Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 5:1-12

5  Filistrene tog imidlertid den [sande] Guds ark+ og bragte den fra Eʹben-Eʹzer til Asʹdod.+  Derpå tog filistrene den [sande] Guds ark og bragte den ind i Daʹgons hus og stillede den hen ved siden af Daʹgon.+  Da stod asdoditterne tidligt op den følgende dag,* men se, Daʹgon var faldet næsegrus til jorden foran Jehovas ark.+ De tog* så Daʹgon og satte ham tilbage på hans plads,+  men da de stod op tidligt den følgende dags morgen, se, da var Daʹgon faldet næsegrus til jorden foran Jehovas ark, og Daʹgons hoved og begge hans hænder [lå] afhuggede ved dørtærskelen;*+ kun det af ham der var formet som en fisk,* var tilbage.  Af denne grund træder Daʹgons præster og enhver der går ind i Daʹgons hus, den dag i dag ikke på Daʹgons dørtærskel i Asʹdod.*  Og Jehovas hånd+ hvilede tungt på asdoditterne, og han slog [dem] med forfærdelse* og plagede dem med hæmorroider,*+ Asʹdod og [hele] dens område.  Da mændene i Asʹdod så at det forholdt sig sådan, sagde de: „Israels Guds ark kan ikke blive hos os, for hans hånd har været hård mod os og mod vores gud*+ Daʹgon.“  De sendte derfor bud og samlede alle filistrenes forbundsfyrster til sig og sagde: „Hvad skal vi gøre med Israels Guds ark?“ Hertil sagde de: „Før Israels Guds ark over til Gat.“+ Så førte de Israels Guds ark derover.*  Men efter at de havde ført den derover, blev Jehovas hånd+ rettet mod byen med meget stor panik til følge, og han slog mændene i byen fra den mindste til den største, så der brød hæmorroider+ ud på dem.* 10  De sendte da den [sande] Guds* ark til Eʹkron.+ Men så snart den [sande] Guds ark var kommet til Eʹkron, råbte ekronitterne og sagde: „De har ført Israels Guds ark over til mig for at bringe død over mig og mit folk!“+ 11  Så sendte de bud og samlede alle filistrenes forbundsfyrster og sagde: „Send Israels Guds ark bort, så den kan vende tilbage til sit sted og ikke bringe død over mig og mit folk,“ for der var opstået en dødelig panik i hele byen;+ den [sande] Guds hånd hvilede meget tungt dér,+ 12  og de mænd som ikke døde, var plaget af hæmorroider,+ så byens nødråb+ steg op mod himmelen.

Fodnoter

LXX tilføjer: „og gik ind i Dagons hus og så“.
„tog“, MSyVg; LXX: „rejste“.
El.: „forhøjningen“.
Ordr.: „kun Dagon“, idet afgudsbilledet åbenbart var formet som halvt menneske, halvt fisk.
LXX tilføjer: „for de der træder (hopper) over, træder (hopper) over“. Jf. Zef 1:9.
El.: „han lagde [dem] øde“.
El.: „med pestbylder“. Hebr.: ba‛folīmʹ. Da dette hebr. ord refererer til bylder ved menneskets endetarmsåbning har masoreterne af blufærdighedsgrunde og med henblik på oplæsning forsynet ordet med vokalpunkterne for techorīmʹ, „svulster“, og desuden skrevet dette andet ord i margenen.
„vores gud“. Hebr.: ’ælohēʹnu, majestætsflertal, brugt om Dagon; gr.: theonʹ hēmōnʹ; lat.: deʹum noʹstrum. Jf. Dom 16:23, fdn.
„til Gat“, LXX.
„fra den mindste til den største, og idet deres endetarm stak frem begyndte den at rådne. Og gatitterne rådslog og lavede sig sæder af skind“, Vgc.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ, hvor den bestemte artikel ha, „den“, er brugt for at betegne den sande Gud til forskel fra den falske gud Dagon. Se Till. 1F.