnet og ammede det. 10  Og barnet voksede op. Med tiden bragte hun ham til Faraos datter, og han blev som en søn for hende;+ og hun gav ham navnet Moses* og sagde: „Det er fordi jeg har trukket ham op af vandet.“+ 11  Så skete det i de dage, da Moses var blevet voksen, at han gik ud til sine brødre og så på deres byrdefulde arbejde;+ og han fik da øje på en ægypter som slog en hebræer, en af hans brødre.+ 12  Da vendte han sig om til alle sider og så at der ikke var nogen. Derpå slog han ægypteren ihjel og gemte ham i sandet.+ 13  Imidlertid gik han derud den følgende dag, og se, der var to hebraiske mænd som sloges. Så sagde han til ham der havde uret: „Hvorfor slår du din kammerat?“+ 14  Hertil sagde han: „Hvem har sat dig til fyrste og dommer over os?+ Tænker du på at dræbe mig,* sådan som du dræbte ægypteren?“*+ Da blev Moses bange og sagde: „I sandhed, sagen er blevet kendt!“+ 15  Med tiden fik Farao dette at høre og søgte at dræbe Moses;+ men Moses flygtede+ fra Farao for at bosætte sig i* Mid′jans+ land; og han satte sig ved en brønd. 16  Nu havde præsten+ i Mid′jan syv døtre, og som sædvanlig kom de og trak vand op og fyldte renderne for at vande deres faders småkvæg.+ 17  Og som sædvanlig kom hyrderne og drev dem bort. Da rejste Moses sig og kom kvinderne til undsætning* og vandede deres småkvæg.+ 18  Da de nu kom hjem til Re′uel,+ deres fader, udbrød han: „Hvordan kan det være I er kommet så hurtigt hjem i dag?“ 19  Hertil sagde de: „En ægypter+ udfriede os af hyrdernes hånd, ja, han trak oven i købet vand op til os og vandede småkvæget.“ 20  Da sagde han til sine døtre: „Men hvor er han? Hvorfor har I dog ladt manden tilbage? Kald på ham så han kan få noget at spise.“+ 21  Moses viste sig derpå villig til at bo hos manden, og han gav sin datter Zippo′ra+ til Moses. 22  Senere fødte hun en søn, og han gav ham navnet Ger′sjom,*+ for, sagde han: „En fastboende udlænding er jeg blevet i et fremmed land.“+ 23  I løbet af disse mange dage døde så Ægyptens konge,+ men Israels sønner sukkede stadig på grund af trællearbejdet og udstødte klageskrig,+ og deres råb om hjælp steg op til den [sande] Gud på grund af trællearbejdet.+ 24  Og Gud hørte+ deres stønnen,+ og Gud huskede sin pagt med Abraham, Isak og Jakob.+ 25  Gud så da til Israels sønner og Gud var opmærksom [på dem].*

Fodnoter

El.: „kiste“. Hebr.: te′vath.
Betyder „trukket op“, „reddet op af vandet“. Se Josefus, Jødernes Oldtidshistorie, 2. bog, kap. IX, 6. afsnit.
Ordr.: „Taler du om at dræbe mig?“ Hebr.: halhårghe′ni ’attah′ ’omer′?
LXX og Apg 7:28 tilføjer „i går“.
„for at bosætte sig i“, M; Sy: „og han rejste til“.
El.: „og frelste kvinderne“. Ordr.: „og frelste dem (fem.)“. Hebr.: wajjōsji‛an′; første forekomst af verbet „frelse“; her brugt i forbindelse med Moses.
Betyder „en fastboende udlænding dér“.
„Gud var opmærksom“, el. „Gud kendte“, M; Vg: „han lagde mærke til dem“; LXX: „han gav sig til kende for dem“.