Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Mosebog 1:1-22

1  Og dette er navnene* på Israels sønner som kom til Ægypten med Jakob; de kom, hver med sin husstand:+  Ruben,+ Si′meon,+ Le′vi+ og Juda,+  Is′sakar,+ Ze′bulon+ og Benjamin,+  Dan+ og Naf′tali,+ Gad+ og A′ser.+  Og alle de sjæle som var udgået af Jakobs lænd+ udgjorde halvfjerds* sjæle, men Josef var allerede i Ægypten.+  Med tiden døde Josef+ og alle hans brødre og hele den generation.  Men Israels sønner blev frugtbare, og det kom til at vrimle med dem; og de blev fortsat talrigere og mægtigere med en usædvanlig fart, så landet blev fyldt med dem.+  Med tiden fremstod der en ny konge over Ægypten som ikke kendte Josef.+  Og han sagde til sit folk: „Se! Israels sønners folk er talrigere og mægtigere end vi.+ 10  Kom! Lad os handle klogt med dem,*+ for at de ikke skal blive talrigere og det skal vise sig, i tilfælde af at vi kommer i krig,* at de slutter sig til dem der hader os, og vil kæmpe mod os og drage op fra landet.“ 11  Så satte de opsynsmænd for tvangsarbejdet over dem for at undertrykke dem i det byrdefulde arbejde de måtte udføre;+ og de kom til at bygge byer som forrådssteder for Farao, nemlig Pi′tom og Ra’am′ses.+ 12  Men jo mere de undertrykte dem, jo talrigere blev de, og jo mere bredte de sig, så man til sidst nærede dyb rædsel for Israels sønner.+ 13  Så tvang ægypterne med tyranni Israels sønner til at udføre trællearbejde.+ 14  Og de gjorde livet bittert for dem med hårdt trællearbejde med lermørtel+ og teglsten* og med enhver form for trællearbejde på marken,+ ja, enhver form for trællearbejde som de med tyranni tvang dem til at udføre for sig.+ 15  Da sagde Ægyptens konge til de hebraiske jordemødre,+ af hvilke den enes navn var Sjif′ra og den andens navn var Pu′a, 16  ja, han gik så langt som til at sige: „Når I hjælper de hebraiske kvinder til at føde og ser dem på fødestolen, så skal I, hvis det er en søn, sørge for at han dør; men hvis det er en datter, så skal hun leve.“ 17  Men jordemødrene frygtede den [sande] Gud,+ og de gjorde ikke som Ægyptens konge havde sagt til dem,+ men de bevarede drengebørnene i live.+ 18  Så tilkaldte Ægyptens konge jordemødrene og sagde til dem: „Hvorfor har I gjort dette og bevaret drengebørnene i live?“+ 19  Da sagde jordemødrene til Farao: „Fordi de hebraiske kvinder ikke er som de ægyptiske kvinder. Da de er livskraftige, har de allerede født før jordemoderen kommer ind til dem.“ 20  Så handlede Gud vel mod jordemødrene;+ og folket blev stadig mere talrigt og blev efterhånden overmåde mægtigt. 21  Og fordi jordemødrene havde frygtet den [sande] Gud, skænkede han dem med tiden efterkommere.*+ 22  Til sidst gav Farao hele sit folk følgende påbud, idet han sagde: „Enhver nyfødt søn skal I kaste i Nilen, men enhver datter skal I bevare i live.“+

Fodnoter

„Og dette er navnene“. Hebr.: We’el′læh sjemōth′. På hebr. har bogen fået navn efter disse indledende ord; undertiden forkortet til Sjemōth′. I LXXVg kaldes bogen „Exodus“, „Udgang“ (gr.: E′xodos; lat.: Ex′odus).
„halvfjerds“, MVg; LXX: „femoghalvfjerds“. Se 1Mo 46:20, 27, fdn.
Ordr.: „ham“ el. „det“, dvs. det israelitiske folk.
Ordr.: „der indtræffer krig“, M; SamLXXSyVg: „der indtræffer krig for os“. Verbalsuffiks mangler i M.
Dvs. mursten som var soltørrede.
Ordr.: „og han gjorde huse (dvs. husstande, familier) til dem“.