Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Krønikebog 35:1-27

35  Josiʹas+ holdt nu en påske+ for Jehova i Jerusalem, og de slagtede påske[offeret]+ på den fjortende+ dag i den første+ måned.  Han satte således præsterne til at varetage deres pligter+ og styrkede+ dem til tjenesten ved Jehovas hus.+  Videre sagde han til levitterne, dem der underviste+ hele Israel, de hellige for Jehova: „Sæt den hellige+ ark i huset+ som Salomon, Davids søn, Israels konge, har bygget; I skal ikke have den som en byrde på skulderen.+ Nu skal I tjene+ jeres Gud Jehova og hans folk Israel;  og gør jer klar i henhold til jeres fædrenehuse,+ sådan som jeres skifter er,+ ifølge det der er skrevet+ af David, Israels konge, og ifølge det der er skrevet+ af Salomon, hans søn;  og stil jer+ på det hellige sted så der til de [forskellige] afdelinger af jeres brødres, folkets sønners, fædrenehuse+ svarer [forskellige] hold af levitternes fædrenehuse,+  og I skal slagte påske[offeret]+ og hellige+ jer og gøre [alt] klar for jeres brødre så I handler efter Jehovas ord ved Moses.“+  Derpå bidrog Josiʹas til folkets sønner med småkvæg, vædderlam og gedekid,* alt sammen til påske[ofrene] for alle tilstedeværende, i et antal af tredive tusind, samt med hornkvæg, tre tusind stykker.+ Dette var fra kongens ejendom.+  Og hans fyrster+ bidrog med en frivillig gave til folket,+ til præsterne og til levitterne. Hilkiʹja,*+ Zekarʹja og Jeʹhiel, bestyrere af den [sande] Guds hus, gav præsterne to tusind og seks hundrede stykker til påske[ofrene] og tre hundrede stykker hornkvæg.  Og Konanʹja og hans brødre Sjemaʹja og Netanʹel, og Hasjabʹja, Jeʹiel og Joʹzabad, levitternes øverster, gav som bidrag til levitterne fem tusind stykker til påske[ofrene] og fem hundrede stykker hornkvæg. 10  Således forberedtes tjenesten,+ og præsterne stod+ på deres pladser,+ og levitterne efter deres skifter,+ ifølge kongens påbud.+ 11  Da slagtede de påske[offeret],+ og præsterne+ foretog bestænkningen+ [med blodet] som de modtog fra dem,* mens levitterne sørgede for flåningen.+ 12  Endvidere forberedte* de brændofrene for at give dem til afdelingerne+ af folkets sønners fædrenehuse,+ så det kunne frembæres+ for Jehova som der står skrevet i Moses’ bog;+ og på samme måde med hornkvæget. 13  Så tilberedte+ de påske[offeret]+ over* ilden som det var sædvane; og helliggaverne tilberedte+ de i almindelige gryder og i rundbundede gryder og i store kar, hvorpå de hurtigt bragte det til alle folkets sønner.+ 14  Og bagefter forberedte de [påskeofferet] for sig selv og for præsterne,+ fordi præsterne, Arons sønner, var beskæftiget med at ofre brændofrene+ og fedtstykkerne+ indtil det blev nat; levitterne forberedte+ så [påskeofferet] for sig selv og for præsterne, Arons sønner. 15  Og sangerne,+ Aʹsafs+ sønner, var på deres post i overensstemmelse med påbudet fra David+ og Aʹsaf+ og Heʹman+ og Jeduʹtun,+ kongens seer;+ og portvagterne+ var ved de forskellige porte;+ det var ikke nødvendigt for dem at gå fra deres tjeneste, for deres brødre, levitterne, forberedte+ [påskeofferet] for dem. 16  Således forberedtes hele tjenesten for Jehova på den dag til afholdelse af påsken+ og til ofring af brændofrene på Jehovas alter i overensstemmelse med kong Josiʹas’ påbud.+ 17  De tilstedeværende Israels sønner holdt da påsken+ på det tidspunkt samt de usyrede brøds højtid i syv dage,+ 18  og der havde ikke været holdt en påske som den i Israel siden profeten Samuels dage,+ og ingen af Israels konger+ havde holdt en påske som den der blev holdt af Josiʹas og præsterne og levitterne og alle tilstedeværende fra Juda og Israel og Jerusalems indbyggere. 19  I Josiʹas’ attende regeringsår blev denne påske holdt.+ 20  Efter alt dette, hvor Josiʹas havde sat huset i stand, drog kong Neʹko+ af Ægypten+ op for at kæmpe ved Karʹkemisj+ ved Euʹfrat. Da drog Josiʹas+ ud for at møde ham,+ 21  men denne sendte sendebud til ham, idet han sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre,* Judas konge? Det er ikke mod dig jeg kommer i dag,* men mod det hus jeg er i krig med og [som] Gud har sagt jeg skulle forfærde. Hold inde for din egen skyld på grund af Gud, som er med mig, og lad ham ikke ødelægge dig.“+ 22  Josiʹas vendte sig imidlertid ikke bort fra ham,+ men han forklædte+ sig for at kæmpe mod ham, og han hørte ikke efter Neʹkos+ ord fra Guds mund. Så rykkede han frem for at kæmpe på Megidʹdos Slette.+ 23  Men skytterne+ ramte kong Josiʹas, så kongen sagde til sine tjenere: „Bring mig bort herfra, for jeg er hårdt såret.“+ 24  Hans tjenere bragte ham så bort fra vognen og lod ham køre i den anden vogn som han havde, og bragte ham til Jerusalem.+ Således døde+ han og blev begravet på sine forfædres begravelsesplads;+ og hele Juda og Jerusalem sørgede+ over Josiʹas. 25  Desuden sang Jeremias*+ en klagesang+ over Josiʹas, og alle sangerne og sangerinderne+ nævner Josiʹas i deres klagesange indtil den dag i dag; og man har gjort dem til en forordning for Israel, og se, de står skrevet blandt klagesangene.+ 26  Hvad angår resten af Josiʹas’ historie+ og vidnesbyrdene om hans loyale hengivenhed*+ i overensstemmelse med det der står skrevet i Jehovas lov,+ 27  ja, hans historie fra først til sidst,+ se, derom står der skrevet i Bogen+ om Israels og Judas Konger.

Fodnoter

Ordr.: „gedesønner“.
„Hilkija“. Hebr.: Chilqījahʹ.
Ordr.: „[med blodet] fra deres hånd“; LXX: „med blodet fra deres hånd“; Sy: „med noget af blodet“.
„forberedte“, LXX; M: „fjernede“.
Ordr.: „i“.
Ordr.: „Hvad [er der] til mig og til dig?“ Et hebr. idiom; et afvisende spørgsmål der udtrykker modvilje mod Josias’ indblanding. Se Till. 7B.
„Det er ikke mod dig jeg kommer i dag“, LXXSyVg; M: „Det er ikke mod dig selv i dag“.
„Jeremias“. Hebr.: Jirmejaʹhu.
Se 32:32, fdn. til „loyale hengivenhed“.