Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 28:1-25

28  I de dage samlede filistrene imidlertid deres lejre til en hær der skulle kæmpe mod Israel.+ A′kisj sagde derfor til David: „Du ved uden tvivl at det er med mig, i [min] lejr, du skal drage ud, du og dine mænd.“+  David sagde da til A′kisj: „Så ved du selv* hvad din tjener skal gøre.“ Og A′kisj sagde derpå til David: „Så gør jeg dig til min personlige vagt alle dage.“+  I mellemtiden var Samuel død, og hele Israel havde holdt klage over ham og begravet ham i Ra′ma, hans egen by.+ Saul havde i øvrigt fjernet åndemedierne* og de spåkyndige fra landet.+  Filistrene samlede sig altså og kom og lejrede sig ved Sju′nem.+ Saul samlede derfor hele Israel, og de lejrede sig ved Gilbo′a.+  Da Saul så filistrenes lejr blev han bange, og hans hjerte skælvede stærkt.+  Saul spurgte så Jehova,+ men Jehova svarede ham ikke,+ hverken i drømme+ eller ved U′rim+ eller ved profeterne.+  Da sagde Saul til sine tjenere: „Søg efter en kvinde som er åndemedium+ til mig, så jeg kan gå hen til hende og rådspørge hende.“ Og hans tjenere sagde til ham: „Se, i En-Dor+ er der en kvinde som er åndemedium.“  Saul forklædte+ sig da idet han tog andre klæder på, hvorpå han drog af sted, han og to mænd med ham, og de kom til kvinden om natten.+ Han sagde da: „Spå nu for mig ved en medieånd,+ og lad den som jeg siger dig komme op.“  Kvinden sagde imidlertid til ham: „Hør, du ved selv hvad Saul har gjort: hvordan han har udryddet åndemedierne og de spåkyndige af landet;+ så hvorfor lægger du snare for min sjæl for at bringe død over mig?“+ 10  Da svor Saul over for hende ved Jehova, idet han sagde: „Så sandt Jehova lever,+ vil der ikke blive tilregnet dig nogen misgerning i denne sag!“ 11  Da sagde kvinden: „Hvem skal jeg bringe op for dig?“ hvortil han sagde: „Bring Samuel op for mig.“+ 12  Da kvinden så „Samuel“,+ råbte hun med høj røst,* og kvinden sagde til Saul: „Hvorfor har du narret mig? Du er jo Saul!“ 13  Men kongen sagde til hende: „Vær ikke bange, men hvad har du set?“ Kvinden sagde da til Saul: „Jeg har set en gud*+ komme op af jorden.“ 14  Så sagde han til hende: „Hvordan ser han ud?“ Og hun sagde: „En gammel* mand stiger op, og han er hyllet i en overklædning uden ærmer.“+ Da vidste Saul at det var „Samuel“,+ så han bøjede sig med ansigtet mod jorden og kastede sig ned. 15  „Samuel“ sagde nu til Saul: „Hvorfor har du forstyrret mig ved at bringe mig op?“+ Hertil sagde Saul: „Jeg er meget hårdt trængt,+ da filistrene kæmper imod mig, og Gud* har vendt sig+ fra mig og svarer mig ikke mere, hverken gennem profeterne eller i drømme,+ så jeg har kaldt på dig for at du kan lade mig vide hvad jeg skal gøre.“+ 16  Da sagde „Samuel“: „Hvorfor spørger du så mig, når Jehova har vendt sig fra dig+ og er blevet din modstander?*+ 17  Men Jehova vil gøre sådan for sig selv* som han har udtalt gennem mig, og Jehova river kongedømmet ud af din hånd+ og giver det til din næste, til David.+ 18  Fordi du ikke adlød Jehovas røst+ og ikke eksekverede hans brændende vrede over A′malek,+ derfor vil Jehova gøre dette imod dig på denne dag. 19  Og Jehova vil også give Israel [som er] med dig, i filistrenes hånd,+ og i morgen vil du+ og dine sønner+ være hos mig.* Også Israels lejr vil Jehova give i filistrenes hånd.“+ 20  I samme nu faldt Saul til jorden i hele sin længde, da han blev meget bange på grund af „Samuels“ ord. Der var heller ikke mere kraft i ham, for han havde ikke fået mad at spise hele dagen og hele natten. 21  Kvinden kom nu hen til Saul og så at han var dybt forfærdet; hun sagde derfor til ham: „Se, din tjenestepige har adlydt din røst, idet jeg lagde min sjæl i min hånd+ og adlød de ord du talte til mig. 22  Så adlyd du nu din tjenestepiges røst og lad mig sætte et stykke brød foran dig, og spis, så du kan have kræfter når du begiver dig på vej.“ 23  Men han vægrede sig og sagde: „Jeg vil ikke have noget at spise.“ Hans tjenere, og kvinden med, nødte ham imidlertid; han adlød da deres røst og rejste sig op fra jorden og satte sig på lejet. 24  Og kvinden havde en fedekalv+ i huset, så hun skyndte sig at ofre* den,+ og hun tog desuden noget mel og æltede dej og bagte usyrede brød. 25  Derpå serverede hun dem for Saul og hans tjenere, og de spiste. Siden brød de op og drog bort samme nat.+

Fodnoter

„selv“, MSy; LXXVg: „nu“.
„åndemedierne“. Personer som en spådomsdæmon talte igennem. LXX: „bugtalerne“; lat.: ma′gos, „astrologerne“. Se Apg 16:16.
Ordr.: „med stor røst (stemme)“.
„en gud“. Hebr.: ’ælohīm′, if. sammenhængen majestætsflertal om en enkeltperson, selv om verbet „komme op“ er plur., for kvinden så kun skikkelsen af en gammel mand. Se 5:7, fdn.
„gammel“, MSyVg; LXXItLg: „opretstående“.
„og Gud“. Hebr.: wE’lohīm′, majestætsflertal med verbet „har vendt sig“ i sing.
„er blevet din modstander“, MVg; LXXSy: „er med din næste“.
„for sig selv“, M; LXXVg og fem hebr. mss.: „mod dig“.
„i morgen . . . hos mig“, MSyVg; LXX: „i morgen vil du og dine sønner med dig falde“.
„ofre“, MLXX.