Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 14:1-29

14  I Jeho′ahaz’* søn kong Jo′asj+ af Israels andet år blev kong Jo′asj af Judas søn Amaz′ja*+ konge.  Han var femogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i niogtyve år i Jerusalem. Og hans moders navn var Jehoad′din;+ [hun var] fra Jerusalem.  Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne,+ blot ikke som sin forfader David.+ Han handlede helt som hans fader Jo′asj havde gjort.+  Kun offerhøjene forsvandt ikke,+ idet folket stadig bragte slagtofre og røgofre på offerhøjene.+  Så snart hans hånd nu havde fået et fast greb om kongedømmet, slog han dem af sine tjenere ihjel+ som havde slået hans fader kongen ihjel.+  Men sønnerne af dem der havde slået [kongen] ihjel, lod han ikke lide døden, i overensstemmelse med det der står skrevet i bogen med Mose lov, hvor Jehova havde påbudt:+ „Fædre skal ikke lide døden på grund af sønner, og sønner skal ikke lide døden på grund af fædre, men enhver skal lide døden for sin egen synd.“+  Det var ham der slog edomitterne+ i Saltdalen,+ ti tusind mand, og erobrede Se′la i krigen og gav den navnet Jok′te’el, [som den hedder] den dag i dag.  Dengang sendte Amaz′ja sendebud til kong Jo′asj af Israel, søn af Je′hus søn Jeho′ahaz, idet han sagde: „Kom! Lad os prøve kræfter med hinanden.“+  Men kong Jo′asj af Israel sendte bud til kong Amaz′ja af Juda og sagde: „Tornebusken som var på Libanon, sendte bud til cedertræet+ som var på Libanon, og sagde: ’Giv min søn din datter til hustru.’ Men et af markens vilde dyr på Libanon kom forbi og trampede tornebusken ned.+ 10  Du har godt nok slået+ E′dom, og dit hjerte har løftet dig op.+ Nyd din ære+ og bliv i dit hus, for hvorfor skulle du indlade dig i strid+ under ugunstige betingelser+ og falde, du selv og Juda med dig?“ 11  Men Amaz′ja ville ikke høre.+ Kong Jo′asj af Israel drog da op, og han og kong Amaz′ja af Juda prøvede kræfter med hinanden+ ved Bet-Sje′mesj,+ som tilhører Juda. 12  Og Juda led nederlag over for Israel,+ og de flygtede, hver til sit telt. 13  Og kong Jo′asj af Israel tog kong Amaz′ja af Juda, søn af Ahaz′jas søn Jo′asj, til fange ved Bet-Sje′mesj. Derpå kom de til Jerusalem og nedbrød et afsnit af Jerusalems mur ved E′fraimsporten,+ indtil Hjørneporten,+ fire hundrede alen.* 14  Og han tog alt guldet og sølvet og alle redskaberne som fandtes i Jehovas hus+ og i skatkamrene i kongens hus, samt gidslerne,* og vendte så tilbage til Sama′ria. 15  Men resten af Jo′asj’ historie, det han gjorde, og hans store bedrifter, og hvordan han førte krig mod kong Amaz′ja af Juda, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 16  Derpå lagde Jo′asj sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham i Sama′ria+ hos Israels konger, og hans søn Jero′boam*+ blev konge i hans sted. 17  Kong Amaz′ja+ af Juda, Jo′asj’ søn, levede imidlertid femten år efter at kong Jo′asj+ af Israel, Jeho′ahaz’ søn, var død.+ 18  Og resten af Amaz′jas historie, derom står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie.+ 19  Man dannede med tiden en sammensværgelse+ mod ham i Jerusalem; så flygtede han til La′kisj,+ og man sendte folk efter ham til La′kisj og lod ham lide døden dér.+ 20  Derpå førte de ham af sted på heste og begravede+ ham i Jerusalem hos hans fædre i Davidsbyen.+ 21  Hele Judas befolkning tog så Azar′ja,+ som var seksten år gammel,+ og gjorde ham til konge i hans fader Amaz′jas+ sted. 22  Det var ham der byggede E′lat+ op og genvandt den til Juda efter at kongen havde lagt sig til hvile hos sine fædre. 23  I Jo′asj’ søn kong Amaz′ja af Judas femtende år blev kong Jo′asj af Israels søn Jero′boam+ konge i Sama′ria og var det i enogfyrre år. 24  Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne. Han veg ikke fra nogen af Jero′boams, Ne′bats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 25  Det var ham der genoprettede Israels grænse fra indgangen til Ha′mat+ indtil A′rabahavet,+ i overensstemmelse med det ord som Jehova, Israels Gud, havde talt ved sin tjener profeten Jonas,+ Amit′tajs søn, som var fra Gat-He′fer.+ 26  For Jehova havde set Israels meget bitre nød.+ Der var hverken en hjælpeløs eller en uduelig,* nej, der var ingen til at hjælpe Israel.+ 27  Men Jehova havde lovet ikke at udslette Israels navn under himmelen,+ så han frelste+ dem ved Jero′boams, Jo′asj’ søns, hånd. 28  Men resten af Jero′boams historie og alt hvad han gjorde, samt hans store bedrifter, hvordan han førte krig og hvordan han genvandt Damaskus+ og Ha′mat+ for Juda i Israel, om det står der jo skrevet i bogen med Israels kongers historie. 29  Derpå lagde Jero′boam sig til hvile hos sine fædre, hos Israels konger, og hans søn Zekar′ja+ blev konge i hans sted.

Fodnoter

Hebr.: Jō’achaz′.
Betyder „Jehova er stærk“. Hebr.: ’Amatsja′hu.
Ca. 178 m.
Ordr.: „håndpanternes sønner“.
Dvs. Jeroboam II.
Ordr.: „hverken en som er holdt tilbage eller en som er løsladt“. Jf. 5Mo 32:36, fdn. til „. . . og en uduelig“.