Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 2:1-25

2  Dengang Jehova stod i begreb med at tage Elias+ op til himmelen i et stormvejr,+ begav Elias og Elisa*+ sig af sted fra Gil′gal.*+  Elias sagde da til Elisa: „Bliv dog her, for Jehova har sendt mig til Be′tel.“ Men Elisa sagde: „Så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever,+ forlader jeg dig ikke!“+ De gik så ned til Be′tel.+  De profetsønner+ der var i Be′tel kom da ud til Elisa og sagde til ham: „Ved du at Jehova i dag vil tage din herre* fra dig som overhoved?“+ Han sagde da: „Jeg ved det også.+ Ti stille!“  Derpå sagde Elias til ham: „Elisa, bliv dog her, for Jehova har sendt mig til Jeriko.“+ Men han sagde: „Så sandt Jehova lever og så sandt din sjæl lever, forlader jeg dig ikke!“ De kom da til Jeriko.  De profetsønner der var i Jeriko kom så hen til Elisa og sagde til ham: „Ved du at Jehova i dag vil tage din herre fra dig som overhoved?“ Han sagde da: „Jeg ved det også. Ti stille!“+  Elias sagde derpå til ham: „Bliv dog her, for Jehova har sendt mig til Jordan.“+ Men han sagde: „Så sandt Jehova lever og så sandt din sjæl lever, forlader jeg dig ikke!“+ De gik så begge to af sted.  Og der var halvtreds mand af profetsønnerne der tog af sted og blev stående inden for synsvidde et stykke borte,+ mens de to stod ved Jordan.  Da tog Elias sin embedsklædning+ og rullede den sammen og slog på vandet med den, og det delte sig til hver sin side, hvorpå de to gik over på tør grund.+  Så snart de var kommet over, sagde Elias til Elisa: „Bed mig om noget jeg kan gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig.“+ Da sagde Elisa: „Måtte der dog være en dobbelt del+ af din ånd+ til mig.“+ 10  Hertil sagde han: „Du har bedt+ om noget der er vanskeligt [at opfylde]. Hvis du ser mig blive taget bort fra dig, vil det ske således for dig; hvis ikke, vil det ikke ske.“ 11  Mens de nu vandrede videre og talte sammen, se, en stridsvogn af ild+ og heste af ild, og de skilte dem fra hinanden, og Elias steg op til himmelen i stormvejret.+ 12  Imens stod Elisa og så på det, og han råbte: „Min fader, min fader;+ Israels stridsvogn* og rytteri!“+ Og han så ham ikke mere. Han greb da fat i sine klæder og rev dem i to stykker.+ 13  Derpå tog han embedsklædningen+ op som var faldet af Elias, og gik tilbage og stillede sig ved Jordans bred. 14  Så tog han embedsklædningen som var faldet af Elias og slog på vandet+ med den og sagde: „Hvor er Jehova, Elias’ Gud, ja, [hvor er] Han?“+ Da han slog på vandet, delte det sig til hver sin side, hvorpå Elisa gik over. 15  Da profetsønnerne i Jeriko så ham på afstand, sagde de: „Elias’ ånd+ hviler på Elisa.“ De kom ham derfor i møde og bøjede sig*+ til jorden for ham. 16  Derpå sagde de til ham: „Hør her! Hos dine tjenere er der halvtreds mænd, brave folk. Lad dog dem tage ud og søge efter din herre. Det kan være at Jehovas ånd*+ har løftet ham op og derpå kastet ham på et af bjergene eller i en af dalene.“ Men han sagde: „I skal ikke sende dem af sted.“ 17  De nødte ham imidlertid, til han ikke kunne undslå sig mere, så han sagde: „Send dem da af sted.“ De sendte så halvtreds mænd af sted, og de søgte i tre dage, men fandt ham ikke. 18  Derpå vendte de tilbage til ham, idet han var blevet i Jeriko.+ Så sagde han til dem: „Sagde jeg ikke til jer: ’I skal ikke tage af sted’?“ 19  Mændene i byen sagde nu til Elisa: „Se, byens beliggenhed er god,+ som min herre ser, men vandet+ er dårligt, og landet er årsag til aborter.“+ 20  Han sagde da: „Hent mig en lille ny skål og kom salt i den.“ Så hentede de den til ham. 21  Han gik så ud til kilden som vandet kom fra, og kastede saltet i den+ og sagde: „Således har Jehova sagt: ’Jeg gør dette vand sundt.+ Det skal aldrig mere forårsage død og aborter.’“ 22  Og vandet er forblevet sundt til den dag i dag+ som følge af det ord Elisa talte. 23  Så gik han derfra op til Be′tel.+ Mens han gik op ad vejen, var der nogle smådrenge+ der kom ud fra byen, og de gav sig til at håne+ ham idet de sagde til ham: „Gå derop, skaldepande!+ Gå derop, skaldepande!“ 24  Han vendte sig da om og så dem og nedkaldte ondt+ over dem i Jehovas navn. Da kom der to hunbjørne+ ud fra skoven og sønderrev toogfyrre af børnene.+ 25  Så gik han derfra til Kar′mels Bjerg,+ og derfra vendte han tilbage til Sama′ria.

Fodnoter

Betyder „Gud er frelse“. LXXBagster(gr.): Helisaie′; Vgc(lat.): Elise′us.
Ikke Gilgal i nærheden af Jeriko i Jordandalen, men Gilgal i bjergegnen nær ved Betel, hvorfra de kunne ’gå ned’ til Betel, som der siges i v. 2. Se 4:38.
„din herre“. Hebr.: ’adhonǣ′kha, plur. af ’adhōn′, majestætsflertal.
El.: „stridsvogne“. Hebr.: ræ′khæv, sing., måske med kollektiv betydning her og i v. 11.
„De . . . bøjede sig“. Gr.: proseky′nēsan. Jf. He 1:6, fdn.
El.: „vind“. Hebr.: ru′ach; gr.: pneu′ma; lat.: spi′ritus.