Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 21:1-26

21  Manas′se+ var tolv år gammel da han blev konge, og han regerede i femoghalvtreds år i Jerusalem. Og hans moders navn var Hef′ziba.  Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne,+ de samme vederstyggeligheder som de nationer+ Jehova havde drevet bort foran Israels sønner.  Han byggede således igen de offerhøje som hans fader Ezeki′as havde ødelagt,+ og rejste altre for Ba′al og lavede en hellig pæl, sådan som kong A′kab+ af Israel havde gjort, og bøjede sig+ for hele himmelens hær+ og dyrkede* den.+  Og han byggede altre i Jehovas hus,+ hvorom Jehova havde sagt: „Til Jerusalem vil jeg knytte mit navn.“+  Han byggede desuden altre for hele himmelens hær+ i de to forgårde til Jehovas hus.+  Og han lod sin søn gå gennem ilden,+ og han øvede magi+ og tog varsler og ansatte åndemedier+ og spåkyndige.+ Han gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne og krænkede ham således.  Han anbragte endvidere den udskårne hellige pæl+ som han havde lavet, i det hus+ hvorom Jehova havde sagt til David og til hans søn Salomon: „Til dette hus og til Jerusalem, som jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer, vil jeg knytte mit navn evindelig.+  Og jeg vil ikke igen lade Israels fod vandre bort, uden hjemsted, fra den jord som jeg gav deres forfædre,+ forudsat de tager vare på at handle efter alt det jeg gav dem påbud om,+ ja, efter hele den lov som min tjener Moses pålagde dem.“  Men de adlød ikke,+ og Manas′se forledte dem til at handle værre+ end de nationer+ som Jehova havde tilintetgjort foran Israels sønner. 10  Da talte Jehova ved sine tjenere profeterne+ og sagde: 11  „Eftersom kong Manas′se+ af Juda har øvet disse vederstyggeligheder+ — han har handlet værre end alt det amoritterne+ som var før ham gjorde, og med sine uhumske guder har han fået endog Juda til at synde+ —  12  derfor, således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Se, jeg bringer ulykke over Jerusalem+ og Juda, så det vil ringe for begge ører af enhver som hører derom.+ 13  Og jeg vil spænde målesnoren+ der blev brugt på Sama′ria,+ ud over Jerusalem, og bruge nivellérloddet der blev brugt på A′kabs hus;+ og jeg vil tørre Jerusalem af,+ som når man tørrer et fad af, idet man tørrer det af og vender det om.*+ 14  Og jeg vil forlade min arvelods+ rest+ og give dem i deres fjenders vold. Og de skal blive til rov og plyndring for alle deres fjender,+ 15  fordi de gjorde hvad der var ondt i mine øjne og blev ved med at krænke mig fra den dag deres forfædre gik ud af Ægypten og indtil i dag.’“+ 16  Manas′se udgød endog uskyldigt blod+ i store mængder, indtil han havde fyldt Jerusalem fra ende til anden,* foruden den synd han fik Juda til at synde med ved at gøre hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ 17  Men resten af Manas′ses historie og alt hvad han gjorde og den synd som han syndede med, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie. 18  Derpå lagde Manas′se sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham i haven til hans hus, i Uz′zas have;+ og hans søn A′mon blev konge i hans sted. 19  A′mon+ var toogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i to år+ i Jerusalem. Og hans moders navn var Mesjul′lemet; [hun var] en datter af Ha′ruz fra Jot′ba. 20  Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, ligesom hans fader Manas′se havde gjort,+ 21  idet han vandrede helt i det spor som hans fader havde vandret i,+ og dyrkede de uhumske guder+ som hans fader havde dyrket, og bøjede sig for dem. 22  Han forlod således Jehova,+ sine forfædres Gud, og vandrede ikke på Jehovas vej.+ 23  Så dannede A′mons tjenere en sammensværgelse mod ham og dræbte kongen+ i hans eget hus. 24  Men landets folk slog alle de sammensvorne+ mod kong A′mon ihjel. Derpå gjorde landets folk hans søn Josi′as+ til konge i hans sted. 25  Men resten af A′mons historie, det han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie. 26  Derpå begravede man* ham i hans grav i Uz′zas have,+ hvorpå hans søn Josi′as+ blev konge i hans sted.

Fodnoter

El.: „og tjente . . .“, „og ydede . . . hellig tjeneste“. Hebr.: wajja‛avodh′.
Ordr.: „og vender [det] på dets ansigt“.
Ordr.: „Jerusalem mund til mund“. Jf. 10:21, fdn.
Ordr.: „han“, M; TLagardeLXXSyVg: „de“.