Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 19:1-37

19  Og så snart kong Ezekiʹas+ hørte det, sønderrev han sine klæder+ og klædte sig i sæk+ og gik ind i Jehovas hus.+  Desuden sendte han Elʹjakim,+ som forestod huset, og statsskriveren Sjebʹna+ og præsternes ældste, klædt i sæk, til profeten Esajas,*+ Aʹmoz’ søn.+  Og de sagde til ham: „Således har Ezekiʹas sagt: ’Denne dag er en trængselens+ og retledningens+ og forsmædelsens+ dag, for sønnerne er kommet så langt som til livmodermunden,+ men der er ikke kraft til at føde.+  Måske vil Jehova din Gud høre+ alle Rabsjaʹkes ord, ham som hans herre, Assyriens konge, har sendt for at smæde+ den levende Gud, og så vil Jehova din Gud kræve ham til regnskab for de ord som han har hørt.+ Og du skal opsende en bøn+ for den rest der endnu findes.’“+  Da kong Ezekiʹas’ tjenere kom til Esajas,+  sagde Esajas til dem: „Således skal I sige til jeres herre: ’Således har Jehova sagt:+ „Vær ikke bange+ på grund af de ord som du har hørt [og] som Assyriens konges tjenere har spottet mig med.+  Se, jeg indgiver ham en ånd,+ og han skal høre en melding+ og vende tilbage til sit eget land; og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans eget land.“’“+  Da Rabsjaʹke+ vendte tilbage, fandt han Assyriens konge i kamp mod Libʹna,+ for han havde hørt at han var brudt op fra Laʹkisj.+  Og han hørte at det blev sagt om Tirhaʹka, Ætiopiens* konge: „Se, han er draget ud for at kæmpe imod dig.“ Han sendte derfor igen sendebud+ til Ezekiʹas idet han sagde: 10  „Således skal I sige til Ezekiʹas, Judas konge: ’Lad ikke din Gud som du stoler på, bedrage dig+ ved at sige: „Jerusalem+ vil ikke blive givet i Assyriens konges hånd.“+ 11  Se! Du har selv hørt hvad Assyriens konge har gjort ved alle landene idet han har viet dem til udslettelse;+ skulle du så blive udfriet?+ 12  Har guderne+ for de nationer som mine forfædre ødelagde, udfriet dem, Goʹzan,+ Kaʹran,+ Reʹzef og Eʹdens+ sønner som var i Telasʹsar?+ 13  Hvor er Haʹmats+ konge og Arʹpads+ konge og byen Sefarvaʹjims konge — [eller] Heʹnas og Ivʹvas?’“+ 14  Da tog Ezekiʹas brevet af sendebudenes hånd og læste det,+ og derpå gik Ezekiʹas op til Jehovas hus og bredte det ud for Jehovas ansigt.+ 15  Og Ezekiʹas bad+ foran Jehova og sagde: „Jehova, Israels Gud,+ som troner på keruber,+ du alene er den [sande] Gud for alle jordens riger.+ Du er den der har frembragt himmelen+ og jorden.+ 16  Bøj dit øre, Jehova, og hør.+ Lad dine øjne+ være åbne, Jehova, og se, og hør de ord som Sanʹkerib har sendt for at smæde+ den levende Gud.* 17  Det er sandt, Jehova, at Assyriens konger har afsvedet nationerne og deres lande+ 18  og overgivet deres guder til ilden; for de var ikke guder,*+ men værk af menneskehænder,+ træ og sten, og derfor kunne de udrydde dem. 19  Og nu, Jehova vor Gud,+ frels os+ dog fra hans hånd, så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er Gud.“+ 20  Esajas, Aʹmoz’ søn, sendte da bud til Ezekiʹas og sagde: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt:+ ’Det du har bedt+ til mig om angående kong Sanʹkerib af Assyrien har jeg hørt.+ 21  Dette er det ord som Jehova har talt imod ham: „Jomfruen, Zions datter, ringeagter dig,+ gør nar af dig.+Bag dig ryster Jerusalems datter+ på hovedet.+ 22  Hvem har du smædet+ og spottet?+Og imod hvem har du opløftet røsten+og løftet dine øjne højt?+Imod Israels Hellige!+ 23  Ved dine sendebud+ har du smædet Jehova* og sagt:+’Med mine mange* stridsvogne vil jeg+stige op til bjergenes højder,+de fjerneste egne af Libanon,+og jeg vil omhugge dets høje cedre,+ dets udsøgte enebærtræer.+Og jeg vil trænge frem til dets yderste overnatningssted, dets frugthaves skov.+ 24  Jeg vil udgrave [brønde] og drikke fremmed vand,og med mine fodsåler vil jeg udtørre alle Ægyptens Nilkanaler.’+ 25  Har du ikke hørt det?+ Fra fjerne tider har det været det jeg ville gøre.+Fra fortids dage har jeg endog udformet det.+Nu vil jeg lade det komme.+Og du skal være [redskabet] til at lægge befæstede byer øde som ruinhobe.+ 26  Og deres indbyggere vil være magtesløse;+de vil være skrækslagne og blive til skamme.+De skal blive som markens planter og grønt, sart græs,+græsset på tagene+ når det afsvides for østenvinden.+ 27  Jeg ved+ jo når du sidder stille og når du går ud og når du går ind,+og når du hidser dig op imod mig;+ 28  for din ophidselse imod mig+ og din brølen er nået op til mine ører.+Og jeg skal sætte min krog i din næse og mit bidsel mellem dine læber,+og jeg skal føre dig tilbage ad den vej du kom.“+ 29  Og dette er tegnet for dig:+ Der bliver i dette år spist* af det der vokser op fra spildte kerner,+ og i det andet år af korn der skyder op af sig selv; men i det tredje år skal I så+ og høste, og plante vingårde og spise deres frugt.+ 30  Og de undslupne af Judas hus, de der levnes,+ skal igen slå rod forneden og bære frugt foroven.+ 31  En rest vil nemlig udgå fra Jerusalem,+ og undslupne fra Zions Bjerg.+ Hærstyrkers Jehovas* nidkærhed+ vil gøre dette. 32  Derfor, således har Jehova sagt om Assyriens+ konge: „Han kommer ikke ind i denne by+ eller skyder en pil+ derind, og han møder den ikke med skjold eller opkaster belejringsvold+ imod den. 33  Ad den vej han kom, vender han tilbage, og i denne by kommer han ikke ind,“ lyder Jehovas udsagn.+ 34  „Og jeg vil forsvare+ denne by for at frelse den, for min egen skyld+ og for min tjener Davids skyld.“’“+ 35  Og samme nat gik Jehovas engel ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes+ lejr.+ Da man stod op tidligt næste morgen, se, da var de alle døde kroppe.+ 36  Så brød Sanʹkerib,+ Assyriens konge, op og rejste bort og vendte tilbage+ og blev i Niʹneve.+ 37  Men da han engang bøjede sig i sin gud* Nisʹroks hus,+ slog hans sønner* Adrammeʹlek og Sar-Eʹzer ham ihjel med sværdet,+ og selv undslap de til landet Aʹrarat.*+ Hans søn Asarhadʹdon+ blev da konge i hans sted.

Fodnoter

Betyder „Jehovas frelse“. Hebr.: Jesja‛ejaʹhu; LXXVg: „Esajas“.
„Ætiopiens“, Vg; LXX: „ætiopiernes“; hebr.: Kusj’.
„den levende Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ, plur., efterfulgt af chaj, „levende“, adj. i sing.; således også i v. 4.
El.: „ikke Gud“. Hebr.: lo’ ’ælohīmʹ; LXXVg: „ikke guder“.
Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
„Med . . . mange“, MmargenLXXSyVg og Es 37:24.
„Der bliver . . . spist“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„Hærstyrkers Jehovas“, MmargenLXXSyVg, mange hebr. mss. og Es 37:32. Oversættelsen følger qere (som det læses) men ikke kethib (som det skrives), idet M har vokalpunkterne for ordet „Hærstyrkers“, men ingen konsonanter.
„sin gud“. Hebr.: ’ælohawʹ, plur. (med pronominalsuffiks) af ’ælōʹah, majestætsflertal, brugt om den falske gud Nisrok.
„hans sønner“, MmargenLXXSyVg, mange hebr. mss. og Es 37:38. Qere (som det læses) men ikke kethib (som det skrives). Se v. 31, fdn.
„landet Ararat“, MLXXSy; Vg: „armeniernes land“.