Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 9:1-27

9  Nu var der en mand fra Benjamin hvis navn var Kisj,+ en søn af A′biel, en søn af Ze′ror, en søn af Be′korat, en søn af Afi′a, en benjaminit,*+ en velstillet mand,+  og han havde en søn hvis navn var Saul,+ ung og smuk,* og der var ingen mand blandt Israels sønner der var smukkere end han; hele folket nåede ham kun til skulderen.+  Nogle hunæsler+ som tilhørte Sauls fader Kisj blev engang borte, så Kisj sagde til sin søn Saul: „Tag nu en af medhjælperne med dig og bryd op, tag af sted, søg efter hunæslerne.“  Han* drog da gennem E′fraims bjergland+ og drog videre gennem Sjali′sjas land,+ men de fandt [dem] ikke. Så drog de gennem Sja′alims land, men [de] var der ikke; derpå drog han gennem benjaminitternes land, men de fandt [dem] ikke.  De kom til landet Zuf, og Saul sagde til medhjælperen som var med ham: „Kom, lad os vende tilbage; ellers holder min fader op med at bekymre sig om hunæslerne og bliver ængstelig for os.“+  Men han sagde til ham: „Hør engang, der er en Guds mand*+ i denne by, og denne mand holdes i ære; alt hvad han siger, indtræffer helt bestemt.+ Lad os gå derhen nu; måske kan han fortælle os hvilken vej vi skal gå.“  Saul sagde da til sin medhjælper: „Og hvis vi går, hvad skal vi så bringe manden?+ Brødet i vores oppakning er sluppet op, og der er intet vi kan bringe den [sande] Guds mand som gave.+ Hvad har vi med?“  Men medhjælperen svarede atter Saul og sagde: „Se, jeg har en kvart sølvsekel*+ hos mig som jeg vil* give til den [sande] Guds mand; så fortæller han os om vores vej.“  (Når en mand førhen i Israel gik hen for at rådspørge Gud, sagde han således: „Kom, lad os gå hen til seeren,“+ for profeten i dag plejede man førhen at kalde seeren.) 10  Da sagde Saul til sin medhjælper: „Det du siger er godt.+ Kom, lad os gå.“ Så gik de hen til byen hvor den [sande] Guds mand var. 11  Mens de var på vej op ad skråningen til byen, traf de nogle piger der gik ud for at trække vand op,+ så de sagde til dem: „Er seeren+ her?“ 12  De svarede dem da og sagde: „Ja, han er. Se, han er længere fremme. Men I må skynde jer nu, for han er kommet til byen i dag; der er nemlig en ofring+ for folket på offerhøjen+ i dag. 13  Så snart I kommer ind i byen, finder I ham sagtens inden han går op på offerhøjen for at spise, for folket spiser ikke før han kommer, da det er ham der velsigner slagtofferet.+ Først da kan de som er indbudt, spise. Men gå derop nu, for netop nu kan I finde ham.“ 14  De gik da op til byen. Som de nu kom ind i byen, se, da kom Samuel ud og gik dem i møde på vej op til offerhøjen. 15  Men Jehova havde røbet det for Samuel*+ dagen før Saul kom, og sagt: 16  „I morgen ved denne tid sender jeg dig en mand fra Benjamins land,+ og du skal salve+ ham som fører for mit folk Israel, og han skal frelse mit folk fra filistrenes hånd,+ for jeg har set mit folk [og dets nød],* og deres skrig har nået mig.“+ 17  Og Samuel så Saul, og Jehova svarede ham: „Det er den mand om hvem jeg har sagt dig: ’Ham er det som skal holde mit folk i tømme.’“+ 18  Saul nærmede sig nu Samuel [som stod] midt i porten, og sagde: „Kan du fortælle mig hvor seerens hus er?“ 19  Da svarede Samuel Saul og sagde: „Seeren — det er mig. Gå foran mig op på offerhøjen og spis sammen med mig i dag,+ så vil jeg sende jer af sted i morgen, og jeg skal fortælle dig alt hvad du har på hjerte.+ 20  Hvad angår hunæslerne som blev borte for dig for tre dage siden,+ så skal du ikke bebyrde dit hjerte+ med dem, for de er blevet fundet; og hvem tilhører alle Israels kostbare skatte?+ Er det ikke dig og hele dit fædrenehus?“ 21  Da svarede Saul og sagde: „Er jeg ikke en benjaminit, fra en af de mindste+ af Israels stammer,+ og min familie den mest uanselige af alle Benjamins stammes familier?+ Så hvorfor siger du sådan noget til mig?“+ 22  Samuel tog så Saul og hans medhjælper og førte dem hen til spisesalen og gav dem plads øverst+ blandt de indbudte; og de var omkring tredive mænd. 23  Samuel sagde nu til kokken: „Giv [ham] den andel som jeg gav dig, den hvorom jeg sagde til dig: ’Læg den fra hos dig.’“ 24  Da løftede kokken køllen og det der var på den op og lagde den foran Saul. Og han sagde: „Se, den som er blevet lagt til side,* er sat foran dig. Spis, for den er blevet lagt til side til dig til den fastsatte tid, så du kunne spise med dem der er indbudt.“* Så spiste Saul med Samuel den dag. 25  Derpå gik de ned fra offerhøjen+ til byen, hvorefter han talte med Saul oppe på taget.+ 26  Så stod de tidligt op,* ja, så snart det blev daggry kaldte Samuel på Saul der var på taget, idet han sagde: „Stå op og lad mig sende dig af sted.“ Saul stod så op, hvorpå de begge, han og Samuel, gik ud udenfor. 27  Mens de gik ned, ved udkanten af byen, sagde Samuel til Saul: „Sig til medhjælperen+ at han skal gå videre foran os“ — hvorpå han gik videre — „men bliv du nu stående, så jeg kan lade dig høre Guds ord.“*

Fodnoter

Ordr.: „en søn af en jaminitisk mand“.
El.: „god“.
„Han“, MSy; LXXVg: „De“.
„en Guds mand“. Hebr.: ’īsj-’Ælohīm′.
Se Till. 8A.
„jeg vil“, M; LXX: „du kan“.
Ordr.: „havde afdækket (blottet) Samuels øre“.
„mit folks nød“, TLXX; MSyVg: „mit folk“.
„den som er blevet lagt til side“, ved en lille tekstrettelse; M: „den som er blevet til rest“.
„så du kunne spise med dem der er indbudt“, ved en tekstrettelse. Ordr.: „idet [han, jeg] sagde: ’Folket har jeg indbudt’“; teksten i M er usikker.
„hvorefter han talte med Saul oppe på taget. (26) Så stod de tidligt op“, M; LXX: „og man redte seng til Saul oppe på taget, (26) og han sov“; Vgc: „og han talte med Saul oppe på taget; og Saul strakte sig på taget og sov. (26) Og da de var stået op om morgenen“.
„Guds ord“. Hebr.: devar′ ’Ælohīm′. Jf. Dom 3:20.