Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Krønikebog 29:1-36

29  Ezeki′as*+ blev konge da han var femogtyve år gammel, og han regerede i niogtyve år i Jerusalem. Og hans moders navn var Abi′ja; [hun var] en datter af Zekar′ja.+  Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne,+ helt som hans forfader David havde gjort.+  I sit første regeringsår, i den første måned, åbnede han dørene til Jehovas hus og reparerede dem.+  Derpå førte han præsterne og levitterne ind og samlede dem på den åbne plads+ mod øst,  og han sagde til dem: „Hør på mig, levitter. Nu skal I hellige+ jer, og hellige Jehovas, jeres forfædres Guds, hus, og bringe det der er urent ud fra det hellige sted.+  For vore fædre har handlet troløst+ og gjort hvad der var ondt i Jehova vor Guds øjne,+ så de forlod ham+ og vendte deres ansigt bort fra Jehovas teltbolig+ og vendte ryggen til.  De lukkede også dørene+ til forhallen og slukkede lamperne,+ og de brændte ikke røgelse+ og de ofrede ikke brændoffer på det hellige sted til Israels Gud.+  Da kom Jehovas harme+ over Juda og Jerusalem, så han gjorde dem til noget man skælver for,+ noget man forfærdes over+ og noget man fløjter [undrende] ad,+ sådan som I ser med egne øjne.  Og se, vore fædre faldt for sværdet,+ og vore sønner og vore døtre og vore hustruer kom i fangenskab på grund af dette.+ 10  Nu ligger det mig på hjerte at slutte en pagt+ med Jehova, Israels Gud, så hans brændende vrede kan vende sig fra os. 11  Mine sønner, nu må I ikke være efterladende,+ for det er jer Jehova har udvalgt til at stå foran ham og tjene ham+ og være hans tjenere+ og bringe røgofre.“+ 12  Da stod levitterne+ frem: Ama′sajs søn Ma′hat og Azar′jas søn Joel af kehatitternes sønner;+ og af Mera′ris sønner:+ Ab′dis søn Kisj og Jehal′lelels søn Azar′ja; og af gersjonitterne:+ Zim′mas søn Jo′a og Jo′as søn E′den; 13  og af Eliza′fans sønner:+ Sjim′ri og Je′uel; og af A′safs sønner:+ Zekar′ja og Mattan′ja; 14  og af He′mans sønner:+ Je′hiel og Sjim′i; og af Jedu′tuns sønner:+ Sjema′ja og Uz′ziel. 15  Derpå samlede de deres brødre og helligede+ sig og gik på kongens bud ifølge Jehovas ord+ ind for at rense+ Jehovas hus. 16  Præsterne gik så indenfor i Jehovas hus for at rense det, og de bragte alt urent som de fandt i Jehovas tempel ud til Jehovas hus’ forgård.+ Og levitterne tog imod det for at bringe det ud til Ke′drons+ Regnflodsdal udenfor. 17  Således fik de begyndt helliggørelsen på den første [dag] i den første måned, og på den ottende dag i måneden kom de til Jehovas forhal;+ så helligede de Jehovas hus i otte dage, og på den sekstende dag i den første+ måned var de færdige. 18  Derpå gik de indenfor til kong Ezeki′as og sagde: „Vi har renset hele Jehovas hus, brændofferalteret+ og alle dets redskaber,+ og bordet+ til de stablede brød og alle dets redskaber.+ 19  Og alle de redskaber+ som kong A′kaz+ i sin troløshed*+ tog ud af brug mens han regerede, har vi gjort klar [igen], og vi har helliget+ dem; og se, de er foran Jehovas alter.“ 20  Så stod kong Ezeki′as+ tidligt op+ og samlede byens fyrster+ og gik op til Jehovas hus. 21  Og de kom med syv tyre+ og syv væddere og syv vædderlam, samt syv gedebukke til et syndoffer+ for riget og for helligdommen og for Juda. Han sagde nu til Arons sønner, præsterne,+ at de skulle ofre dem på Jehovas alter. 22  Så slagtede+ de hornkvæget, og præsterne tog imod blodet+ og stænkede+ det på alteret; derpå slagtede de vædderne+ og stænkede blodet+ på alteret, og de slagtede vædderlammene og stænkede blodet på alteret. 23  De førte så gedebukkene+ til syndofferet frem for kongen og menigheden, og de lagde så hænderne på dem.+ 24  Derpå slagtede præsterne dem og bragte deres blod som syndoffer på alteret for at skaffe soning for hele Israel;+ for kongen havde sagt at brændofferet og syndofferet skulle være for hele Israel.+ 25  Endvidere opstillede han levitterne+ ved Jehovas hus med cymbler,+ harper+ og lyrer,+ ifølge Davids+ og kongens seer Gads+ og profeten Natans+ påbud, for påbudet var kommet fra Jehova gennem hans profeter.+ 26  Altså stod levitterne med Davids instrumenter+ og præsterne med trompeterne.+ 27  Ezeki′as gav nu besked om at bringe brændofferet på alteret; og på det tidspunkt da brændofferet blev påbegyndt, begyndte også sangen+ til Jehova, samt trompeterne, og dét under ledelse af kong David af Israels instrumenter. 28  Og hele menigheden* bøjede sig+ mens sangen blev sunget+ og der blev blæst i trompeterne — alt dette varede indtil brændofferet var til ende. 29  Og så snart man var til ende med ofringen, knælede kongen og alle som fandtes hos ham, og de kastede sig ned.+ 30  Derpå gav kong Ezeki′as og fyrsterne+ besked til levitterne om at lovsynge Jehova med Davids+ og seeren A′safs+ ord. Så sang de lovsange med fryd,+ og de bøjede sig og kastede sig ned.+ 31  Til sidst tog Ezeki′as til orde og sagde: „Nu har I fyldt+ jeres hånd med myndighed for Jehova. Træd hen og bring slagtofre+ og takofre+ til Jehovas hus.“ Da bragte menigheden slagtofre og takofre, og enhver der var villig af hjertet [bragte] brændofre.+ 32  Antallet af brændofre som menigheden bragte blev da på halvfjerds stykker hornkvæg, et hundrede væddere, to hundrede vædderlam — alle disse [blev bragt] som et brændoffer til Jehova;+ 33  og helliggaverne bestod af seks hundrede stykker hornkvæg og tre tusind stykker småkvæg. 34  Blot var der for få præster,+ og de kunne ikke klare at flå alle brændofrene.+ Så gav deres brødre+ levitterne dem en håndsrækning indtil arbejdet var færdigt+ og indtil præsterne fik helliget sig,+ for levitterne var mere retskafne+ af hjertet til at hellige sig end præsterne, 35  og desuden var det et vældigt brændoffer+ sammen med fællesskabsofrenes+ fedtstykker+ og med drikofrene+ til brændofferet. Således blev tjenesten ved Jehovas hus bragt i stand,+ 36  og Ezeki′as og hele folket frydede sig over hvad den [sande] Gud havde bragt i stand for folket;+ det var nemlig sket pludseligt.+

Fodnoter

Se 2Kg 20:10, fdn.
„troløshed“, M; gr.: apostasi′ai, „frafald“, af verbet afi′stēmi, „stille sig borte fra“; substantivet betyder også „oprør“. Se fdnr. til Jos 22:22; Apg 21:21; 2Ts 2:3.
menigheden“. Hebr.: haqqahal′; gr.: ekklēsi′a.