Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Korinther 11:1-33

11  Jeg ville ønske at I ville finde jer i en lille smule ufornuft fra min side.+ Dog, I finder jer jo i mig!  For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds,+ for jeg har personligt lovet jer bort til ægteskab+ med én mand+ for at kunne fremstille jer som en ren+ jomfru for Messias.+  Men jeg er bange for at som slangen forførte Eva+ med sin underfundighed, vil jeres sind også på en eller anden måde fordærves+ [og vendes] bort fra den oprigtighed og renhed som Messias har krav på.+  For det er sådan at hvis der kommer en og forkynder en anden Jesus end ham vi har forkyndt,+ eller I får en anden ånd end den I har fået,+ eller en anden god nyhed+ end den I har taget imod, så finder I jer pænt i det.+  Jeg regner mig nemlig ikke på noget punkt for ringere+ end jeres overmåde store+ apostle.  Men selv om jeg er ulærd i talekunst,+ er jeg det bestemt ikke i kundskab;+ nej, på enhver måde har vi gjort den kendt for jer i alle ting.+  Eller begik jeg en synd ved at ydmyge mig+ for at I kunne ophøjes, da jeg uden omkostninger+ med glæde forkyndte Guds gode nyhed for jer?  Andre menigheder har jeg udplyndret ved at tage imod forplejning* for at kunne tjene jer;+  og da jeg var nærværende hos jer og jeg kom i nød, lå jeg ikke en eneste til byrde,+ for brødrene der kom fra Makedo′nien+ afhjalp rigeligt min mangel. Ja, på enhver måde har jeg holdt mig fra og vil fortsat holde mig fra at ligge jer til byrde.+ 10  Gælder Kristi sandhed+ i mit tilfælde, skal der ikke sættes nogen stopper for denne ros+ til mig i Achai′as egne. 11  Af hvilken grund? Fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved [at det gør jeg].+ 12  Men hvad jeg gør vil jeg fortsat gøre,+ så jeg kan tage grundlaget væk fra dem der ønsker et grundlag for at blive fundet lige med os i den stilling som de roser sig af. 13  Sådanne mennesker er nemlig falske apostle, svigefulde arbejdere,+ der giver sig ud for at være Kristi apostle.+ 14  Og intet under, for Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel.+ 15  Det er derfor intet stort om hans tjenere+ også giver sig ud for at være retfærdigheds tjenere. Men deres endeligt vil komme til at svare til deres gerninger.+ 16  Jeg siger igen: Lad ingen mene at jeg er ufornuftig. Men hvis I gør det alligevel, så accepter mig som var jeg ufornuftig, så jeg også kan rose mig lidt.+ 17  Hvad jeg siger, siger jeg, ikke efter Herrens eksempel, men som i ufornuft, i den sikre forvisning der er særegen for al sådan selvros.+ 18  Da mange roser sig i overensstemmelse med kødet,+ vil jeg også rose mig. 19  For I finder jer gladeligt i de ufornuftige, da I er så fornuftige. 20  Ja, I finder jer i enhver som trælbinder jer,+ enhver som fortærer [hvad I har], enhver som tager [hvad I har], enhver som ophøjer sig over [jer], enhver som slår jer i ansigtet.+ 21  Jeg siger dette til [vor] vanære, som om vor stilling var svag. Men hvad nogen anden end vover sig frem med — jeg taler i ufornuft+ — det vover jeg mig også frem med. 22  Er de hebræere? Jeg er det også.+ Er de israelitter? Jeg er det også. Er de Abrahams afkom? Jeg er det også.+ 23  Er de Kristi tjenere? Jeg svarer som en vanvittig: jeg er det i endnu højere grad,+ med mere slid,+ med mere [tid i] fængsler,+ med slag i overmål, ofte døden nær.+ 24  Af jøder har jeg fem gange fået fyrre slag+ på ét nær, 25  tre gange er jeg blevet slået med stokke,+ én gang er jeg blevet stenet,+ tre gange har jeg lidt skibbrud,+ et døgn har jeg tilbragt i dybet; 26  ofte på rejser, i farer fra floder, i farer fra røvere,+ i farer fra landsmænd,+ i farer fra folk fra nationerne,+ i farer i byen,+ i farer i ørkenen, i farer på havet, i farer blandt falske brødre, 27  i slid og slæb, ofte i søvnløse nætter,+ i sult og tørst,+ ofte i perioder med faste,+ i kulde og nøgenhed. 28  Foruden disse ting udefra er der det som vælter ind over mig fra dag til dag, bekymringen for alle menighederne.+ 29  Hvem er svag,+ uden at jeg er svag? Hvem bringes til snublen og fald, uden at jeg er optændt? 30  Hvis man skal rose sig, vil jeg rose mig+ af det der har at gøre med min svaghed. 31  Herren Jesu Gud og Fader, han som skal lovprises* for evigt, véd at jeg ikke lyver. 32  I Damaskus bevogtede statholderen* under kong Are′tas damaskenernes by for at pågribe mig,+ 33  men gennem et vindue i muren blev jeg firet ned i en kurv+ og undslap hans hænder.

Fodnoter

El.: „proviant (løn)“. Lat.: stipen′dium.
El.: „som er velsignet“.
El.: „etnarken“. Ordr.: „folkeherskeren“. Gr.: ho ethnar′chēs.