Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

2 Krønikebog 1:1-17

1  Nu styrkedes Davids søn Salomon i sit kongedømme,+ og hans Gud Jehova var med ham+ og gjorde ham overmåde stor.+  Da gav Salomon besked til hele Israel, til tusind- og hundredførerne+ og til dommerne+ og til alle høvdingerne i hele Israel,+ overhovederne for fædrenehusene;+  og Salomon og hele menigheden* med ham drog hen til offerhøjen som var i Gi′beon;+ for dér var den [sande] Guds* mødetelt+ som Jehovas tjener+ Moses havde lavet i ørkenen.  Den [sande] Guds ark+ havde David derimod ført op fra Kir′jat-Je′arim+ til det sted David havde gjort klar til den,+ for han havde rejst et telt til den i Jerusalem.+  Men kobberalteret+ som Be′zalel,+ søn af Hurs søn U′ri,+ havde lavet, var anbragt* foran Jehovas teltbolig, så Salomon og menigheden søgte som sædvanlig hen til det,  og Salomon ofrede for Jehovas ansigt dér på kobberalteret som hørte til mødeteltet, og han ofrede tusind brændofre på det.+  Samme nat viste Gud sig for Salomon og sagde til ham: „Bed om noget jeg skal give dig.“+  Da sagde Salomon til Gud: „Du har vist min fader David stor loyalitet*+ og gjort mig til konge i hans sted.+  Lad nu, Jehova Gud, dit løfte til min fader David stå fast,+ for du har selv gjort mig til konge+ over et folk der er talrigt som jordens støvkorn.+ 10  Giv mig nu visdom og lærdom,+ så jeg kan gå ud foran dette folk og gå ind;+ for hvem kan dømme dette dit store folk?“+ 11  Så sagde Gud til Salomon: „Fordi det var dette der lå dig på hjerte,+ og du ikke bad om rigdom, jordisk gods og ære, eller om deres sjæl* som hader dig, og du heller ikke bad om mange [leve]dage,+ men bad om visdom og lærdom så du kan dømme mit folk som jeg har gjort dig til konge over,+ 12  vil visdommen og lærdommen blive givet dig;+ også rigdom og jordisk gods og ære vil jeg give dig, sådan som ingen konger der var før dig har haft,+ og sådan som heller ingen efter dig vil få.“+ 13  Så vendte Salomon hjem [fra]* offerhøjen som var i Gi′beon,+ fra mødeteltet,+ til Jerusalem og fortsatte med at regere over Israel.+ 14  Og Salomon samlede sig stridsvogne og stridsheste,* så han havde et tusind og fire hundrede stridsvogne og tolv tusind stridsheste;+ og han havde dem stationeret i vognbyerne+ og hos kongen selv i Jerusalem. 15  Kongen gjorde desuden sølv og guld lige så almindeligt i Jerusalem som sten;+ og cedertræ gjorde han lige så almindeligt som morbærfigentræ+ i Sjefe′la;*+ så meget var der. 16  Og fra Ægypten eksporterede man heste til Salomon,+ idet sammenslutningen af kongens købmænd hentede dem i flokke for en fast betaling.+ 17  En stridsvogn eksporterede de fra Ægypten og importerede for seks hundrede sølvstykker, og en hest for et hundrede og halvtreds; samme ordning gjaldt for alle hetitternes konger og A′rams konger. Det var gennem dem man eksporterede.+

Fodnoter

menigheden“. Hebr.: haqqahal′; gr.: ekklēsi′a.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīm′; gr.: tou theou′; Sy: „Jehovas“. Se Till. 1F.
Ordr.: „havde han (man) anbragt“, M; mange hebr. mss.: „[var] dér“.
El.: „loyal hengivenhed“.
El.: „liv“.
„fra“, LXXVg.
El.: „ryttere“.
El.: „lavlandet“.