Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 17:1-16

17  Så brød hele Israels sønners forsamling op fra Sins Ørken+ og drog fra lejrplads til lejrplads efter Jehovas ordre,*+ og de slog derpå lejr i Re′fidim.+ Men der var intet vand folket kunne drikke.  Og folket yppede kiv med Moses og sagde:+ „Giv os vand så vi kan drikke.“ Men Moses sagde til dem: „Hvorfor ypper I kiv med mig? Hvorfor bliver I ved med at sætte Jehova på prøve?“+  Men folket tørstede efter vand dér, og folket knurrede mod Moses og sagde: „Hvorfor har du dog ført os op fra Ægypten for at lade os og vore sønner og vore* hjorde dø af tørst?“+  Til sidst råbte Moses til Jehova og sagde: „Hvad skal jeg gøre med dette folk? Lidt til, så stener de mig!“+  Da sagde Jehova til Moses: „Gå hen foran folket+ og tag nogle af Israels ældste med dig og din stav som du slog Nilen med.+ Tag den i hånden, og gå så.  Se! Jeg står foran dig dér på klippen ved Ho′reb.* Og du skal slå på klippen, og der skal springe vand ud af den, og folket skal drikke det.“+ Moses gjorde da således for øjnene af Israels ældste.  Og han gav stedet navnet Mas′sa*+ og Me′riba,*+ fordi Israels sønner havde yppet kiv og fordi de havde sat Jehova på prøve+ og sagt: „Er Jehova iblandt os eller ej?“+  Så kom amalekitterne*+ og gik i kamp mod Israel i Re′fidim.+  Da sagde Moses til Josua:*+ „Udvælg os nogle mænd og ryk ud,+ kæmp mod amalekitterne. I morgen stiller jeg mig på toppen af højen, med den [sande] Guds stav i hånden.“+ 10  Så gjorde Josua sådan som Moses havde sagt til ham,+ for at kæmpe mod amalekitterne; og Moses, Aron og Hur+ gik op på toppen af højen. 11  Og det var sådan at når Moses løftede hånden, havde israelitterne overtaget;+ men når han tog hånden ned, havde amalekitterne overtaget. 12  Da Moses’ hænder blev tunge, tog de en sten og lagde under ham, og han satte sig på den; og Aron og Hur holdt hans hænder oppe, den ene fra den ene side, og den anden fra den anden side, så hans hænder forblev i samme stilling* indtil solen gik ned. 13  Således nedkæmpede Josua A′malek og hans folk med sværdets æg.+ 14  Derpå sagde Jehova til Moses: „Skriv dette i bogen så det huskes,+ og fremsæt det i Josuas påhør: ’Jeg vil fuldstændig udslette A′maleks minde under himmelen.’“+ 15  Derpå byggede Moses et alter og gav det navnet Jehova-Nis′si* 16  og sagde: „Fordi en hånd er [udrakt] mod Jahs+ trone,+ har Jehova krig* med A′malek fra generation til generation.“+

Fodnoter

Ordr.: „mund“.
„os . . . vore . . . vore“. Ordr.: „mig . . . mine . . . mine“; det er „folket“ der taler.
„Horeb“. Ikke bjerget hvor De Ti Bud blev givet, men bjerglandet omkring Sinaj Bjerg, også kaldet Sinaj Ørken.
Betyder „prøve“, „prøvelse“.
Betyder „strid“, „kiv“.
El.: „Amalek“ med kollektiv betydning.
El.: „Jehosjua“. Hebr.: Jehōsju′a‛, „Jehova er frelse“; gr.: ’Ιησοῦ (Iēsou′, „Jesus“).
Ordr.: „og hans hænder var fasthed (ubevægelighed)“.
„Jehova-Nissi“. Betyder „Jehova er mit signal (min signalstang)“, idet nissi′ betragtes som afledt af nes, „signal“, „signalstang“; LXX: „Jehova er min tilflugt“, idet nissi′ betragtes som afledt af nus, „flygte (søge tilflugt)“; Vg: „Jehova er min ophøjelse“, idet nissi′ betragtes som afledt af nasas′, „ophøje (løfte op)“.
„For med skjult hånd fører Jehova krig (mod Amalek)“, LXX; Vgc: „For Jehovas trones hånd og Jehovas krig vil være (mod Amalek)“.