Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 14:1-29

14  I Jehoʹahaz’* søn kong Joʹasj+ af Israels andet år blev kong Joʹasj af Judas søn Amazʹja*+ konge.  Han var femogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i niogtyve år i Jerusalem. Og hans moders navn var Jehoadʹdin;+ [hun var] fra Jerusalem.  Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne,+ blot ikke som sin forfader David.+ Han handlede helt som hans fader Joʹasj havde gjort.+  Kun offerhøjene forsvandt ikke,+ idet folket stadig bragte slagtofre og røgofre på offerhøjene.+  Så snart hans hånd nu havde fået et fast greb om kongedømmet, slog han dem af sine tjenere ihjel+ som havde slået hans fader kongen ihjel.+  Men sønnerne af dem der havde slået [kongen] ihjel, lod han ikke lide døden, i overensstemmelse med det der står skrevet i bogen med Mose lov, hvor Jehova havde påbudt:+ „Fædre skal ikke lide døden på grund af sønner, og sønner skal ikke lide døden på grund af fædre, men enhver skal lide døden for sin egen synd.“+  Det var ham der slog edomitterne+ i Saltdalen,+ ti tusind mand, og erobrede Seʹla i krigen og gav den navnet Jokʹte’el, [som den hedder] den dag i dag.  Dengang sendte Amazʹja sendebud til kong Joʹasj af Israel, søn af Jeʹhus søn Jehoʹahaz, idet han sagde: „Kom! Lad os prøve kræfter med hinanden.“+  Men kong Joʹasj af Israel sendte bud til kong Amazʹja af Juda og sagde: „Tornebusken som var på Libanon, sendte bud til cedertræet+ som var på Libanon, og sagde: ’Giv min søn din datter til hustru.’ Men et af markens vilde dyr på Libanon kom forbi og trampede tornebusken ned.+ 10  Du har godt nok slået+ Eʹdom, og dit hjerte har løftet dig op.+ Nyd din ære+ og bliv i dit hus, for hvorfor skulle du indlade dig i strid+ under ugunstige betingelser+ og falde, du selv og Juda med dig?“ 11  Men Amazʹja ville ikke høre.+ Kong Joʹasj af Israel drog da op, og han og kong Amazʹja af Juda prøvede kræfter med hinanden+ ved Bet-Sjeʹmesj,+ som tilhører Juda. 12  Og Juda led nederlag over for Israel,+ og de flygtede, hver til sit telt. 13  Og kong Joʹasj af Israel tog kong Amazʹja af Juda, søn af Ahazʹjas søn Joʹasj, til fange ved Bet-Sjeʹmesj. Derpå kom de til Jerusalem og nedbrød et afsnit af Jerusalems mur ved Eʹfraimsporten,+ indtil Hjørneporten,+ fire hundrede alen.* 14  Og han tog alt guldet og sølvet og alle redskaberne som fandtes i Jehovas hus+ og i skatkamrene i kongens hus, samt gidslerne,* og vendte så tilbage til Samaʹria. 15  Men resten af Joʹasj’ historie, det han gjorde, og hans store bedrifter, og hvordan han førte krig mod kong Amazʹja af Juda, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 16  Derpå lagde Joʹasj sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham i Samaʹria+ hos Israels konger, og hans søn Jeroʹboam*+ blev konge i hans sted. 17  Kong Amazʹja+ af Juda, Joʹasj’ søn, levede imidlertid femten år efter at kong Joʹasj+ af Israel, Jehoʹahaz’ søn, var død.+ 18  Og resten af Amazʹjas historie, derom står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie.+ 19  Man dannede med tiden en sammensværgelse+ mod ham i Jerusalem; så flygtede han til Laʹkisj,+ og man sendte folk efter ham til Laʹkisj og lod ham lide døden dér.+ 20  Derpå førte de ham af sted på heste og begravede+ ham i Jerusalem hos hans fædre i Davidsbyen.+ 21  Hele Judas befolkning tog så Azarʹja,+ som var seksten år gammel,+ og gjorde ham til konge i hans fader Amazʹjas+ sted. 22  Det var ham der byggede Eʹlat+ op og genvandt den til Juda efter at kongen havde lagt sig til hvile hos sine fædre. 23  I Joʹasj’ søn kong Amazʹja af Judas femtende år blev kong Joʹasj af Israels søn Jeroʹboam+ konge i Samaʹria og var det i enogfyrre år. 24  Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne. Han veg ikke fra nogen af Jeroʹboams, Neʹbats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 25  Det var ham der genoprettede Israels grænse fra indgangen til Haʹmat+ indtil Aʹrabahavet,+ i overensstemmelse med det ord som Jehova, Israels Gud, havde talt ved sin tjener profeten Jonas,+ Amitʹtajs søn, som var fra Gat-Heʹfer.+ 26  For Jehova havde set Israels meget bitre nød.+ Der var hverken en hjælpeløs eller en uduelig,* nej, der var ingen til at hjælpe Israel.+ 27  Men Jehova havde lovet ikke at udslette Israels navn under himmelen,+ så han frelste+ dem ved Jeroʹboams, Joʹasj’ søns, hånd. 28  Men resten af Jeroʹboams historie og alt hvad han gjorde, samt hans store bedrifter, hvordan han førte krig og hvordan han genvandt Damaskus+ og Haʹmat+ for Juda i Israel, om det står der jo skrevet i bogen med Israels kongers historie. 29  Derpå lagde Jeroʹboam sig til hvile hos sine fædre, hos Israels konger, og hans søn Zekarʹja+ blev konge i hans sted.

Fodnoter

Hebr.: Jō’achazʹ.
Betyder „Jehova er stærk“. Hebr.: ’Amatsjaʹhu.
Ca. 178 m.
Ordr.: „håndpanternes sønner“.
Dvs. Jeroboam II.
Ordr.: „hverken en som er holdt tilbage eller en som er løsladt“. Jf. 5Mo 32:36, fdn. til „. . . og en uduelig“.