Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 25:1-30

25  Det skete så i hans niende+ regeringsår, i den tiende måned, på den tiende+ dag i måneden, at Nebukadneʹzar,+ Babylons konge, kom+ imod Jerusalem, han og hele hans kampstyrke, og lejrede sig imod det og byggede en belejringsmur imod det hele vejen rundt.+  Byen kom således under belejring indtil kong Zedekiʹas’ ellevte år.  På den niende+ dag i den [fjerde] måned,* da hungersnøden+ var streng i byen og der ikke var brød+ til landets folk,  blev [forsvaret om] byen gennembrudt;+ og alle stridsmændene [flygtede]* om natten ad vejen gennem porten mellem de to mure som er ved kongens have,+ mens kaldæerne+ [lå lejret] mod byen hele vejen rundt; og [kongen]* drog af sted+ i retning af Aʹraba.+  En kaldæisk kampstyrke+ satte da efter kongen og indhentede ham+ på Jerikos ørkensletter;+ og hele hans kampstyrke spredtes [og skiltes] fra ham.  Så greb de kongen+ og førte ham op til Babylons konge i Ribʹla,+ så de kunne afsige dom over ham.  Og de dræbte Zedekiʹas’ sønner for øjnene af ham,+ og Zedekiʹas’ øjne blindede man,+ hvorpå man bandt ham med kobberlænker+ og førte ham til Babylon.+  Og i den femte måned, på den syvende dag i måneden, det vil sige i kong Nebukadneʹzars, Babylons konges, nittende+ år, kom Neʹbuzar-Aʹdan,+ øversten for livvagten, Babylons konges tjener, til Jerusalem.+  Han brændte da Jehovas hus+ og kongens hus+ og alle Jerusalems huse;+ ja, hver stormands hus* brændte han med ild.+ 10  Og hele den kaldæiske kampstyrke der var med øversten for livvagten, nedbrød Jerusalems mure, hele vejen rundt.+ 11  Og resten af folket+ som var tilbage i byen, og overløberne* som var løbet over* til Babylons konge, og resten af folkemængden førte Neʹbuzar-Aʹdan, øversten for livvagten, i landflygtighed.+ 12  Men øversten for livvagten lod nogle af de ringestillede+ i landet blive tilbage som vinavlere og markarbejdere.+ 13  Og kobbersøjlerne+ som var i Jehovas hus, og vognene+ og kobberhavet+ som var i Jehovas hus, slog kaldæerne i stykker, og kobberet fra dem bragte de til Babylon.+ 14  Og spandene og skovlene og lyseslukkerne og bægrene og alle kobberredskaberne+ som man plejede at forrette tjeneste med, tog de. 15  Og ildbækkenerne og skålene som var af ægte guld+ og dem der var af ægte sølv+ tog øversten for livvagten. 16  Med hensyn til de to søjler, det ene hav og vognene som Salomon havde lavet til Jehovas hus, var det ikke muligt at veje kobberet fra alle disse ting.+ 17  Hver søjle var atten alen+ høj, og søjlehovedet+ på dem var af kobber, og søjlehovedet var tre* alen højt; og netværket og granatæblerne+ på søjlehovedet hele vejen rundt var alt sammen af kobber; og den anden søjle havde de samme [ornamenter] som disse på netværket. 18  Øversten for livvagten tog endvidere Seraʹja,+ den overordnede præst,* og Zefanʹja,*+ andenpræsten, og de tre dørvogtere,+ 19  og fra byen tog han en hofmand, nemlig ham som var sat over stridsmændene, og fem af de mænd som havde haft adgang til kongen* [og] som fandtes i byen, og sekretæren for hærføreren, ham som udskrev landets folk, og tres mænd af landets folk som fandtes i byen;+ 20  Neʹbuzar-Aʹdan,+ øversten for livvagten, tog altså disse+ og førte dem til Babylons konge i Ribʹla.+ 21  Og Babylons konge huggede dem ned+ og lod dem dø i Ribʹla i Haʹmats land.+ Således gik Juda i landflygtighed, bort fra sin jord.+ 22  Men over folket+ som var tilbage i Judas land, dem kong Nebukadneʹzar af Babylon havde ladt tilbage, satte han Gedalʹja,*+ Sjaʹfans+ søn Aʹhikams+ søn. 23  Da alle øversterne for kampstyrkerne+ og deres mænd hørte at Babylons konge havde indsat Gedalʹja, kom de til Gedalʹja i Mizʹpa,+ nemlig Jisjʹmael, Netanʹjas søn, og Johaʹnan, Kareʹas søn, og Seraʹja, netofatitten Tanʹhumets søn, og Ja’azanʹja,* ma’akatittens søn, med deres mænd. 24  Gedalʹja svor+ da over for dem og deres mænd og sagde til dem: „Vær ikke bange for [at være] kaldæernes tjenere. Bliv boende i landet og tjen Babylons konge, og det vil gå jer godt.“+ 25  Men i den syvende+ måned kom Jisjʹmael,+ Elisjaʹmas søn Netanʹjas søn, [som var] af kongelig æt, og sammen med ham ti mænd, og huggede Gedalʹja ned+ og lod ham dø; ligeså de jøder og kaldæere som var hos ham i Mizʹpa.+ 26  Derpå brød hele folket op, fra den mindste til den største, sammen med øversterne for kampstyrkerne, og tog til Ægypten,+ for de var blevet bange for kaldæerne.+ 27  Og i det syvogtredivte år af kong Joʹjakin+ af Judas landflygtighed, i den tolvte måned, på den syvogtyvende dag i måneden, opløftede Eʹvil-Meʹrodak,+ Babylons konge, i det år han blev konge, Joʹjakins, Judas konges, hoved,+ så han kunne forlade arresthuset; 28  han talte desuden venligt med ham og satte hans trone højere end de [andre] kongers trone, de som var hos ham i Babylon.+ 29  Og han tog sine fængselsklæder af,+ og han spiste til stadighed [sine] måltider+ hos ham, alle sine levedage. 30  Og med hensyn til hans underhold+ blev et stadigt underhold givet ham af kongen, dag for dag hvad han behøvede,* alle hans levedage.

Fodnoter

„den fjerde måned“ i Jer 52:6; M: „måneden“.
„flygtede“, i overensstemmelse med Sy og Jer 52:7; mangler i M.
„han“, M; Vgc: „Zedekias“; Sy, nogle hebr. mss. og Jer 52:7: „de“.
El.: „hvert stort hus“.
El.: „de frafaldne“, „desertørerne“.
El.: „var deserteret“. Ordr.: „var faldet [fra]“.
„tre“, M; TLagarde: „fem“, som i Jer 52:22.
Ordr.: „hovedpræsten“. Hebr.: kohenʹ haro’sjʹ; LXXVg: „førstepræsten“; Sy: „overpræsten“.
Zefanja betyder „Jehova har skjult (opbevaret)“. Hebr.: Tsefanjaʹhu.
Ordr.: „og fem mænd af dem som ser kongens ansigt“.
Betyder „Jehova er stor“. Hebr.: Gedhaljaʹhu.
Betyder „Jehova lytter (låner øre)“. Hebr.: Ja’azanjaʹhu.
Ordr.: „en dags ord (ting; behov) på dets (dens) dag“.