Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Korinther 10:1-18

10  Men jeg selv, Paulus, bønfalder jer ved Messias’ mildhed+ og venlighed,*+ jeg som iblandt jer forekommer uanselig,+ men fraværende er modig over for jer.+  Ja, jeg beder om at jeg, når jeg er nærværende, ikke skal træde modigt frem med den tillid hvormed jeg har i tanke at skride dristigt ind+ over for nogle der vurderer os som om vi vandrede efter [hvad vi er i] kødet.  For selv om vi vandrer i kødet,+ fører vi ikke krig* efter [hvad vi er i] kødet.+  Vor krigsførelses våben er nemlig ikke kødelige,+ men mægtige ved Gud+ til nedrivning af fæstningsværker.  Vi nedriver nemlig ræsonnementer og alt hvad der er hovmodigt og rejser sig imod kundskaben om Gud,+ og vi tager enhver tanke til fange for at gøre den lydig mod Messias,  og vi holder os rede til at tildele straf for enhver ulydighed,+ så snart jeres egen lydighed er gennemført.+  I ser på tingene efter deres ydre.+ Hvis nogen har den tillid til sig selv at han tilhører Kristus, så lad ham vurdere dette igen ud fra sig selv, at ligesom han tilhører Kristus, således gør vi det også.+  For selv om jeg skulle rose+ mig en smule for meget af den myndighed som Herren har givet os til at bygge op og ikke til at rive ned hos jer,+ vil jeg ikke blive gjort til skamme,  for at det ikke skal se ud som om jeg vil skræmme jer ved [mine] breve. 10  Man siger jo: „[Hans] breve er vægtige og magtfulde, men [hans] personlige nærværelse* er svag+ og [hans] tale ikke værd at regne med.“+ 11  Lad den [der siger sådan] tage dette i betragtning: at som vi er i ord gennem breve når vi er fraværende, sådan vil vi også være i handling når vi er nærværende.+ 12  Vi vover nemlig ikke at regne os selv med til eller at sammenligne os selv med nogen af dem som anbefaler sig selv.+ Når de måler sig med sig selv og sammenligner sig med sig selv, har de jo ingen forstand.+ 13  Vi for vor del vil ikke rose os ud over vore anviste grænser,+ men i overensstemmelse med grænsen for det distrikt som Gud har tildelt os efter mål, idet han har ladet det nå helt ud til jer.+ 14  Nej, vi har ikke strakt os for langt, som om vi ikke var nået ud til jer, for vi var de første der kom helt til jer og forkyndte den gode nyhed om Messias.+ 15  Nej, vi roser os ikke ud over vore anviste grænser af noget en anden har slidt med,+ men vi har det håb at når jeres tro vokser,+ vil vi få en større status iblandt jer med hensyn til vort distrikt.+ Så vil vi brede os endnu mere 16  og forkynde den gode nyhed i landene på den anden side af jer,+ for at vi ikke skal rose os af [noget i] en andens distrikt, hvor tingene allerede er forberedt. 17  „Men lad den der roser sig, rose sig af Jehova.“*+ 18  For det er ikke den der anbefaler sig selv der er godkendt,+ men den som Jehova*+ anbefaler.+

Fodnoter

El.: „rimelighed“. Ordr.: „eftergivenhed“. Gr.: epieiki′as; lat.: mode′stiam.
„fører vi ikke krig“. Ordr.: „gør vi ikke krigstjeneste“. Gr.: ou . . . strateuo′metha; lat.: non . . . milita′mus.
Se Till. 5B.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.