Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 23:1-37

23  Kongen sendte nu bud, og man samlede alle Judas og Jerusalems ældste hos ham.+  Derpå gik kongen op til Jehovas hus, og alle Judas mænd og alle Jerusalems indbyggere var med ham, og præsterne+ og profeterne og hele folket, fra den mindste til den største,+ og han oplæste+ i deres påhør alle ordene i pagtsbogen+ som man havde fundet i Jehovas hus.+  Og kongen stod ved søjlen,+ og han sluttede pagt+ for Jehovas ansigt om at følge+ Jehova og holde hans bud+ og vidnesbyrd*+ og forskrifter+ af hele [sit] hjerte+ og af hele [sin] sjæl,+ ved at opfylde denne pagts ord som stod skrevet i denne bog.+ Og hele folket sluttede op om pagten.+  Kongen gav derpå ypperstepræsten Hilki′ja+ og underpræsterne og dørvogterne+ befaling om at alle de redskaber som var lavet til Ba′al og den hellige pæl og hele himmelens hær,+ skulle bringes ud af Jehovas tempel, hvorpå han brændte dem uden for Jerusalem på Ke′drons+ terrasser, og støvet fra dem bragte han til Be′tel.+  Og han afsatte afgudspræsterne,* som Judas konger havde indsat til at bringe røgofre på offerhøjene i Judas byer og i Jerusalems omegn, og også dem der bragte røgofre til Ba′al,+ til solen og til månen og til dyrekredsens stjernebilleder og til hele himmelens hær.+  Han bragte desuden den hellige pæl+ ud fra Jehovas hus, ud uden for Jerusalem, til Ke′drons Regnflodsdal og brændte den+ i Ke′drons Regnflodsdal og malede den til støv, hvorpå han kastede støvet fra den hen på det jævne folks begravelsesplads.+  Han rev derpå de huse ned som tilhørte de mandlige tempelprostituerede+ der var i Jehovas hus, hvor kvinderne vævede telthuse til den hellige pæl.  Han hentede endvidere alle præsterne ind fra Judas byer og gjorde offerhøjene hvor præsterne havde bragt røgofre, urene,* fra Ge′ba+ til Be′er-Sje′ba;+ og han nedrev portenes* offerhøje som lå ved Jeho′sjuas, byøverstens, portindgang, til venstre når man kommer ind* gennem byporten.  Kun kom præsterne+ ved offerhøjene ikke op til Jehovas alter i Jerusalem, men spiste usyret+ brød blandt deres brødre. 10  Og han gjorde To′fet,*+ som er i Hin′noms Sønners Dal,*+ urent, således at ingen kunne lade sin søn eller datter gå gennem ilden+ for Mo′lek.+ 11  Han lod desuden hestene som Judas konger havde givet til solen, ophøre med at gå ind til Jehovas hus ved hofmanden Ne′tan-Me′leks spiserum,+ som lå i søjlegangene, og solvognene+ brændte han i ild. 12  Og altrene som var på taget af A′kaz’ tagkammer,+ dem Judas konger havde lavet, og altrene+ som Manas′se havde lavet i de to forgårde til Jehovas* hus, rev kongen ned, hvorpå han knuste dem dér* og kastede deres støv i Ke′drons Regnflodsdal. 13  Og de offerhøje som lå over for+ Jerusalem, til højre* for Ødelæggelsens Bjerg,* dem kong Salomon+ af Israel havde bygget for Astar′te,+ zidoniernes afskyelighed, og for Ke′mosj,+ Mo′abs afskyelighed, og for Mil′kom,+ Am′mons sønners vederstyggelighed, gjorde kongen urene. 14  Og han knuste+ de hellige støtter og huggede de hellige pæle om og fyldte stederne hvor de stod, med menneskeknogler. 15  Også det alter som stod i Be′tel,+ offerhøjen som Jero′boam,+ Ne′bats søn, havde lavet, han som havde fået Israels hus til at synde,+ også det alter og offerhøjen rev han ned. Derpå afbrændte han offerhøjen; han malede [den] til støv* og brændte den hellige pæl. 16  Da Josi′as* vendte sig om, så han gravstederne som var dér på bjerget. Han sendte derfor bud hen og tog knoglerne fra gravene og brændte+ dem på alteret og gjorde det urent, i overensstemmelse med Jehovas* ord+ som den [sande] Guds mand havde forkyndt,+ han som havde forkyndt disse ord. 17  Derpå sagde han: „Hvad er det for en gravsten som jeg ser derovre?“ Mændene i byen sagde da til ham: „Det er den [sande] Guds mands gravsted,+ han som kom fra Juda+ og forkyndte det som du har gjort mod alteret i Be′tel.“+ 18  Da sagde han: „Lad ham ligge.+ Lad ingen forstyrre hans ben.“ Derfor lod de hans knogler være, sammen med knoglerne af den profet+ der var kommet fra Sama′ria. 19  Og alle de offerhøjes huse+ som var i Sama′rias byer+ [og] som Israels konger+ havde lavet som en krænkelse,*+ fjernede Josi′as også, og han gjorde med dem nøjagtig som han havde gjort i Be′tel.+ 20  Han ofrede således alle offerhøjenes præster+ som var dér, på altrene og brændte menneskeknogler på dem.+ Derpå vendte han tilbage til Jerusalem. 21  Kongen gav nu hele folket følgende befaling: „Hold påske+ for Jehova* jeres Gud, sådan som der står skrevet i denne pagtsbog.“+ 22  For en påske som denne havde ikke været holdt siden dommernes dage, dem som havde dømt Israel;+ heller ikke i alle Israels kongers og Judas kongers dage.+ 23  Men i kong Josi′as’ attende år holdt man denne påske for Jehova* i Jerusalem.+ 24  Også åndemedierne+ og de spåkyndige+ og te′rafimstatuetterne*+ og de uhumske guder+ og alle de afskyelige+ ting som man så i Judas land og i Jerusalem, rensede Josi′as ud for at kunne opfylde lovens ord+ der stod skrevet i den bog+ som præsten Hilki′ja havde fundet i Jehovas hus.+ 25  Og før ham havde der ikke været nogen konge som han, der vendte sig+ til Jehova* af hele sit hjerte og af hele sin sjæl+ og af hele sin virkekraft, i overensstemmelse med hele Mose lov; og efter ham fremstod der ingen som han. 26  Dog vendte Jehova* ikke om fra den vældige vredesglød hvormed hans vrede var blusset op mod Juda+ over alle de krænkelser som Manas′se havde fået det til at øve.+ 27  Men Jehova* sagde: „Også Juda+ vil jeg fjerne fra min nærhed,+ ligesom jeg fjernede Israel;+ og jeg vil forkaste denne by, Jerusalem, som jeg har udvalgt, og det hus hvorom jeg har sagt: ’Dér vil mit navn være.’“+ 28  Men resten af Josi′as’ historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie. 29  I hans dage drog Ægyptens konge Farao Ne′ko+ op mod Assyriens* konge ved Eu′fratfloden.+ Kong Josi′as drog da hen for at møde ham,+ men han dræbte+ [Josi′as] ved Megid′do,+ så snart han så ham. 30  Så kørte hans tjenere ham død fra Megid′do og bragte ham til Jerusalem+ og begravede ham i hans grav. Derpå tog landets folk Josi′as’ søn Jeho′ahaz+ og salvede ham og gjorde ham til konge i hans faders sted. 31  Jeho′ahaz+ var treogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i tre måneder i Jerusalem, og hans moders navn var Ha′mutal;+ [hun var] en datter af Jirme′ja fra Lib′na. 32  Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, nøjagtig som hans forfædre havde gjort.+ 33  Så lod Farao Ne′ko+ ham fængsle+ i Rib′la+ i Ha′mats land for at han ikke skulle være konge* i Jerusalem, og pålagde derpå landet en bøde+ på et hundrede talenter* sølv+ og en talent guld.+ 34  Farao Ne′ko gjorde endvidere Josi′as’ søn El′jakim+ til konge i hans fader Josi′as’ sted og ændrede hans navn til Jo′jakim; men Jeho′ahaz tog han og bragte til Ægypten, og dér døde han.+ 35  Og sølvet+ og guldet gav Jo′jakim til Farao; men han satte landet i skat+ for at kunne aflevere sølvet på Faraos befaling. I overensstemmelse med den skat+ der påhvilede hver enkelt, inddrev* han sølvet og guldet fra befolkningen i landet for at give det til Farao Ne′ko. 36  Jo′jakim+ var femogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i elleve år i Jerusalem,+ og hans moders navn var Zebi′da; [hun var] en datter af Peda′ja fra Ru′ma. 37  Han gjorde hvad der var ondt+ i Jehovas øjne, nøjagtig som hans forfædre havde gjort.+

Fodnoter

El.: „formaninger“.
afgudspræsterne“. Hebr.: hakkemarīm′.
„gjorde . . . urene“. Dvs. uegnede som tilbedelsessteder. Jf. v. 10, 13, 16.
Måske: „de bukkelignende dæmoners“, ved en lille korrektion af M. Se KB1,2, s. 926.
„når man (en mand) kommer ind“, LXXLagarde.
„Tofet“, M(hebr.: hatTo′fæth)Vg; første sted hvor dette navn forekommer.
If. M; MmargenLXXSyVg og mange hebr. mss.: „Hinnoms Søns Dal“. Se Till. 4C.
Se Till. 1C, § 7.
„han knuste dem dér“, ved en korrektion af M.
Dvs. syd for, når man stod med ansigtet mod øst.
„Ødelæggelsens Bjerg“. Hebr.: leHar-hamMasjchīth′. Dvs. Oliebjerget, især det sydlige punkt der også kaldes Forargelsens Bjerg.
„det alter rev han ned og han knuste dets sten og malede [dem] til støv“, LXX.
„Josias“. Hebr.: Jo’sjīja′hu, som i 22:1.
Se Till. 1C, § 7.
„som en krænkelse“, M; LXXSyVg: „for at krænke Jehova“.
Se Till. 1C, § 7.
Se Till. 1C, § 7.
„terafimstatuetterne“, MLXX; Sy: „afguderne“; Vg: „afgudsbillederne“. Se 1Mo 31:19, fdn.
Se Till. 1C, § 7.
Se Till. 1C, § 7.
Se Till. 1C, § 7.
„Assyriens“, M; LXXVg: „assyrernes“.
If. MmargenTLXXVg; MSy: „mens han var konge“.
Se Till. 8A.
El.: „opkrævede“. Hebr.: naghas′. Jf. Da 11:20.