Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 18:1-27

18  Imidlertid hørte Jeʹtro, præsten i Midʹjan, Moses’ svigerfader,*+ om alt hvad Gud havde gjort for Moses og for sit folk Israel, hvordan Jehova havde ført Israel ud af Ægypten.+  Så tog Jeʹtro, Moses’ svigerfader, Moses’ hustru Zippoʹra [med sig], efter at hun var blevet sendt bort,  og hendes to sønner,+ af hvilke den enes navn var Gerʹsjom,*+ „for,“ havde han sagt, „en fastboende udlænding er jeg blevet i et fremmed land;“  og den andens navn var Elieʹzer,*+ „for,“ som han havde sagt, „min faders Gud er min hjælper idet han udfriede mig fra Faraos sværd.“+  Så kom Jeʹtro, Moses’ svigerfader, og hans sønner og hans hustru til Moses i ørkenen hvor han lå lejret, ved den [sande] Guds bjerg.+  Og han lod sige til Moses: „Jeg,* din svigerfader,* Jeʹtro,+ er kommet til dig, og også din hustru og hendes to sønner sammen med hende.“  Straks gik Moses ud for at møde sin svigerfader, og han kastede sig ned og kyssede ham;+ og de gav sig hver især til at spørge den anden om hvordan han havde det. Derpå gik de ind i teltet.  Moses berettede så for sin svigerfader om alt hvad Jehova havde gjort mod Farao og Ægypten for Israels skyld,+ og om alle de besværligheder der var indtruffet for dem undervejs,+ og alligevel havde Jehova udfriet dem.+  Da glædede Jeʹtro sig over alt det gode som Jehova havde gjort for Israel, idet han havde udfriet det* af Ægyptens hånd.+ 10  Og Jeʹtro sagde: „Velsignet være Jehova, som har udfriet jer af Ægyptens hånd og af Faraos hånd, og som har udfriet folket fra [trældom] under Ægyptens hånd.+ 11  Nu ved jeg at Jehova er større end alle de [andre] guder*+ på grund af denne sag hvori de handlede formasteligt imod dem.“* 12  Derpå udtog Jeʹtro, Moses’ svigerfader, et brændoffer og slagtofre til Gud;+ og Aron og alle Israels ældste kom for at holde måltid sammen med Moses’ svigerfader for den [sande] Guds ansigt.+ 13  Det skete så den følgende dag at Moses satte sig som sædvanlig for at tjene som dommer for folket,+ og folket blev stående foran Moses fra morgen til aften. 14  Moses’ svigerfader så da alt hvad han gjorde for folket, og han sagde: „Hvad er det du gør for folket? Hvorfor sidder du alene, mens hele folket tager opstilling foran dig fra morgen til aften?“ 15  Da sagde Moses til sin svigerfader: „Jo, folket bliver ved med at komme til mig for at rådspørge Gud.+ 16  Når der opstår en sag hos dem,+ skal den forelægges mig, og jeg skal dømme parterne imellem og gøre den [sande] Guds forordninger og hans love kendt.“+ 17  Hertil sagde Moses’ svigerfader til ham: „Det er ikke godt, det du gør. 18  Du bliver jo helt slidt op, både du og dette folk som er hos dig, for dette er for stor en byrde for dig.+ Du kan ikke gøre det alene.+ 19  Hør nu efter min røst.+ Jeg vil råde dig, og Gud vil være med dig.+ Du skal selv repræsentere folket over for den [sande] Gud+ og selv forelægge sagerne for den [sande] Gud.+ 20  Og du skal advare dem om hvad forordningerne og lovene siger,+ og gøre den vej de skal vandre ad og det arbejde de skal gøre, kendt for dem.+ 21  Men du bør af hele folket udsøge dygtige mænd,+ som frygter Gud,+ pålidelige* mænd,+ som hader uærlig vinding;+ og dem skal du sætte over dem som øverster* over tusind,*+ øverster over hundrede,* øverster over halvtreds og øverster over ti.*+ 22  Og de skal tjene som dommere for folket til enhver tid; og det skal være sådan at de skal bringe enhver større sag til dig,+ men selv dømme i enhver mindre sag. Gør det således lettere for dig selv, og lad dem bære byrden sammen med dig.+ 23  Hvis du gør dette, og Gud har påbudt dig det, da vil du kunne holde til det, og desuden vil hele dette folk kunne gå til deres eget sted i fred.“+ 24  Da hørte Moses efter sin svigerfaders røst og gjorde alt hvad han havde sagt.+ 25  Og Moses udvalgte dygtige mænd fra hele Israel og gav dem stillinger som overhoveder for folket,+ som øverster over tusind, øverster over hundrede, øverster over halvtreds og øverster over ti. 26  Og de tjente som dommere for folket til enhver tid. En vanskelig sag bragte de til Moses,+ men enhver mindre sag dømte de selv i. 27  Så lod Moses sin svigerfader tage af sted,+ og han begav sig på vej til sit land.

Fodnoter

El.: „hvis svigersøn Moses var“.
Betyder „en fastboende udlænding dér“.
Betyder „min Gud er hjælper“.
„Jeg“, MVg; SamLXXSy: „Se!“
El.: „Jeg, hvis svigersøn du er“.
El.: „som han havde udfriet“.
„de [andre] guder“. Hebr.: ha’ælohīmʹ; gr.: tous theousʹ, begge plur.
„dem“, dvs. israelitterne.
El.: „sandfærdige“, „trofaste“.
„øverster“. Hebr.: sarēʹ (konstruktform af sarīmʹ).
„øverster over tusind“. Gr.: chiliarʹchous, „chiliarker“, „tusindførere“.
„øverster over hundrede“. Lat.: centurioʹnes, „centurioner“, „hundredførere“.
„øverster over ti“. Lat.: decaʹnos, „dekaner“, „anførere for ti“.