Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 10:1-36

10  Nu havde A′kab halvfjerds+ sønner i Sama′ria,+ så Je′hu skrev nogle breve og sendte dem til Sama′ria til Jiz′re’els fyrster,+ de ældste+ og A′kabs [sønners] formyndere,* og de lød som følger:  „Når dette brev nu kommer til jer, er jeres herres sønner hos jer; desuden har I stridsvognene og hestene+ og en befæstet by og våbnene hos jer.  I skal derfor se hvem af jeres herres sønner der er den bedste og mest retskafne, og sætte ham på hans faders trone.+ Kæmp så for jeres herres hus.“  De blev da meget, meget bange og sagde: „Se, to konger+ stod sig ikke imod ham, hvordan skulle vi så gøre det?“+  Den som var over huset og den som var over byen og de ældste og formynderne+ sendte derfor bud til Je′hu og sagde: „Vi er dine tjenere, og alt hvad du siger os vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til konge. Gør hvad der synes bedst i dine øjne.“  Han skrev da endnu et brev til dem som lød: „Hvis I er med mig+ og I adlyder min røst, tag da hovederne af de mænd som er jeres herres sønner,+ og kom til mig i Jiz′re’el+ i morgen ved denne tid.“ Og kongens sønner, halvfjerds mænd, var hos byens stormænd som opfødte dem.  Så snart brevet nu kom til dem, tog de kongens sønner og dræbte de halvfjerds mænd+ og kom deres hoveder i kurve og sendte dem til ham i Jiz′re’el.  Da sendebudet+ kom og fortalte ham det og sagde: „De er kommet med kongesønnernes hoveder,“+ sagde han: „Læg dem i to bunker ved portindgangen til i morgen.“+  Da han så gik ud om morgenen, blev han stående og sagde til hele folket: „I er retfærdige.*+ Det er mig der har dannet en sammensværgelse+ mod min herre og dræbt ham,+ men hvem har slået alle disse ihjel? 10  Erkend derfor at intet af hvad Jehova har udtalt mod A′kabs hus,+ falder til jorden,+ og Jehova har gjort hvad han har udtalt ved sin tjener Elias.“+ 11  Je′hu slog da alle dem der var tilbage af A′kabs hus i Jiz′re’el ihjel, samt alle hans stormænd+ og hans bekendte og hans præster,+ indtil han ikke havde ladt nogen overlevende af hans [mænd] tilbage.+ 12  Derpå brød han op og begav sig på vej til Sama′ria. Hyrdernes bindehus* var på vejen. 13  Og Je′hu traf på kong Ahaz′ja+ af Judas brødre.+ Da han sagde til dem: „Hvem er I?“ sagde de: „Vi er Ahaz′jas brødre, og vi er på vej ned for at høre hvordan det står til med kongens sønner og enkedronningens sønner.“* 14  Da sagde han: „Grib dem levende!“+ Så greb de dem levende og dræbte dem ved bindehusets cisterne,* toogfyrre mænd, og lod ikke én af dem tilbage.+ 15  Da han tog af sted derfra, traf han på Jo′nadab,*+ Re′kabs+ søn, som kom ham i møde. Han velsignede+ ham da og sagde til ham: „Er dit hjerte ret indstillet [over for mig], som mit hjerte er over for dit?“+ Hertil sagde Jo′nadab: „Det er det!“ „Hvis det er det, så giv mig din hånd!“ Så gav han ham sin hånd, hvorpå han lod ham stige op til sig i stridsvognen.+ 16  Derpå sagde han: „Kom med mig og se min nidkærhed+ for Jehova.“* Og de* lod ham køre med i hans stridsvogn. 17  Da han kom til Sama′ria, slog han alle dem ihjel som var tilbage af A′kabs [slægt] i Sama′ria, indtil han havde tilintetgjort dem,+ i overensstemmelse med det ord som Jehova havde talt til Elias.+ 18  Derpå samlede Je′hu hele folket og sagde til dem: „A′kab dyrkede* Ba′al* lidt.+ Je′hu vil dyrke ham meget. 19  Så kald nu alle ba’alsprofeterne+ og alle som dyrker ham,+ og alle hans præster+ sammen hos mig. Ikke én må mangle, for jeg har et stort slagtoffer at bringe Ba′al; ingen som mangler, vil forblive i live.“ Men Je′hu handlede med list+ for at udrydde ba’alsdyrkerne. 20  Je′hu sagde nu: „Hellighold et højtidsstævne for Ba′al.“ Så udråbte de det. 21  Derpå sendte Je′hu bud til hele Israel,+ så alle ba’alsdyrkerne kom, og der var ingen tilbage som ikke kom. De gik så ind i Ba′als hus,+ og Ba′als hus blev fyldt fra ende til anden.* 22  Han sagde endvidere til den som stod for garderoben: „Tag klæder frem til alle ba’alsdyrkerne.“ Han tog da klædninger frem til dem. 23  Derpå gik Je′hu og Jo′nadab,+ Re′kabs søn, ind i Ba′als hus. Så sagde han til ba’alsdyrkerne: „Foretag en omhyggelig undersøgelse og se efter at der ikke her hos jer er nogen af dem der dyrker Jehova, men kun dem der dyrker Ba′al.“+ 24  Derpå gik de ind for at bringe slagtofre og brændofre, men Je′hu anbragte firs* mænd udenfor og sagde: „Den mand der lader nogen af de mænd undslippe som jeg overgiver i jeres hænder, skal undgælde, sjæl for sjæl.“+ 25  Så snart man var færdig med at bringe brændofferet, sagde Je′hu til løberne og adjudanterne: „Gå ind, slå dem ihjel! Lad ikke nogen slippe ud.“+ Løberne og adjudanterne+ slog dem så ihjel med sværdets æg og kastede dem ud, og de gik så langt som til ba’alshusets by. 26  Derpå tog de de hellige støtter*+ ud af ba’alshuset og brændte+ dem.* 27  De rev desuden Ba′als hellige støtte ned,+ og de rev Ba′als hus+ ned og gjorde det til nødtørftssteder,+ [og det er de] den dag i dag. 28  Således tilintetgjorde Je′hu Ba′al i Israel. 29  Kun Jero′boams,+ Ne′bats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde,+ vendte Je′hu sig ikke bort fra at følge, nemlig guldkalvene,+ den i Be′tel og den i Dan.+ 30  Jehova sagde derfor til Je′hu: „Fordi du har handlet vel ved at gøre hvad der er ret i mine øjne,+ [og] du har handlet med A′kabs hus efter alt hvad der var i mit hjerte,+ skal dine sønner sidde på Israels trone indtil fjerde generation.“+ 31  Men Je′hu tog ikke vare på at vandre efter Jehovas, Israels Guds, lov af hele sit hjerte.+ Han vendte sig ikke bort fra Jero′boams synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 32  I de dage begyndte Jehova at skære stykke for stykke af Israel, og Ha′zael+ slog dem i hele Israels område, 33  fra Jordan mod solens opgang, hele Gi′leads land,+ tilhørende gaditterne+ og rubenitterne+ og manassitterne,+ fra A′roer+ ved Ar′nons Regnflodsdal, både Gi′lead og Ba′san.+ 34  Men resten af Je′hus historie og alt hvad han gjorde og alle hans store bedrifter, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 35  Derpå lagde Je′hu sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham i Sama′ria, og hans søn Jeho′ahaz+ blev konge i hans sted. 36  Og de dage hvori Je′hu regerede over Israel i Sama′ria udgjorde otteogtyve år.

Fodnoter

„Akabs formyndere“, M; LXX: „Akabs sønners plejefædre“.
El.: „uskyldige“.
El.: „Hyrdernes Bet-Eked“.
„for at høre hvordan det står til med . . . sønner“. Ordr.: „angående (med henblik på) . . . sønners fred (velfærd)“.
El.: „Bet-Ekeds cisterne“.
Betyder „Jehova er villig (ædel, gavmild)“. Jf. 2Sa 13:3, fdn.
El.: „og se at jeg ikke tåler nogen rivaliseren med Jehova“.
„de“, M; LXXSy: „han“.
El.: „ydede hellig tjeneste for“. Ordr.: „tjente“. Hebr.: ‛avadh′.
Hebr.: habBa′‛al (med bestemt artikel). Jf. 4Mo 22:41, fdn. til „Bamot-Ba’al“.
Ordr.: „fyldt, mund til mund“. Måske betyder udtrykket „tætpakket“.
„firs“, MLXXVg; Sy: „tre hundrede og firs“; LXXLagardeItLg: „tre tusind“.
„de hellige støtter“, M; LXXSyVg: „den hellige støtte“. Måske „den hellige pæl“ el. „asjeren“.
Ordr.: „den“, fem., dvs. hver enkelt hellig støtte.