Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 19:1-25

19  I den tredje måned efter at Israels sønner var gået ud af Ægyptens land,+ på den samme dag, kom de til Sinaj Ørken.+  De brød altså op fra Reʹfidim+ og kom til Sinaj Ørken og slog lejr i ørkenen;+ og Israel slog lejr dér foran bjerget.+  Og Moses gik op til den [sande] Gud,* og Jehova råbte til ham fra bjerget,+ idet han sagde: „Dette skal du sige til Jakobs hus og meddele Israels sønner:  ’I har selv set hvad jeg gjorde ved ægypterne+ og derpå bar jer på ørnevinger og førte jer til mig.+  Og nu: hvis I nøje vil adlyde*+ min røst og holde min pagt,+ så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene,+ for mig tilhører hele jorden.+  Og I skal blive mig et kongerige af præster og en hellig nation.’+ Det er de ord som du skal fremføre for Israels sønner.“  Så kom Moses og tilkaldte folkets ældste*+ og forelagde dem alle disse ord som Jehova havde givet ham påbud om.+  Derpå svarede hele folket enstemmigt og sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“+ Og Moses bragte straks folkets ord tilbage til Jehova.+  Så sagde Jehova til Moses: „Se! Jeg kommer til dig i en mørk sky,+ for at folket kan høre at jeg taler med dig+ og de også for stedse kan tro på dig.“+ Moses meddelte da Jehova folkets ord. 10  Og Jehova sagde videre til Moses: „Gå til folket, og du skal hellige dem i dag og i morgen, og de skal vaske deres kapper.+ 11  Og de skal være klar til den tredje dag, for på den tredje dag vil Jehova stige ned for øjnene af hele folket på Sinaj Bjerg.+ 12  Og du skal sætte en grænse for folket rundt om, idet du siger: ’Vogt jer for at gå op på bjerget eller at røre ved randen af det. Enhver der rører ved bjerget skal visselig lide døden.+ 13  Ingen hånd må røre ved ham, nej, han skal visselig stenes eller skydes ned. Hvad enten det er et dyr eller et menneske, skal det ikke leve.’+ Når der blæses i vædderhornet,*+ kan de gå op på bjerget.“ 14  Så gik Moses ned fra bjerget til folket, og han gav sig til at hellige folket, og de vaskede deres kapper.+ 15  Og han sagde til folket: „Gør jer klar+ i de tre dage. I mænd må ikke komme en kvinde nær.“+ 16  Og det skete så, da det blev morgen den tredje dag, at der kom torden og lyn+ og en tung sky+ over bjerget og en meget kraftig lyd af et horn,+ så hele folket der var i lejren, skælvede.+ 17  Så førte Moses folket ud af lejren for at det kunne møde den [sande] Gud, og det tog opstilling neden for bjerget.+ 18  Og hele Sinaj Bjerg stod i røg,+ fordi Jehova steg ned på det i ild;+ og røgen fra det blev ved med at stige op som røgen fra en brændovn,+ og hele bjerget skælvede meget.+ 19  Mens lyden af hornet blev kraftigere og kraftigere, gav Moses sig til at tale, og derpå svarede den [sande] Gud ham med en stemme.+ 20  Så steg Jehova ned på Sinaj Bjerg, til toppen af bjerget. Derpå kaldte Jehova Moses op til toppen af bjerget, og Moses gik derop.+ 21  Derpå sagde Jehova til Moses: „Gå ned, advar folket, så det ikke prøver at bryde igennem til Jehova for at se, og mange iblandt dem skal falde.+ 22  Og lad også præsterne, som regelmæssigt træder frem for Jehova, hellige sig,+ for at Jehova ikke skal fare frem imod dem.“+ 23  Da sagde Moses til Jehova: „Folket kan ikke komme op på Sinaj Bjerg, for du har jo allerede selv advaret os og sagt: ’Sæt en grænse om bjerget og gør det helligt.’“*+ 24  Men Jehova sagde til ham: „Gå, stig ned, og kom så herop [igen], du og Aron sammen med dig; men lad ikke præsterne og folket bryde igennem for at komme op til Jehova, for at han ikke skal fare frem imod dem.“+ 25  Så gik Moses ned til folket og sagde det til dem.+

Fodnoter

„den [sande] Gud“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ. Se Till. 1F.
El.: „høre efter“.
Ordr.: „gamle (ældre) mænd“.
vædderhornet“. Hebr.: hajjovelʹ. Se 3Mo 25:10, fdn. til „et jubelår“.
El.: „og du skal hellige det“, „og erklær det for helligt“.