Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 9:1-37

9  Og profeten Elisa kaldte på en af profetsønnerne+ og sagde til ham: „Spænd et bælte om hofterne+ og tag denne olieflaske*+ med dig og gå til Raʹmot-Giʹlead.+  Når du er kommet derhen, skal du opsøge Jeʹhu,+ en søn af Joʹsafat, Nimʹsjis søn, dér. Og du skal gå ind og lade ham rejse sig blandt sine brødre og tage ham med ind i det allerinderste kammer.+  Og du skal tage olieflasken og hælde [olien] ud over hans hoved+ og sige: ’Således har Jehova sagt: „Jeg salver+ dig hermed til konge+ over Israel.“’ Og du skal åbne døren og flygte, og du må ikke vente.“  Så begav den unge mand, profetens medhjælper, sig til Raʹmot-Giʹlead.  Da han ankom, se, da sad øversterne for kampstyrken der. Han sagde nu: „Jeg har et ord til dig,+ øverste.“ Hertil sagde Jeʹhu: „Til hvem af alle os?“ Han sagde da: „Til dig, øverste!“  Han rejste sig så og gik ind i huset; han hældte derpå olien ud over hans hoved og sagde til ham: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Jeg salver dig hermed til konge+ over Jehovas folk,+ Israel.  Og du skal slå din herre Aʹkabs hus ihjel, og jeg vil hævne+ mine tjenere profeternes blod* og alle Jehovas tjeneres blod på Jeʹsabel.+  Og hele Aʹkabs hus skal gå til grunde; og jeg vil udrydde enhver af Aʹkabs [slægt]+ som lader vandet op ad en mur,*+ både den hjælpeløse og den uduelige*+ i Israel.  Og jeg vil lade Aʹkabs hus blive ligesom Jeroʹboams,+ Neʹbats søns, hus og som Baʹsjas,+ Ahiʹjas søns, hus. 10  Og Jeʹsabel skal hundene æde+ på Jizʹre’els jordlod uden at nogen begraver hende.’“ Derpå åbnede han døren og flygtede.+ 11  Da Jeʹhu var kommet ud til sin herres tjenere, sagde de til ham: „Er alt som det skal være?+ Hvorfor kom den vanvittige+ mand til dig?“ Han sagde da til dem: „I kender jo den mand og hans snak.“ 12  Men de sagde: „Løgn! Fortæl os det nu!“ Da sagde han: „Sådan, ja sådan sagde han til mig: ’Således har Jehova sagt: „Jeg salver dig hermed til konge over Israel.“’“+ 13  Da skyndte de sig at tage hver sin klædning+ og lægge den under ham på selve trinnene. Derpå blæste de i hornet+ og sagde: „Jeʹhu er blevet konge!“+ 14  Således dannede Jeʹhu,+ en søn af Joʹsafat, Nimʹsjis søn,+ en sammensværgelse+ mod Joʹram.* Og Joʹram havde holdt vagt ved Raʹmot-Giʹlead,+ han og hele Israel, på grund af kong Haʹzael+ af Aʹram. 15  Men kong Joʹram+ var vendt tilbage for at blive helbredt i Jizʹre’el+ for de sår som aramæerne havde tilføjet ham da han kæmpede mod kong Haʹzael af Aʹram.+ Jeʹhu sagde nu: „Hvis jeres sjæle synes,*+ lad da ingen slippe ud af byen og gå hen og fortælle det i Jizʹre’el.“ 16  Derpå kørte Jeʹhu af sted og tog til Jizʹre’el, for Joʹram lå dér, og kong Ahazʹja*+ af Juda var kommet ned for at se til Joʹram. 17  Og vægteren+ stod på tårnet+ i Jizʹre’el,+ og da han så Jeʹhus vældige flok komme, sagde han: „Jeg ser en vældig flok.“ Joʹram sagde da: „Tag en rytter og send ham af sted for at møde dem, og lad ham sige: ’Er der fred?’“+ 18  En rytter til hest tog da af sted for at møde ham, og han sagde: „Således har kongen sagt: ’Er der fred?’“ Men Jeʹhu sagde: „Hvad har du med ’fred’ at gøre?*+ Vend om, følg mig!“ Vægteren+ fortalte det nu idet han sagde: „Sendebudet kom hen til dem, men han vendte ikke tilbage.“ 19  Han sendte så en anden rytter til hest af sted, og da han kom hen til dem, sagde han: „Således har kongen sagt: ’Er der fred?’“ Men Jeʹhu sagde: „Hvad har du med ’fred’ at gøre?+ Vend om, følg mig!“ 20  Vægteren fortalte det nu idet han sagde: „Han kom hen til dem, men han vendte ikke tilbage; og måden at køre på ligner Jeʹhus,+ Nimʹsjis sønnesøns,*+ måde at køre på, for han kører som en vanvittig.“+ 21  Da sagde Joʹram: „Spænd for!“+ Så spændte man for hans stridsvogn, hvorpå kong Joʹram af Israel og kong Ahazʹja+ af Juda kørte ud, hver i sin stridsvogn. De kørte så ud for at møde Jeʹhu og nåede frem til ham på jizre’elitten Naʹbots+ jordlod. 22  Så snart Joʹram så Jeʹhu, sagde han: „Er der fred, Jeʹhu?“ Men han sagde: „Hvordan kan der være fred+ så længe din moder Jeʹsabels utugt+ og mange trolddomskunster+ fortsætter?“ 23  Da vendte Joʹram [vognen] for at flygte, idet han sagde til Ahazʹja: „Svig,+ Ahazʹja!“ 24  Men Jeʹhu tog en bue+ i hånden og ramte Joʹram mellem armene, så pilen gik ud gennem hans hjerte, og han faldt sammen i sin vogn.+ 25  [Jeʹhu] sagde nu til sin adjudant+ Bidʹkar:* „Løft ham op; kast ham hen på jizre’elitten Naʹbots marklod,+ for husk: Jeg og du kørte sammen* bag hans fader Aʹkab dengang Jehova forkyndte dette budskab+ imod ham: 26  ’„Sandelig, i går så jeg Naʹbots blod+ og hans sønners blod,“+ lyder Jehovas udsagn, „og jeg vil gengælde+ dig det på denne jordlod,“ lyder Jehovas udsagn.’ Så løft ham nu op og kast ham på jordlodden i overensstemmelse med Jehovas ord.“+ 27  Og kong Ahazʹja+ af Juda så det og flygtede ad vejen mod havehuset.+ (Siden* satte Jeʹhu efter ham, idet han sagde: „Også ham! Hug ham ned!“ Så ramte de ham* i vognen på vejen op til Gur, som ligger ved Jibʹleam.+ Og han flygtede videre til Megidʹdo+ og døde dér.+ 28  Hans tjenere kørte ham derpå til Jerusalem og begravede ham i hans grav hos hans forfædre i Davidsbyen.+ 29  Og det var i Aʹkabs søn Joʹrams+ ellevte år at Ahazʹja+ var blevet konge over Juda.) 30  Så kom Jeʹhu til Jizʹre’el,+ og Jeʹsabel+ hørte det. Hun kom da sort øjensminke+ på sine øjne og pyntede sit hoved+ og så ned fra vinduet.+ 31  Og Jeʹhu kom ind gennem porten. Da sagde hun: „Gik det godt med Zimʹri,+ som dræbte sin herre?“ 32  Han løftede da sit ansigt mod vinduet og sagde: „Hvem er med mig? Hvem?“+ Da to-tre hoffolk+ så ned på ham, 33  sagde han: „Kast hende ned!“+ Så kastede de hende ned, og noget af hendes blod sprøjtede op på muren og på hestene, og han trampede+ på hende. 34  Så gik han ind og spiste og drak, hvorpå han sagde: „Tag jer lige af hende, den forbandede,+ og begrav hende; hun var trods alt en kongedatter.“+ 35  De gik da hen for at begrave hende, men de fandt ikke andet af hende end hovedskallen og fødderne og håndfladerne.+ 36  Da de kom tilbage og fortalte ham det, sagde han: „Det er det ord som Jehova udtalte ved+ sin tjener tisjbitten Elias:* ’På Jizʹre’els jordlod skal hundene æde Jeʹsabels kød.+ 37  Og Jeʹsabels lig skal blive som gødning+ på marken på Jizʹre’els jordlod, så ingen kan sige: „Dette er Jeʹsabel.“’“+

Fodnoter

El.: „lille oliekrukke“, en lertøjskrukke el. -kande.
På hebr. plur.
„som lader vandet op ad en mur“. Et hebr. idiom for „en mand“.
Ordr.: „en som er holdt tilbage og en som er løsladt“. Se 5Mo 32:36, fdn. til „. . . og en uduelig“.
Hebr.: Jōramʹ, som i 8:16.
Ordr.: „Hvis jeres sjæl er der“.
Hebr.: ’Achazjahʹ. Jf. 1Kg 22:40, fdn.
Ordr.: „Hvad [er der] til dig og til fred?“ Se Till. 7B.
Ordr.: „søns“.
„Bidkar“, M; Sy: „Bendeker“.
El.: „red side om side“.
„Så ramte de ham“, SyVgc; mangler i M.
Hebr.: ’Elījaʹhu. Se 1:13, fdn.