Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 17:1-41

17  I kong A′kaz af Judas tolvte år blev Hosje′a,+ E′las søn, konge over Israel i Sama′ria+ og var det i ni år.  Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, blot ikke som Israels konger der var før ham.+  Det var mod ham Assyriens+ konge Salmanas′sar+ drog op, hvorpå Hosje′a blev hans tjener og betalte tribut+ til ham.  Men da Assyriens konge opdagede at Hosje′a var med i en sammensværgelse,+ idet han havde sendt sendebud til kong So af Ægypten+ og ikke havde bragt Assyriens konge tribut som i de foregående år, anholdt Assyriens konge ham og lod ham være indespærret i arresthuset.+  Og Assyriens konge drog op mod hele landet, og han drog op mod Sama′ria og belejrede+ den i tre år.  I Hosje′as niende år indtog Assyriens konge Sama′ria+ og førte Israel i landflygtighed+ til Assyrien og lod dem bosætte sig i Ha′la+ og Ha′bor ved floden Go′zan+ og i medernes byer.+  Således gik det fordi Israels sønner havde syndet+ mod Jehova deres Gud, som havde ført dem op fra Ægyptens land, fra [trældom] under Faraos, Ægyptens konges,+ hånd, og [fordi] de gav sig til at frygte andre guder;+  og de vandrede efter de forskrifter+ man havde i de nationer som Jehova havde drevet bort foran Israels sønner, og [efter de forskrifter] som Israels konger havde lavet;  og Israels sønner gav sig således i lag med ting som ikke var rigtige over for Jehova deres Gud,+ og byggede sig offerhøje+ i alle deres byer, [alle steder] lige fra tårne+ for vagtmænd til befæstede byer, 10  og de opstillede hellige støtter+ og hellige pæle+ på hver høj bakke+ og under hvert frodigt træ,+ 11  og dér, på alle offerhøjene, bragte de røgofre ligesom de nationer+ Jehova havde drevet i landflygtighed foran dem, og de gjorde alle disse onde ting og krænkede+ således Jehova. 12  De dyrkede* desuden deres uhumske guder,+ om hvilke Jehova havde sagt til dem: „I må ikke gøre dette;“+ 13  og Jehova blev ved med at advare+ Israel+ og Juda+ ved alle sine profeter+ [og] hver seer+ idet han sagde: „Vend om fra jeres onde veje+ og hold mine bud,+ mine forskrifter,+ i overensstemmelse med hele den lov+ som jeg gav jeres forfædre+ påbud om og som jeg sendte til jer ved mine tjenere profeterne.“+ 14  De ville dog ikke høre, men gjorde deres nakker stive+ ligesom deres forfædre, der ikke troede+ på Jehova deres Gud. 15  De afviste desuden hans forordninger og den pagt+ som han havde sluttet med deres forfædre, og de formaninger*+ som han havde advaret dem med, og de vandrede efter de tomme guder+ og blev selv tomme,+ idet de efterlignede nationerne der var rundt om dem og om hvem Jehova havde påbudt dem ikke at gøre som de.+ 16  De forlod således alle Jehova deres Guds bud+ og lavede sig støbte billeder,+ to kalve,+ og lavede en hellig pæl+ og bøjede sig for hele himmelens hær+ og dyrkede Ba′al.+ 17  Desuden lod de deres sønner og døtre gå gennem ilden+ og drev spådomskunst+ og tog varsler+ og solgte+ sig til at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne og krænkede+ ham således. 18  Derfor blev Jehova meget vred+ på Israel og fjernede dem fra sin nærhed.+ Der var ingen tilbage uden Judas stamme alene.+ 19  Heller ikke Juda holdt Jehova deres Guds bud,+ men vandrede efter Israels forskrifter,+ som de havde lavet. 20  Jehova forkastede derfor hele Israels æt*+ og lod dem lide nød og gav dem i plyndringsmænds vold, indtil han havde kastet dem bort fra sig.+ 21  For han rev Israel bort fra Davids hus, og de gjorde derpå Jero′boam, Ne′bats søn, til konge; Jero′boam+ vendte så Israel bort fra Jehova og fik dem til at begå en stor synd.+ 22  Og Israels sønner vandrede fortsat efter alle de synder som Jero′boam havde øvet.+ De veg ikke fra dem 23  før Jehova fjernede Israel fra sin nærhed,+ sådan som han havde udtalt ved alle sine tjenere profeterne.+ Israel gik så i landflygtighed, bort fra deres jord, til Assyrien, [hvor de er] den dag i dag.+ 24  Assyriens konge bragte derpå [folk] fra Babylon,*+ Ku′ta og Av′va,+ Ha′mat+ og Sefarva′jim+ og lod dem bosætte sig i Sama′rias byer+ i stedet for Israels sønner; og de tog så Sama′ria i besiddelse og boede i dets byer. 25  Men i begyndelsen da de boede der, frygtede+ de ikke Jehova. Derfor sendte Jehova løver+ iblandt dem, som dræbte nogle af dem. 26  Man sagde da til Assyriens konge: „De nationer som du førte i landflygtighed og lod bosætte sig i Sama′rias byer, kender ikke den måde hvorpå landets Gud* skal dyrkes,* så han har sendt løver iblandt dem,+ og se, de bringer død over dem fordi ingen af dem kender den måde hvorpå landets Gud skal dyrkes.“ 27  Da gav Assyriens konge følgende påbud: „Få en af de præster+ som I førte i landflygtighed derfra, til at rejse derhen, og han skal tage hen og bo der og undervise dem i hvordan landets Gud skal dyrkes.“ 28  Der kom så en af præsterne som man havde ført i landflygtighed fra Sama′ria og bosatte sig i Be′tel,+ og han lærte dem hvordan de skulle frygte Jehova.+ 29  Hver nation lavede imidlertid sin egen gud,*+ som de satte i offerhøjenes hus som samaritanerne* havde lavet, hver nation* i de byer hvor de boede. 30  Og folkene fra Babylon lavede Suk′kot-Be′not, og folkene fra Kut+ lavede Ner′gal, og folkene fra Ha′mat lavede Asji′ma. 31  Og avvitterne+ lavede Nib′haz og Tar′tak, og sefarvitterne+ brændte deres sønner i ilden+ for Adramme′lek og Anamme′lek, Sefarva′jims guder. 32  De frygtede desuden Jehova og gjorde nogle fra det almene folk til præster+ ved offerhøjene, og de virkede for dem i offerhøjenes hus. 33  Det var Jehova de frygtede,+ men det var deres egne guder de dyrkede+ på samme måde som de nationer man havde ført dem i landflygtighed fra.+ 34  Den dag i dag følger de deres tidligere skikke.+ Ingen af dem frygtede Jehova+ og handlede efter hans* forskrifter og hans* retsbestemmelser,+ eller efter loven+ og budet+ som Jehova havde pålagt Jakobs+ sønner — ham han havde givet navnet Israel+ —  35  dengang Jehova sluttede pagt+ med dem og gav dem følgende påbud: „I må ikke frygte andre guder,+ og I må ikke bøje jer for dem eller dyrke dem* eller ofre til dem.+ 36  Men Jehova, som førte jer op fra Ægyptens land med stor kraft og udrakt arm,+ ham skal I frygte+ og ham skal I bøje jer for+ og ham skal I ofre til.+ 37  Og de forordninger+ og retsbestemmelser+ og den lov og det bud som han har skrevet op til jer,+ skal I tage vare på altid at følge;+ og I må ikke frygte andre guder. 38  Og den pagt som jeg har sluttet med jer, må I ikke glemme,+ og I må ikke frygte andre guder.+ 39  Men det er Jehova+ jeres Gud I skal frygte, da det er ham der vil udfri jer af alle jeres fjenders hånd.“+ 40  Og de adlød ikke, men fulgte deres tidligere skikke.+ 41  Alle disse nationer frygtede således Jehova,+ men det var deres egne billedstøtter de dyrkede. Også deres sønner og sønnesønner gør den dag i dag som deres forfædre gjorde.

Fodnoter

El.: „De tjente desuden“. Hebr.: wajja‛avdhu′; gr.: kai ela′treusan, „og de ydede (deres uhumske guder) hellig tjeneste“. Se 2Mo 3:12, fdn.
El.: „vidnesbyrd“.
El.: „sæd“, „afkom“.
„fra Babylon“, LXXVg; hebr.: mibBavæl′, „fra Babel“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohē′ (konstruktform); gr.: tou theou′; lat.: De′i.
„den måde hvorpå . . . skal dyrkes“. El.: „(landets Guds) religion“. Hebr.: misjpat′, „ret“, „retsbestemmelse“, „skik“, „sædvanlig fremgangsmåde“; gr.: to kri′ma; lat.: legi′tima.
„sin egen gud“ el. „sine egne guder“. Hebr.: ’ælohaw′, plur.; gr.: theous′ autōn′, plur.; lat.: de′um su′um, sing.
„samaritanerne“. Hebr.: hasjSjomeronīm′; eneste sted hvor dette ord forekommer i M.
„hver nation“. Ordr.: „nation, nation“. Hebr.: gōj, gōj, brugt distributivt ligesom først i verset.
M: „deres“.
M: „deres“.
El.: „tjene dem“. Hebr.: tha‛avdhum′; gr.: latreu′sete autois′,yde dem hellig tjeneste“. Se 2Mo 3:12, fdn.