Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 19:1-37

19  Og så snart kong Ezeki′as+ hørte det, sønderrev han sine klæder+ og klædte sig i sæk+ og gik ind i Jehovas hus.+  Desuden sendte han El′jakim,+ som forestod huset, og statsskriveren Sjeb′na+ og præsternes ældste, klædt i sæk, til profeten Esajas,*+ A′moz’ søn.+  Og de sagde til ham: „Således har Ezeki′as sagt: ’Denne dag er en trængselens+ og retledningens+ og forsmædelsens+ dag, for sønnerne er kommet så langt som til livmodermunden,+ men der er ikke kraft til at føde.+  Måske vil Jehova din Gud høre+ alle Rabsja′kes ord, ham som hans herre, Assyriens konge, har sendt for at smæde+ den levende Gud, og så vil Jehova din Gud kræve ham til regnskab for de ord som han har hørt.+ Og du skal opsende en bøn+ for den rest der endnu findes.’“+  Da kong Ezeki′as’ tjenere kom til Esajas,+  sagde Esajas til dem: „Således skal I sige til jeres herre: ’Således har Jehova sagt:+ „Vær ikke bange+ på grund af de ord som du har hørt [og] som Assyriens konges tjenere har spottet mig med.+  Se, jeg indgiver ham en ånd,+ og han skal høre en melding+ og vende tilbage til sit eget land; og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans eget land.“’“+  Da Rabsja′ke+ vendte tilbage, fandt han Assyriens konge i kamp mod Lib′na,+ for han havde hørt at han var brudt op fra La′kisj.+  Og han hørte at det blev sagt om Tirha′ka, Ætiopiens* konge: „Se, han er draget ud for at kæmpe imod dig.“ Han sendte derfor igen sendebud+ til Ezeki′as idet han sagde: 10  „Således skal I sige til Ezeki′as, Judas konge: ’Lad ikke din Gud som du stoler på, bedrage dig+ ved at sige: „Jerusalem+ vil ikke blive givet i Assyriens konges hånd.“+ 11  Se! Du har selv hørt hvad Assyriens konge har gjort ved alle landene idet han har viet dem til udslettelse;+ skulle du så blive udfriet?+ 12  Har guderne+ for de nationer som mine forfædre ødelagde, udfriet dem, Go′zan,+ Ka′ran,+ Re′zef og E′dens+ sønner som var i Telas′sar?+ 13  Hvor er Ha′mats+ konge og Ar′pads+ konge og byen Sefarva′jims konge — [eller] He′nas og Iv′vas?’“+ 14  Da tog Ezeki′as brevet af sendebudenes hånd og læste det,+ og derpå gik Ezeki′as op til Jehovas hus og bredte det ud for Jehovas ansigt.+ 15  Og Ezeki′as bad+ foran Jehova og sagde: „Jehova, Israels Gud,+ som troner på keruber,+ du alene er den [sande] Gud for alle jordens riger.+ Du er den der har frembragt himmelen+ og jorden.+ 16  Bøj dit øre, Jehova, og hør.+ Lad dine øjne+ være åbne, Jehova, og se, og hør de ord som San′kerib har sendt for at smæde+ den levende Gud.* 17  Det er sandt, Jehova, at Assyriens konger har afsvedet nationerne og deres lande+ 18  og overgivet deres guder til ilden; for de var ikke guder,*+ men værk af menneskehænder,+ træ og sten, og derfor kunne de udrydde dem. 19  Og nu, Jehova vor Gud,+ frels os+ dog fra hans hånd, så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er Gud.“+ 20  Esajas, A′moz’ søn, sendte da bud til Ezeki′as og sagde: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt:+ ’Det du har bedt+ til mig om angående kong San′kerib af Assyrien har jeg hørt.+ 21  Dette er det ord som Jehova har talt imod ham: „Jomfruen, Zions datter, ringeagter dig,+ gør nar af dig.+ Bag dig ryster Jerusalems datter+ på hovedet.+ 22  Hvem har du smædet+ og spottet?+ Og imod hvem har du opløftet røsten+ og løftet dine øjne højt?+ Imod Israels Hellige!+ 23  Ved dine sendebud+ har du smædet Jehova* og sagt:+ ’Med mine mange* stridsvogne vil jeg+ stige op til bjergenes højder,+ de fjerneste egne af Libanon,+ og jeg vil omhugge dets høje cedre,+ dets udsøgte enebærtræer.+ Og jeg vil trænge frem til dets yderste overnatningssted, dets frugthaves skov.+ 24  Jeg vil udgrave [brønde] og drikke fremmed vand, og med mine fodsåler vil jeg udtørre alle Ægyptens Nilkanaler.’+ 25  Har du ikke hørt det?+ Fra fjerne tider har det været det jeg ville gøre.+ Fra fortids dage har jeg endog udformet det.+ Nu vil jeg lade det komme.+ Og du skal være [redskabet] til at lægge befæstede byer øde som ruinhobe.+ 26  Og deres indbyggere vil være magtesløse;+ de vil være skrækslagne og blive til skamme.+ De skal blive som markens planter og grønt, sart græs,+ græsset på tagene+ når det afsvides for østenvinden.+ 27  Jeg ved+ jo når du sidder stille og når du går ud og når du går ind,+ og når du hidser dig op imod mig;+ 28  for din ophidselse imod mig+ og din brølen er nået op til mine ører.+ Og jeg skal sætte min krog i din næse og mit bidsel mellem dine læber,+ og jeg skal føre dig tilbage ad den vej du kom.“+ 29  Og dette er tegnet for dig:+ Der bliver i dette år spist* af det der vokser op fra spildte kerner,+ og i det andet år af korn der skyder op af sig selv; men i det tredje år skal I så+ og høste, og plante vingårde og spise deres frugt.+ 30  Og de undslupne af Judas hus, de der levnes,+ skal igen slå rod forneden og bære frugt foroven.+ 31  En rest vil nemlig udgå fra Jerusalem,+ og undslupne fra Zions Bjerg.+ Hærstyrkers Jehovas* nidkærhed+ vil gøre dette. 32  Derfor, således har Jehova sagt om Assyriens+ konge: „Han kommer ikke ind i denne by+ eller skyder en pil+ derind, og han møder den ikke med skjold eller opkaster belejringsvold+ imod den. 33  Ad den vej han kom, vender han tilbage, og i denne by kommer han ikke ind,“ lyder Jehovas udsagn.+ 34  „Og jeg vil forsvare+ denne by for at frelse den, for min egen skyld+ og for min tjener Davids skyld.“’“+ 35  Og samme nat gik Jehovas engel ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes+ lejr.+ Da man stod op tidligt næste morgen, se, da var de alle døde kroppe.+ 36  Så brød San′kerib,+ Assyriens konge, op og rejste bort og vendte tilbage+ og blev i Ni′neve.+ 37  Men da han engang bøjede sig i sin gud* Nis′roks hus,+ slog hans sønner* Adramme′lek og Sar-E′zer ham ihjel med sværdet,+ og selv undslap de til landet A′rarat.*+ Hans søn Asarhad′don+ blev da konge i hans sted.

Fodnoter

Betyder „Jehovas frelse“. Hebr.: Jesja‛eja′hu; LXXVg: „Esajas“.
„Ætiopiens“, Vg; LXX: „ætiopiernes“; hebr.: Kusj’.
„den levende Gud“. Hebr.: ’Ælohīm′, plur., efterfulgt af chaj, „levende“, adj. i sing.; således også i v. 4.
El.: „ikke Gud“. Hebr.: lo’ ’ælohīm′; LXXVg: „ikke guder“.
Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
„Med . . . mange“, MmargenLXXSyVg og Es 37:24.
„Der bliver . . . spist“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
„Hærstyrkers Jehovas“, MmargenLXXSyVg, mange hebr. mss. og Es 37:32. Oversættelsen følger qere (som det læses) men ikke kethib (som det skrives), idet M har vokalpunkterne for ordet „Hærstyrkers“, men ingen konsonanter.
„sin gud“. Hebr.: ’ælohaw′, plur. (med pronominalsuffiks) af ’ælō′ah, majestætsflertal, brugt om den falske gud Nisrok.
„hans sønner“, MmargenLXXSyVg, mange hebr. mss. og Es 37:38. Qere (som det læses) men ikke kethib (som det skrives). Se v. 31, fdn.
„landet Ararat“, MLXXSy; Vg: „armeniernes land“.