Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Kongebog 10:1-36

10  Nu havde Aʹkab halvfjerds+ sønner i Samaʹria,+ så Jeʹhu skrev nogle breve og sendte dem til Samaʹria til Jizʹre’els fyrster,+ de ældste+ og Aʹkabs [sønners] formyndere,* og de lød som følger:  „Når dette brev nu kommer til jer, er jeres herres sønner hos jer; desuden har I stridsvognene og hestene+ og en befæstet by og våbnene hos jer.  I skal derfor se hvem af jeres herres sønner der er den bedste og mest retskafne, og sætte ham på hans faders trone.+ Kæmp så for jeres herres hus.“  De blev da meget, meget bange og sagde: „Se, to konger+ stod sig ikke imod ham, hvordan skulle vi så gøre det?“+  Den som var over huset og den som var over byen og de ældste og formynderne+ sendte derfor bud til Jeʹhu og sagde: „Vi er dine tjenere, og alt hvad du siger os vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til konge. Gør hvad der synes bedst i dine øjne.“  Han skrev da endnu et brev til dem som lød: „Hvis I er med mig+ og I adlyder min røst, tag da hovederne af de mænd som er jeres herres sønner,+ og kom til mig i Jizʹre’el+ i morgen ved denne tid.“ Og kongens sønner, halvfjerds mænd, var hos byens stormænd som opfødte dem.  Så snart brevet nu kom til dem, tog de kongens sønner og dræbte de halvfjerds mænd+ og kom deres hoveder i kurve og sendte dem til ham i Jizʹre’el.  Da sendebudet+ kom og fortalte ham det og sagde: „De er kommet med kongesønnernes hoveder,“+ sagde han: „Læg dem i to bunker ved portindgangen til i morgen.“+  Da han så gik ud om morgenen, blev han stående og sagde til hele folket: „I er retfærdige.*+ Det er mig der har dannet en sammensværgelse+ mod min herre og dræbt ham,+ men hvem har slået alle disse ihjel? 10  Erkend derfor at intet af hvad Jehova har udtalt mod Aʹkabs hus,+ falder til jorden,+ og Jehova har gjort hvad han har udtalt ved sin tjener Elias.“+ 11  Jeʹhu slog da alle dem der var tilbage af Aʹkabs hus i Jizʹre’el ihjel, samt alle hans stormænd+ og hans bekendte og hans præster,+ indtil han ikke havde ladt nogen overlevende af hans [mænd] tilbage.+ 12  Derpå brød han op og begav sig på vej til Samaʹria. Hyrdernes bindehus* var på vejen. 13  Og Jeʹhu traf på kong Ahazʹja+ af Judas brødre.+ Da han sagde til dem: „Hvem er I?“ sagde de: „Vi er Ahazʹjas brødre, og vi er på vej ned for at høre hvordan det står til med kongens sønner og enkedronningens sønner.“* 14  Da sagde han: „Grib dem levende!“+ Så greb de dem levende og dræbte dem ved bindehusets cisterne,* toogfyrre mænd, og lod ikke én af dem tilbage.+ 15  Da han tog af sted derfra, traf han på Joʹnadab,*+ Reʹkabs+ søn, som kom ham i møde. Han velsignede+ ham da og sagde til ham: „Er dit hjerte ret indstillet [over for mig], som mit hjerte er over for dit?“+ Hertil sagde Joʹnadab: „Det er det!“ „Hvis det er det, så giv mig din hånd!“ Så gav han ham sin hånd, hvorpå han lod ham stige op til sig i stridsvognen.+ 16  Derpå sagde han: „Kom med mig og se min nidkærhed+ for Jehova.“* Og de* lod ham køre med i hans stridsvogn. 17  Da han kom til Samaʹria, slog han alle dem ihjel som var tilbage af Aʹkabs [slægt] i Samaʹria, indtil han havde tilintetgjort dem,+ i overensstemmelse med det ord som Jehova havde talt til Elias.+ 18  Derpå samlede Jeʹhu hele folket og sagde til dem: „Aʹkab dyrkede* Baʹal* lidt.+ Jeʹhu vil dyrke ham meget. 19  Så kald nu alle ba’alsprofeterne+ og alle som dyrker ham,+ og alle hans præster+ sammen hos mig. Ikke én må mangle, for jeg har et stort slagtoffer at bringe Baʹal; ingen som mangler, vil forblive i live.“ Men Jeʹhu handlede med list+ for at udrydde ba’alsdyrkerne. 20  Jeʹhu sagde nu: „Hellighold et højtidsstævne for Baʹal.“ Så udråbte de det. 21  Derpå sendte Jeʹhu bud til hele Israel,+ så alle ba’alsdyrkerne kom, og der var ingen tilbage som ikke kom. De gik så ind i Baʹals hus,+ og Baʹals hus blev fyldt fra ende til anden.* 22  Han sagde endvidere til den som stod for garderoben: „Tag klæder frem til alle ba’alsdyrkerne.“ Han tog da klædninger frem til dem. 23  Derpå gik Jeʹhu og Joʹnadab,+ Reʹkabs søn, ind i Baʹals hus. Så sagde han til ba’alsdyrkerne: „Foretag en omhyggelig undersøgelse og se efter at der ikke her hos jer er nogen af dem der dyrker Jehova, men kun dem der dyrker Baʹal.“+ 24  Derpå gik de ind for at bringe slagtofre og brændofre, men Jeʹhu anbragte firs* mænd udenfor og sagde: „Den mand der lader nogen af de mænd undslippe som jeg overgiver i jeres hænder, skal undgælde, sjæl for sjæl.“+ 25  Så snart man var færdig med at bringe brændofferet, sagde Jeʹhu til løberne og adjudanterne: „Gå ind, slå dem ihjel! Lad ikke nogen slippe ud.“+ Løberne og adjudanterne+ slog dem så ihjel med sværdets æg og kastede dem ud, og de gik så langt som til ba’alshusets by. 26  Derpå tog de de hellige støtter*+ ud af ba’alshuset og brændte+ dem.* 27  De rev desuden Baʹals hellige støtte ned,+ og de rev Baʹals hus+ ned og gjorde det til nødtørftssteder,+ [og det er de] den dag i dag. 28  Således tilintetgjorde Jeʹhu Baʹal i Israel. 29  Kun Jeroʹboams,+ Neʹbats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde,+ vendte Jeʹhu sig ikke bort fra at følge, nemlig guldkalvene,+ den i Beʹtel og den i Dan.+ 30  Jehova sagde derfor til Jeʹhu: „Fordi du har handlet vel ved at gøre hvad der er ret i mine øjne,+ [og] du har handlet med Aʹkabs hus efter alt hvad der var i mit hjerte,+ skal dine sønner sidde på Israels trone indtil fjerde generation.“+ 31  Men Jeʹhu tog ikke vare på at vandre efter Jehovas, Israels Guds, lov af hele sit hjerte.+ Han vendte sig ikke bort fra Jeroʹboams synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 32  I de dage begyndte Jehova at skære stykke for stykke af Israel, og Haʹzael+ slog dem i hele Israels område, 33  fra Jordan mod solens opgang, hele Giʹleads land,+ tilhørende gaditterne+ og rubenitterne+ og manassitterne,+ fra Aʹroer+ ved Arʹnons Regnflodsdal, både Giʹlead og Baʹsan.+ 34  Men resten af Jeʹhus historie og alt hvad han gjorde og alle hans store bedrifter, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 35  Derpå lagde Jeʹhu sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham i Samaʹria, og hans søn Jehoʹahaz+ blev konge i hans sted. 36  Og de dage hvori Jeʹhu regerede over Israel i Samaʹria udgjorde otteogtyve år.

Fodnoter

„Akabs formyndere“, M; LXX: „Akabs sønners plejefædre“.
El.: „uskyldige“.
El.: „Hyrdernes Bet-Eked“.
„for at høre hvordan det står til med . . . sønner“. Ordr.: „angående (med henblik på) . . . sønners fred (velfærd)“.
El.: „Bet-Ekeds cisterne“.
Betyder „Jehova er villig (ædel, gavmild)“. Jf. 2Sa 13:3, fdn.
El.: „og se at jeg ikke tåler nogen rivaliseren med Jehova“.
„de“, M; LXXSy: „han“.
El.: „ydede hellig tjeneste for“. Ordr.: „tjente“. Hebr.: ‛avadhʹ.
Hebr.: habBaʹ‛al (med bestemt artikel). Jf. 4Mo 22:41, fdn. til „Bamot-Ba’al“.
Ordr.: „fyldt, mund til mund“. Måske betyder udtrykket „tætpakket“.
„firs“, MLXXVg; Sy: „tre hundrede og firs“; LXXLagardeItLg: „tre tusind“.
„de hellige støtter“, M; LXXSyVg: „den hellige støtte“. Måske „den hellige pæl“ el. „asjeren“.
Ordr.: „den“, fem., dvs. hver enkelt hellig støtte.